INDBLIK: Unge i lommepengejob klarer sig bedre

Forskere dokumenterer, at børn og unge fra udsatte boligområder, der deltager i boligsociale forløb som lommepengeprojekt og fritidsjobtræning, har nemmere ved at få et fritidsjob og fastholde det end de kammerater, der ikke har været del af en boligsocial indsats.  

”De indsatser virker. Vi ser allerede nu effekter af lommepengeprojekter og fritidsjobtræning. Samtidig ved vi også fra international forskning, at hvis du som ung har et fritidsjob, så har du bedre chancer for at få et arbejde senere i livet,” siger Gunvor Christensen, chefanalytiker ved Vive.

Og der er behov for indsatser, der virker. 26 procent af de unge mænd i udsatte boligområder har som 24-årige hverken et job, en uddannelse eller er i gang med at uddanne sig, mens det på landsplan kun gælder 11 procent af de unge mænd. 16 procent af de unge kvinder i udsatte boligområder står i samme situation.

Generelt stiger andelen af unge, der uddanner sig, i udsatte boligområder ligesom i resten af befolkningen, men der er samtidig mange unge, som ryger ud af uddannelsessystemet lige efter grundskolen, og som heller ikke finder vej til arbejdsmarkedet.

Derfor er støtte til at få børn og unge i gang med uddannelse og arbejde et vigtigt fokus i de boligsociale indsatser i de knap 100 udsatte boligområder over hele landet. Det er en del af de indsatser, forskere fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Rambøll er i gang med at evaluere.

Prøv igen og igen

Forskerne følger børn og unge, der fra 2011-2014 deltog i traditionelle boligsociale forløb som lommepengeprojekt, fritidsjob, mentorforløb og brandkadet. 80 procent af de børn og unge, der deltog i den type indsatser, var i gang med en uddannelse som 17-20-årige, mens det kun gjaldt 65 procent af deres jævnaldrende i udsatte boligområder, der ikke var med i en boligsocial indsats.  

”Den type aktiviteter træner sociale kompetencer, hvor børn og unge får bygget læring på,” siger Gunvor Christensen.

”Målet er, at de får et bedre selvværd og en tro på, at det giver et godt afkast at træne de samme færdigheder igen og igen. Den boligsociale indsats træner færdigheder, som de har brug for i andre sammenhænge, for eksempel i skolen, hvor de skal regne samme slags regnestykke flere gange, også selv om det ikke lykkes i første omgang,” forklarer Gunvor Christensen.

Mindre fravær i skolen

Deltagerne i de boligsociale indsatser havde desuden mindre fravær i skolen end unge, der ikke deltog. Generelt har skoleelever i udsatte områder markant højere fravær end på landsplan, og det er skidt, fordi der er en klar sammenhæng imellem fravær og karaktergennemsnit, hvor unge med højt fravær får lavere karakterer.

Endelig viser undersøgelsen, at de børn og unge, der deltog i boligsociale indsatser, havde ekstra odds imod sig. De kom fra mere socialt udsatte familier end andre børn og unge i boligområderne, men havde væsentlig bedre tilknytning til uddannelsessystemet end deres jævnaldrende.  

Evalueringen af de boligsociale indsatser slutter først i 2020, og forskerne vil i sidste del blandt andet forsøge at fastslå, om de unge har fået bedre tilknytning til uddannelse som en direkte effekt af de boligsociale indsatser, eller om de var særligt motiverede for at forandre deres situation.

Etniske danskere klarer sig rigtig dårligt

Evalueringen har også bidraget med ny viden om, hvad beboernes etniske baggrund betyder.  

”Vi begynder at se et relativt klart billede af, at der er en gruppe af etniske danskere i de udsatte boligområder, der klarer sig rigtig, rigtig dårligt. Det er meget udsatte børn i familier, hvor der er en overrepræsentation af misbrug, kriminalitet og psykisk sygdom blandt forældrene,” siger Gunvor Christensen.

For eksempel tog kun 70 procent af børn med dansk oprindelse i de udsatte boligområder folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i 2016, mens det tilsvarende tal var 78 procent for børn med ikke-vestlig oprindelse. På landsplan tog 87 procent folkeskolens afgangsprøve.

”De ikke-etniske danskere klarer sig nogenlunde ens i og uden for boligområderne. Men for etniske danskere er det meget mere tydeligt, at de bor der, fordi de ikke har andre muligheder,” siger hun.

”Der er brug for et særligt løft af beboere med dansk baggrund i de udsatte boligområder og et generelt løft af personer med ikke-vestlig baggrund, uanset hvor de bor,” siger Gunvor Christensen.

Det varierer meget fra boligområde til boligområde, hvor stor andelen af de meget udsatte etniske danskere er. ”Det er også et spørgsmål om forskelle imellem by og land. Der vil være en større gruppe i Skanderborg og Horsens end i Mjølnerparken i København,” siger Gunvor Christensen.

Får fat i mest udsatte

Til foråret skal politikerne forhandle rammerne for de fremtidige boligsociale indsatser. Gunvor Christensen anbefaler, at de fortsætter som hidtil og hægtes op på kommunale indsatser.

”Det opsøgende arbejde og brobygning er kernen i det boligsociale arbejde,” siger Gunvor Christensen.

”Det skal understøtte den kommunale kernevelfærd og få de mest udsatte grupper til at benytte de kommunale tilbud, fordi der er plads til at lave opsøgende arbejde. Uden en boligsocial indsats ville det ikke ske. Så ville vi formentlig se en anderledes udvikling i de områder.”

Pengene til boligsociale indsatser står til at blive beskåret kraftigt i forbindelse med det kommende boligforlig.

”Min bekymring er, at færre områder får midler, og at der bliver mindre opsøgende arbejde og mindre tid til dem, der har mest brug for det,” siger Gunvor Christensen.

Kommunerne kan ikke
Hun mener ikke, kommunerne står på spring for at overtage det opsøgende arbejde i de udsatte boligområder.

”Kommunerne har haft mange år til at bevise, at de kunne gøre det arbejde i de udsatte boligområder, men har ikke gjort det. Vi begyndte allerede at se de problemer i 80’erne med koncentrationer af borgere med sociale og økonomiske problemstillinger,” siger Gunvor Christensen.

”Kommunerne kan ikke lave de særlige indsatser, da de arbejder efter serviceloven, der stiller alle borgere ens. Nogle borgere har brug for et ekstra skub, og det får de, fordi de boligsociale medarbejdere er derude.”


Fagbladet Boligen nr. 5 - 2019