Boligpolitisk ordfører: Ulogiske konklusioner skal undgås

I går udgav Boligministeriet den 10. såkaldte ghettoliste. Der har gennem de seneste år været bred politisk opbakning til, at der skal være en liste. Men listen har skønhedsfejl…

”Det kriteriesystem, som afgør den såkaldte ghettoliste, er for stormasket, og det skaber til tider ulogiske konklusioner,” siger Kirsten Normann Andersen, der i Folketinget er boligpolitisk ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Den boligpolitiske ordfører fremhæver blandt andet, at kriterierne bør kunne gradueres.

”At være i job bør vægte mere end indtægt og uddannelsesniveau,” siger Kirsten Normann Andersen.

”Det er meget mere afgørende, at beboerne er i arbejde, end hvad de tjener, og om de har uddannelse. Uanset hvor lidt man tjener ved et fuldtidsarbejde, så er rollemodelværdien i forhold til børn, naboer og omverdenen ved hver dag at stå op og passe et arbejde stor. Det gælder eksempelvis også for beboere i fleksjob, som oftere har en lavere løn,” fortsætter hun.

Læs også: Alt om ghettolisten

Akademikere er ikke de eneste uddannede

Kirsten Normann Andersen mener også, man eventuelt bør kigge på, hvad der anerkendes som uddannelse.

”Det kunne fint give mening at betragte eksempelvis AMU-kurser som uddannelse. AMU-kurser er ofte en forudsætning for såkaldte ufaglærte job – for eksempel lagerstyring og truckcertifikater, rengøring m.v.,” siger hun.

SF-politikeren slår dog fast, at for at sikre, at der gøres den nødvendige indsats, skal der fortsat være en liste og kriterier for, hvornår man kommer på.

”Det er stadig vigtigt at arbejde for blandede boligområder, skoler og daginstitutioner. Et boligområde, hvor de fleste er i arbejde eller i uddannelse er en vigtig støtte for mere udsatte borgere, som har vanskeligt ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mange job formidles netop via sociale netværk, hvor nogen kender til ledige job, og hvor man kan anbefale hinanden. På samme måde er det afgørende for integrationen, at etniske danskere og ikke etniske danskere mødes – i nabolaget, på skoler og i daginstitutioner og på arbejdspladserne. Det er kun, når vi mødes med hinanden, at vi kan nedbryde fordomme og bekæmpe yderliggående kræfter. Arbejde og uddannelse er også vigtig, når det gælder om at bekæmpe kriminalitet.

Reguler med dispensationer

For at sikre den blandede by er listen og de deraf følgende indsatser nødvendige. Til gengæld vil hun gerne give den siddende minister mulighed for at korrigere, hvis kriterierne i specielle situationer modarbejder det, der er hensigten med den indsats, listen skal resultere i.

”Det vil ikke umiddelbart være muligt at udarbejde lister, som tager højde for den fleksibilitet, som jeg mener, vi skal udvise. Der er derfor brug for at supplere de gængse statistikker med en håndholdt indsats. Jeg mener, det giver mening, at ministeren dispenserer, når kriterierne ikke opfanger nuancer, som gør konklusionerne ulogiske,” siger Kirsten Normann Andersen.

”I den forbindelse mener jeg også, at vi skal arbejde for et opgørelsestidspunkt for de hårdeste ghettoområder, som skal omdannes, som kommer så tæt på det tidspunkt, hvor opgørelsen gælder fra. Som opgørelserne fungerer nu, opgøres listerne et år før det tidspunkt, hvor de har virkning fra. Det er vigtigt, at der frem til afgørelsestidspunktet er incitament til at fortsætte en boligsocial indsats,” fortsætter hun.