15. AUG. 2019 KL. 17:14

I Holstebro uddanner de nu også etnisk danske ”bydelsmødre”

bydelsmoedreafslutning-2019-67.jpg

Dette års færdigudlærte bydelsmødre i Holstebro. Denne gang er der også etnisk danske kvinder blandt mødrene. Foto: Privat

Den boligsociale helhedsplan i Trekanten har tidligere stirret sig blind på integrationsprojekter og vil nu øge fokus på også at hjælpe udsatte danskere.

Tilbage i 2008 begyndte boligsociale helhedsplaner over hele landet at uddanne de såkaldte ”Bydelsmødre”. Bydelsmødrene skulle hjælpe med at formidle kontakt imellem helhedsplanens medarbejdere og de mange beboere i områder, som havde svært ved at forstå det danske system og sprog.

Bydelsmødrene har siden da været en stor succes, som har spredt sig til kommuner over hele landet, og flere end 800 kvinder er i dag aktive som bydelsmødre. Ét af de steder, hvor bydelsmødrene har været en stor succes er boligområdet Trekanten i Holstebro, hvor flere end 100 bydelsmødre er blevet uddannet igennem årene.

Og i Trekanten har man nu taget Bydelsmødre-projektet et skridt videre. For hvor bydelsmødrene har været brugt til at formidle kontakt til indvandrerfamilier på familiernes egne sprog, har man i Holstebro manglet nogen, som kan skabe kontakt til områdets etniske danskere.

”Vi har været rigtig gode til at få fat i indvandrerne, og de bruger os rigtig meget. Vi har haft et godt flow i at uddanne bydelsmødre og bruge dem som kontakt til beboerne i området. Men på det seneste er vi begyndt at fokusere på, hvordan vi også kan få fat i de udsatte danskere. For det har faktisk været en udfordring for os,” siger Anja Klok Schou, projektleder hos Helhedsplanen for Trekanten.

Færre indvandrere, end man tror

Anja Klok Schou startede selv som projektleder i Trekanten i juni 2018. Dengang spurgte hun sine kolleger, hvor mange beboere i området som havde indvandrerbaggrund. Hun troede selv, at omkring 80 procent af beboerne havde indvandrerbaggrund, så hun var meget overrasket, da hun fik at vide, at der kun var tale om 40 procent af beboerne.

”Når jeg har folk på besøg, så spørger jeg dem nu om det samme. Når de skal svare på, hvor mange danskere der bor i området, svarer de fleste omkring 20 eller måske 30 procent. Men ingen er i nærheden af at ramme rigtigt,” siger hun.

De forkerte gæt skyldes, tror Anja Klok Schou, at fortællingen om Trekanten blandt andre borgere i Holstebro, er fanget i en negativ spiral. Hun har derfor nu sat flere projekter i gang, der skal ændre lokalfortællingen om Trekanten. Blandt andet har hun fået Dagbladet Holstebro Struer til at skrive en historie om lige netop de danske bydelsmødre i området.

”Vi har brug for, at folk i Holstebro ikke bare tænker, at Trekanten er der, hvor indvandrerne og drengebanderne bor. Så vi forsøger nu aktivt at få ændret folks opfattelse af, hvad der sker herude i Trekanten,” siger Anja Klok Schou.

Danskere er mere reserverede

Længe har helhedsplanen i Holstebro haft som hovedfokus at hjælpe med at integrere de mange indvandrere, som bor i området. Det har man klaret så godt, at unge beboere i Trekanten med indvandrerbaggrund nu klarer sig bedre end unge beboere med etnisk dansk baggrund.

”Vi hører, at der sidder en del enlige danske forsørgere rundt omkring, som eksempelvis er på kontanthjælp, har nogle ensomhedsproblemer, roder rundt i deres økonomi, og som har psykiske sygdomme. Dem har vi haft svært ved at få kontakt til, og det er det, som de danske bydelsmødre skal hjælpe med,” siger Anja Klok Schou.

Hun har derfor nu rekrutteret to etniske danskere, Pernille og Mette, som selv har erfaring med psykiske sygdomme og kontanthjælpssystemet, men som nu er kommet ud på den anden side. De to skal nu hjælpe andre beboere i området med at følge den samme vej væk fra deres problemer.

”Min oplevelse er, at de etniske danskere er mere private om deres problemer, og de er måske derfor ikke lige så gode til at søge hjælp. Når man er fremmed i et land, er man måske lidt mere tilbøjelig til at søge hjælp,” siger Anja Klok Schou.

Stirret sig blind på integrationsprojekter

Men det er ikke kun kulturforskelle, der kan forklare forskellen imellem de etnisk danske og indvandrerne i Trekanten. De seneste års store fokus på integrationsprojekter bærer ifølge Anja Klok Schou også en del af skylden.

”Jeg tror helt sikkert, at man har stirret sig blind på, at det er indvandrere og flygtninge, som skal have hjælp, og at de andre nok skal klare sig. Man kan jo se, at indvandrere i udsatte boligområder klarer sig bedre end etniske danskere i udsatte boligområder, og det tror jeg da skyldes, at der har været fokus på, at indvandrerne skal bryde den sociale arv,” siger Anja Klok Schou.

”Der er jo rigtig mange fagpersoner, som arbejder med at hjælpe dem med indvandrerbaggrund, mens etniske danskere nogle gange er mere reserverede og derfor ikke modtager lige så meget hjælp,” siger hun.

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1837 )

0

Læseliste