29. JAN. 2019 KL. 00:00

Beboerne har indflydelse på den store tryghedsrenovering i Bispehaven i Aarhus

_dsc5048.jpg

Simon Jeppesen

Tegn din forhave

Elevatoren i en af Bispehavens yderste blokke har set anderledes ud i de sidste par dage. Der ligger græs på gulvet, og på væggen hænger en plante og en lanterne. Det er fordi, der skal ske noget særligt i opgangen i aften. Beboerne har fået en invitation til at komme og fortælle, hvordan deres nye forhave skal se ud.

Forhaverne bliver anlagt i forbindelse med, at den store tryghedsrenovering i Bispehaven skrider frem. Beboerne i Bispehaven har igennem flere år følt sig mere utrygge end i andre udsatte boligområder ifølge politiets årlige tryghedsundersøgelse. Det vil Østjysk Bolig ændre på, og derfor har gravemaskiner siden januar 2018 blandt andet fjernet parkeringskældre og utrygge indgangsdøre.

Nu er de første renoverede indgangsrum ved at være klar, og i et af dem sidder Dorte Mariager parat med småkager og tusser. Hun er boligsocial medarbejder og fortæller, at aftenen har det konkrete formål, at beboerne skal planlægge haven.

”Men det handler mere om, at de skal lære hinanden at kende og styrke fællesskabet,” siger Dorte Mariager.

Overfor hende sidder en lille pige, Hannarh, og prøver at få sine ideer ned på papir.

”Jeg har en god ide. Sandkasse og en rutsjebane,” siger hun.

Styrker det nære

Beboerne er blevet inddraget gennem hele tryghedsrenoveringen. Forarbejdet viste, at mange ikke føler sig som en del af et fællesskab i området, men at de gerne vil have mere fællesskab og indflydelse. Der dukker da også omkring 25 beboere op. Et par familiefædre foreslår, at forhaven skal have en hyggekrog, et halvtag, blomster og måske kameraovervågning.
               

”Vi prøver at skabe ejerskab blandt andet ved at haverne får hver sin identit, så man ikke bor i nr. 279, men for eksempel ovre ved de strikkemønstrede bænke,” siger Dorte Mariager.

Se mere: www.tryghedibispehaven.dk

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste