25. FEB. 2019 KL. 10:58
Nej til dispensation i tre hårde ghettoer
25. FEB. 2019 KL. 10:58
Slagelse, Kolding og Korsør har søgt om dispensation fra den såkaldte 40%-regel, men kun ét område har fået dispensationen.
I alt fire af de såkaldte hårde ghettoer har søgt om dispensation for kravet, om at andelen af familieboliger kun må udgøre 40 procent. Tre har fået et nej.
En del af ghettoplanen fra sidste år indebar blandt andet, at de såkaldte hårde ghettoer skal nedbringe andelen af familieboliger til 40 procent af den samlede boligmasse i området, men at en dispensation var mulig.
Nu har fire af boligområderne på listen ansøgt, men kun én af områderne fået dispensation, skriver Danske Kommuner, som har fået oplysningen via Transport-, bygnings- og boligministeriet.
I Slagelse har kommunen søgt Transport-, bygnings- og boligministeriet om dispensation for de to boligområder Ringparken og Motalavej. I Ringparken bad Slagelse Kommune og Slagelse Almennyttige Boligselskab om at få lov til at nøjes med at nedbringe andelen af familieboliger til 60 procent. Der er her givet afslag, men delvis dispensation omkring området Motalavej.
Her bad kommunen og boligselskabet BoligKorsør om at nøjes med at nedbringe antallet af familieboliger til 65 procent.
I Kolding, som også har søgt om dispensation for to hårde ghettoområder, har kommune og boligselskaberne fået nej til begge deres ansøgninger.
I de to boligområder Skovvejen/Skovparken og Munkebo havde kommunen søgt om at få lov til at beholde andelen af familieboliger på henholdsvis 80 og 85 procent. Men det har Transport-, bygnings- og boligministeriet afvist.
Ministeriet mener ikke, at ansøgningen ikke forklarer på en overbevisende måde, hvordan boligområdet skal slippe af med ghettostemplet inden 2030.
Læs mere om lovgivningen omkring 'Nye kriterier for udsatte boligområder & ghettoområder'
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværk