International Dag i Esbjerg gjorde boligområdernes udlændinge stolte

Uden for et pavillontelt ved siden af rytterstatuen på Torvet i det centrale Esbjerg sætter et ungt søskendepar en nål i et verdenskort. Fra scenen i den ene ende af torvet lyder dybe toner fra et kasakhisk tostrengs-instrument, og rundt omkring på den tætpakkede plads ses folk i alverdens nationaldragter. De to søstre sætter deres nål i Bangkok og føjer dermed endnu et fødested til kortet, der allerede har omkring 50 nåle placeret rundt i hele Europa, på Grønland, i Latinamerika og altså også i Sydøstasien.  

Anledningen til dagens festligheder er, at fire lokale aktører i forbindelse med Esbjergs festuge for ottende gang har arrangeret International Dag, hvor man fejrer de 12.500 udlændinge og 140 nationaliteter, der bor i Esbjerg Kommune.  

Blandt arrangørerne er den boligsociale indsats i Esbjerg Bydelsprojekt 3i1, og for dem handler det om at give de almene beboere mulighed for at vise den mangfoldighed frem, som findes i boligområderne.  

”Hvis du går rundt og kigger, så kan du jo se, at også de danske besøgende synes, at det er fantastisk, at folk står i deres national­dragter med deres nationalretter. Der ville jo ikke være meget ved, hvis eritreanerne eller filippinerne stod med danske retter i cowboybukser og t-shirt,” siger Susanne Rønne, projektchef i Bydelsprojekt 3i1.

Iransk klaverspil

Første indslag på scenen efter åbningstalen var et klaverstykke fra iranske Shirinnaz Afshar Naderi. Højtalerne skrattede lidt, men publikum lod sig alligevel betage af det smukke klassiske iranske nummer, hvis titel kan oversættes til ”Gyldent Efterår”.  

Shirinnaz Afshar Naderi, der i dag er 47 år, kom alene til Danmark, da hun blot var 14 år gammel. Dengang måtte hun flygte på grund af krigen imellem Iran og Irak, som rasede i 1980’erne. Den første tid i Danmark boede hun på børnehjem, og siden blev hun gift og fik børn i en forholdsvis tidlig alder.

Det meste af sit liv har hun derfor ikke haft særlig mange penge, og det var først for fem år siden, at hun fik råd til at købe det klaver, som hun havde drømt om, siden hun boede i Iran.  

”Jeg spiller mest iranske sange, fordi de kommer fra mit hjerte. Jeg elsker mit hjemland, og jeg elsker de iranske traditioner. Men jeg spiller først og fremmest for at føle mig rolig og glad, og så er det egentlig ligegyldigt, hvor sangene kommer fra,” siger Shirinnaz Afshar Naderi, der også er glad for George Michael og den danske børnesang ”Jamaica”.

5.000 deltagere på en regnvåd lørdag

”Der har aldrig været så mange som i år,” siger Susanne Rønne fra Bydelsprojekt 3i1, som spår flere end 5.000 deltagere i løbet af dagen.  

Blandt de sydamerikanske empanadaer, det tørrede kød fra Namibia, den russiske honning, smykkerne fra Indien, grillspyddene fra Thailand, striktrøjerne fra Andesbjergene og kødgryderne fra Burma og fra Eritrea, som sælges rundt i pladsens mange boder, kan man også et enkelt sted finde nogle lidt mere danske retter. En kvindeklub og en mandeklub fra boligområdet Kvaglund sælger nemlig henholdsvis pandekager og vafler i to naboboder.

I spidsen for mandeklubbens køkken står Sait Matsalon, der kom til Danmark fra Congo for 15 år siden. Og selvom han ikke syntes, at vafler er en udelukkende dansk ret, så havde han alligevel en forklaring på, at mandeklubben ikke solgte en mere eksotisk ret. ”De fleste af dem, som kommer i klubben, har aldrig lært at lave mad derhjemme. Så når vi mødes i klubben, så laver vi mad sammen, så ingen kommer til at stå med det hele selv,” siger han.

Lærer de andre kulturer at kende

Mandeklubben hjælper dem, der har brug for det, med at forstå og svare på breve, at falde til i Danmark og i boligområdet, og så giver den mændene et vigtigt fællesskab, som kan være svært at finde, når man er ny i et land. Til International Dag er klubben derfor mødt op for at vise, at de eksisterer og for at hverve nye medlemmer.

Men Sait Matsalon bruger også dagen til at lære noget om de mange andre kulturer, der findes i hans mandeklub.  

”Jeg er afrikaner. Selvom jeg bor i Danmark og kan tale dansk og integrere mig, så har jeg stadigvæk min kultur. Så jeg vil gerne vise, at derhjemme lever vi på denne måde og spiser den slags mad. Det er rart af og til at kunne vise det, når der hele tiden er så meget fokus på at skulle være dansk,” siger han og fortsætter: ”Det er også spændende for mig at lære noget om de andre kulturer. Jeg kender mange filippinere for eksempel, men jeg ved ikke så meget om, hvordan de lever. Og i mandeklubben har vi mange syrere, og deres kultur kender jeg heller ikke. Så det er rigtigt spændende at se sådan en dag som i dag, hvordan de laver deres ting eller deres mad, og hvordan de danser, og hvilket tøj de tager på,” siger Sait Matsalon.

Skaber ægte venskaber

I Kvaglunds kvindeklub laver medlemmerne modsat mændene mad hver for sig.

Kvinderne bruger seancerne til at lære at lave en ny ret fra deres hjemland, som de så inviterer de øvrige medlemmer til at prøve. Til International Dag ledes pande­kagestegning af Inge Skjølstrup, der er sognediakon i Kvaglund Kirke, og som er leder for kvindeklubben.

Og Inge Skjølstrup tror, ligesom Sait Matsalon, at konceptet for kvindeklubben og for Esbjergs International Dag er vigtig for Kvaglunds internationale beboere. Det giver nemlig beboerne mulighed for at fremvise det, de er gode til og stolte af.

”Jeg synes, det er et rigtig godt koncept. I stedet for at de går og skammer sig over, at de ikke kan tale dansk så godt, så får de mulighed for med stolthed at vise, hvad de kan, og hvor de kommer fra. Det giver jo også os andre mulighed for at se, hvor brogede vi er, og hvor meget boligområderne har at byde på. Man behøver jo ikke rejse så langt væk, som nogen gør, for at opleve andre kulturer,” siger hun.  

Inge Skjølstrup synes derfor også, at koncepter som International Dag bør udbredes mere.  

”Når udlændingene får lov til at vise deres egen kultur frem, så kan vi også bedre lære hinanden at kende som dem, vi virkelig er, og ikke bare dem, som vi skal se ud til at være. På den måde kan man opbygge ægte venskaber og ikke bare overfladiske relationer,” siger Inge Skjølstrup.




Fagbladet Boligen nr. 5 - 2019