Massiv mangel på boliger i Grønland

I 2014 lavede Det Økonomiske Råd i Grønland en rapport, hvori problemerne med Grønlands boligpolitik bliver beskrevet. Der står, at boligpolitikken i Grønland er med til at skabe flere problemer, end den løser. Kritikken lyder på, at den samlede boligpolitik er uigennemskuelig, og at den er bygget på en fejlopfattelse af, at man kan gøre boliger billigere for alle. Og selvom rapporten er fem år gammel, er der ikke meget, der har ændret sig siden.

”Man må desværre sige, at der ikke er sket noget med boligpolitikken siden den økonomiske rapport i 2014,” siger Torben M. Andersen, formand for Det Økonomiske Råd i Grønland.

Hensigten med boligpolitikken er at gøre det billigt at bo for alle. Det indebærer b.la. en høj boligsikring, og en kunstigt lav husleje i de almene boliger. Men det indebærer også en række gunstige beskatnings- og låneforhold for boligejere, fordi man vil skabe incitament for de ressourcestærke til at flytte ud af det almene og ind i ejer- eller andelsboliger.

”Den fordelingspolitiske præcision er ikke særlig høj. Med det mener jeg, at hvis det var de dårligt stillede der fik hjælp til deres bolig, og de rige ikke fik hjælp, men måske betalte af deres dyre boliger, så kunne man se en politisk mening,” siger Torben M. Andersen.

Ikke nok boligbyggeri

Fordi det offentlige er med til at finansiere de fleste boliger, sætter det en bremse på byggeaktiviteten, når der også skal være plads i budgettet til andre offentlige opgaver.

”Vi genererer ikke overskud til nybyggeri. Det er kommune og Selvstyre, der finansierer nybyggeri. Og de har jo også andre udgifter, så det er svært at skaffe penge til at bygge, for der er også infrastrukturopgaver – landingsbaner, det sociale væsen osv.,” siger Torben Kortegaard, direktør for det ene af Grønlands to almene boligselskaber, Iserit.

Der bliver dog bygget almene boliger til Iserit i øjeblikket. 320 boliger skal stå klar i 2019. Men det er ikke nok til at mætte behovet, da der i øjeblikket alene er 2000 på venteliste hos Iserit, som i øjeblikket administrerer 2.100 boliger.

”Der er et stort behov, som ikke er dækket. Og hvis nu man kunne bygge 2000 boliger, så de stod klar i morgen, så er vi ret sikre på, at ventelisten hurtigt ville blive fyldt op igen. Med nye ansøger der også på at kunne flytte til Nuuk,” siger Torben Kortegaard.

Der er samtidig et betydeligt renoveringsefterslæb, og nogle bygninger står tomme i lang tid, til de skal rives ned. Det er også med til at trække boligmassen ned.  Og nogle bor i boliger uden tidssvarende standard. I boliger der ikke kan rives ned, fordi der ikke er erstatningsboliger, som beboerne kan flytte ind i.

”Udfordringen er, at det med at rive ned hurtigt ikke er muligt. Der er ikke erstatningsboliger. Og så er man fanget i en ond cirkel. Man mangler boliger til at huse dem, der er på venteliste, men også dem der skal flyttes pga. renoverings- og saneringssager,” siger Torben Kortegaard, direktør for det almene boligselskab Iserit A/S.

Den beskedne boligmasse betyder også, at ventetiden på de almene boliger er på minimum 15 år.

Udover de to almene boligselskaber INI og Iserit, er der også et tredje offentligt ejet boligselskab, som hedder Illut. Det råder over 1000 boliger. Det adskiller b.la. sig ved at have en højere husleje, og en del af boligmassen er personaleboliger. Og boligerne bliver administreret af Agerskov Consulting.

Lav husleje

Huslejen i de almene boliger er kunstigt fastsat under markedets pris og dermed under, hvad opførselsomkostningerne dikterer. Derfor er det svært at opretholde en omsætning, hvor der er råd til renoveringer og reinvesteringer.

