05. FEB. 2019 KL. 00:00

Udsmidningssag fra Vollsmose kommer ikke for europæisk domstol

billede-til-nyhed.jpg

Endnu en afgørelse falder

Højesteret gav sidste år Fyns Almennyttige Boligselskab medhold i, at det var i orden at smide en mor og hendes to børn på gaden, fordi sønnen havde begået kriminalitet i en anden vollsmoseafdeling end dér, hvor familien boede.

Højesteret lagde i forbindelse med dommen vægt på, at den dømte havde skabt nok utryghed til, at lejemålet i Birkeparken kunne ophæves, selvom kriminaliteten altså foregik i Bøgeparken.

Familiens forsvarer, Vilhelm Dickmeiss, meddelte dengang, at de ville forsøge at få sagen indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstol i Strassbourg. Men menneskerettighedsdomstolen har afvist sagen. Således siger direktør Jacob Michaelsen, FAB – Fyns Almennyttige Boligselskab.

”Vi blev overraskede, da familiens advokat talte om, at det var en krænkelse af menneskerettighederne. Vi så det som et politisk stunt for at skabe opmærksomhed om en situation, som egentlig er reguleret i lejeloven. Det er jo klart, at hvis man ikke opfører sig ordentligt, kan man blive sat ud af sit lejemål. Vi tænker derfor, at det er helt naturligt, at sagen blev afvist, da det ikke er en krænkelse.”

Advokat Niclas Turan Kandemi fra samme advokatfirma som Vilhelm Dickmeiss fortæller, at yderligere tre familiers skæbne stadig mangler at blive afgjort i samme sag fra 2015, hvor en gruppe unge mænd kastede brandbomber imod politiet.  Sagerne har været stillet i bero, men i øjeblikket behandler Østre Landsret Fyns Almennyttige Boligselskabs (FAB) beslutning om at opsige familierne som følge af familiemedlemmers kriminalitet i området.

”Vi ser frem til de tre andre sager. Det, der reelt skal ske, er, at vi skal have en vurdering, om proportionaliteten er opfyldt. Her kigger vi ikke på, om tilknytningen er opfyldt, for det har man afgjort, at den er. Nu skal vi finde ud af, om der er personlige forhold hos de enkelte lejere, der gør, at man med vores briller kan sige, at det er urimeligt eller uproportionelt at smide lejeren ud. Ikke to lejere har ens forhold. Her kan eksempelvis være tale om lejemålets varighed. I sagen fra Højesteret havde lejeren en relativ kort lejeperiode. I nogle af de andre sager er der tale om en mangeårig tilknytning til lejemålet,” fortæller advokat Niclas Turan Kandemi.

De øvrige tre sager bliver forhandlet i landsretten, hvor man forventer en afgørelse i næste uge.

Læs mere om fagbladetboligen.dk’s dækning af sagen her:

http://fagbladetboligen.dk/articlelibrary/2018/maj/hoejesteret-omstoeder-dom-i-orden-at-smide-familie-paa-gaden/

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste