Boligsocial idrætsorganisation vil have del i Udlodningsmidlerne

Hver dag giver Danske Spil og Klasselotteriet 3,3 millioner kroner i overskud, som bliver skudt i puljen hos de såkaldte Udlodningsmidler – de tidligere Tipsmidler. Over et år bliver det til mere end 1,2 milliarder kroner, som alle bliver givet til almennyttige formål. Nogle af pengene går for eksempel til børnehaver og andre af dem til organisationer som Amnesty International og Dyrenes Beskyttelse.

Men størstedelen af Udlodningsmidlerne går til at støtte det danske foreningsliv. Her har de to store idrætsforbund DGI og DIF traditionelt været de helt store spillere, og de får således også i dag 30 procent af de samlede midler. Men den fordeling vil gadeidrætsorganisationen Game, der blandt andet arrangerer idræt for børn og unge i udsatte boligområder, gerne have lavet om på.

”Det er jo rigtig godt, at der er udlodningsmidler i Danmark, og at der er et stort foreningsliv, der tager sig af mange danskere. Min anke er så bare, at de store idrætsorganisationer historisk har fået en forrang til pengene, og derfor har opbygget nogle organisationer, som kan lobbye for at holde pengene hos dem. Det betyder så, at mindre organisationer, som laver nogle mere eksperimenterende og nytænkende tiltag, har meget svært ved at finde en fast finansieringskilde,” siger Morten Bo Andersen, direktør hos Game.

Med liberalisering af det danske spillemarked, som blev indført i 2012, er den samlede interesse for spil i Danmark blevet større, og Danske Spils overskud er faktisk vokset, selvom spiludbyderen mistede sit monopol. Det har derfor også ført til endnu flere Udlodningsmidler at dele ud af, men altså ikke en anderledes fordeling af midlerne.

”Folk gambler meget mere, og det jo trist samfundsmæssigt, men godt for udlodningspuljen. Men de ekstra midler, der er kommet, er blevet fordelt med samme nøgle som før, og der ikke blevet kigget på, om man kunne satse på nogle nye ting. Jeg mener derfor godt, at man kunne se på også at give nogle af midlerne til nyskabende projekter,” siger Morten Bo Andersen.

Møder de unge, hvor de er

Morten Bo Andersen understreger, at han slet ikke har noget imod de traditionelle idrætsforeninger, som han mener, udfører et vigtigt stykke arbejde i samfundet. Måden de klassiske foreninger fungerer på, er bare ikke optimal for mennesker, som ikke er vant til at komme i dem, argumenterer han.

”De traditionelle idrætsforeninger gør det rigtigt godt, og de gør også en masse for at inkludere udsatte i samfundet. Det, jeg bare mener, er udfordringen, er, at de forsøger at give den samme løsning til de udsatte, som man altid har givet, og som man giver til alle.  Jeg tror bare ikke, at børn, der er vokset op i Vollsmose, føler sig lige så velkommen i en almindelig fodboldklub, som i et idrætsfællesskab, de selv har været med til at udvikle,” siger han.

Organisationer som Game skal derfor ikke ses som et alternativ til de klassiske idrætsforeninger, men som et supplement til dem. Et supplement, der kan favne nogle af de unge, som ellers ikke ville blive en del af det danske foreningsliv.

”Det handler om at gå i dialog med dem, som skal bruge foreningerne, i stedet for at tro, at det, som har fungeret godt i 40 år, nødvendigvis bliver ved med at fungere på samme måde. Man skal møde de unge, hvor de er,” siger han.

Udlodningsmidler kan skabe fast finansiering

Game er non-profit-organisation, som arrangerer projekter for børn i udsatte boligområder over hele landet. Og i København, Esbjerg, Aalborg og seneste i Viborg har man åbnet såkaldte ’Streetmekkaer’, som er store haller, hvor alskens gadeidræt kan dyrkes. Game blev stiftet tilbage i 2002. Men selvom organisationen efterhånden har en del år på bagen, har den stadig svært ved at finde faste indtægtskilder.

”I Mjølnerparken har vi været i 18 år i træk og i Vollsmose har vi været i 16 år, så vores projekter er ikke bare pop-up projekter, der kommer og går. Men vores finansiering er stadig meget fra tue til tue. Vi må hele tiden snakke med kommuner, erhvervsliv eller private fonde for at finde penge til at fortsætte,” siger Morten Bo Andersen, og fortsætter:

”Det betyder, at vi ikke har så langt et sigte, som vi kunne have. Det betyder også, at vi må bruge en del administrative kræfter på at tænke på, hvilken vej vi skal gå i forhold til at sikre flere midler, og ikke kun i forhold til, hvordan vi kan gøre den største forskel.”

De fire ’Streetmekkaer’, som Game indtil videre har bygget i udsatte boligområder, er ifølge Morten Bo Andersen gode eksempler på tiltag, der kan binde boligområderne sammen med resten af byen. Her kan både folk, der bor inde i og udenfor de udsatte boligområder, nemlig komme og mødes.

Men de er samtidig eksempler på langsigtede projekter, som er svære at investere i uden faste indtægtskilder.

”Vi arbejder på alle mulige måder på at gøre vores organisation mere bæredygtig og langsigtet. Og det er det, som ville Udlodningsmidlerne ville kunne hjælpe os rigtigt meget med,” siger Morten Bo Andersen.