”Jeg og Torben Kortegaard syntes, at huslejen er for lav. Vi har plæderet for at få opkrævet huslejen, så vi kan holde boligmassen ved lige og reinvestere, og regulere for boligsikringen på den sociale del, så den bliver mere bundtung,” siger direktør for det almene boligselskab INI, Henrik Rafn.

I alt modtog 4.116 husstande boligsikring i december 2017. Og boligsikringen i Grønland er meget høj for nogle få. Dem der får mest, får ca. 5000 kr. udbetalt hver måned. Det begrænser sig dog til 67 husstande i hele Grønland. Den mest normale ydelse er 1.000-1.999 kr. om måneden, som 1.754 husstande modtager. Boligsikringen er baseret på indkomst, om husstanden har en enlig forsørger, og hvor mange børn der bor.

En almen lejlighed på 3 værelser i Nuuk koster i gennemsnit 5.400 kr. om måneden, men hvis der er registreret én mere voksen beboer end antallet af værelser, så frafalder boligsikringen.

Når det kommer til indkomst, tjener den laveste decilgruppe i Grønland i gennemsnit 12.958 kr om året. Til sammenligning er gennemsnittet 78.853 kr. om året for den laveste decilgruppe i Danmark.

Stigende lejerestancer

Men selvom der er en høj boligsikring og en kunstigt lav husleje, så er der stadig stigende lejerestancer fra borgere, der ikke kan eller vil betale.

Og det er muligt, at blive siddende i boligen i lang tid med sin gæld. Det er politiet, der arbejder som foged i Grønland. Og kombinationen af andre politi-opgaver og svære logistiske forhold resulterer i en fogedmyndighed, der ikke fungerer optimalt.

”Vi savner lidt en fogedmyndighed. Formelt ligger opgaven hos politiet, men det er ikke en opgave, der bliver prioriteret. Det er ikke en politiopgave. Efter man har centraliseret inddrivelsesområdet, er det begyndt at virke dårligt, fordi man ikke har en lokal pantefoged, alt skal vendes via Nuuk, det bliver for kompliceret og tager for lang tid,” siger Henrik Rafn.

I 2017 var lejerestancerne for INI på 116,16 mio. til deres 8.700 boliger. Hos Iserit var lejerestancerne på 22,6 mio. kroner. til deres 2.100 boliger.

Hvis du har lejerestance i de almene boliger, kan du ikke flytte ind i en ny almen bolig. Du skal først betale restancen tilbage eller komme på en afbetalingsordning.

Gunstige regler for ejerne

Når det kommer til ejer- og andelsboliger, er der en række særligt gunstige forhold, som gør at den økonomiske fordelingspolitik, kommer de rigeste til gode.

Ejerboliger bliver opført ved, at Selvstyre og kommune finansierer et lån op mod 40 % af opførselsindkomsterne i en rente- og afdragsfri periode på 20 år. Og de følgende 15 år til er til en rente, der er lavere end markedets. Lånet begrænser sig til 587.000 kr. per bolig. Der er ingen grundskyld, og der er ingen ejendomsværdi-beskatning, ligesom der heller ikke er beskatning af eventuelle ejendomsværdistigninger.

”Det vil jo typisk være sådan, at gevinster er størst for dem, der har de mest attraktive boliger, og dermed dem der har de højeste indkomster, der er i det marked. Så det er en omvendt Robin Hood kan man sige,” siger Torben M. Andersen.

Selvstyre og kommune ejer grundene, så der betales ikke grundskyld. Dermed bestemmer Selvstyret og kommunerne, hvor ens grund kommer til at være. Det giver et lotteri-element i forhold til at få en attraktiv grund, der vil gøre boligen mere værd.

Hvad angår andelsmarkedet, finansierer Selvstyre og kommune og mod 50 %, maksimalt 1.050.050 kr., af opførselsindkomsterne uden rente og afdrag i en tidsbegrænset periode.

Der er oprettet et kommissorium, der skal redegøre for boligpolitikken, og det forventes udarbejdet i løbet ad 2019.