20. AUG. 2019 KL. 11:33
Fremtidens bolig på museum

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, foreslog her til formiddag, at den almene boligsektor skal være en del af Frilandsmuseet i Brede ved Lyngby. Foto: Carsten Andersen
20. AUG. 2019 KL. 11:33
“Fremtidens by skal ikke tegnes. Den er derude. Den skal bare afkodes i de eksisterende boliger.”
“Byen udvikler sig hele tiden ... og I skal følge med og dække de nye behov.”
Så enkelt var budskabet fra Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, da han indledte BL’s Forvaltningskonference på Hotel Nyborg Strand.
Og fremtidens behov skal ifølge museumsmanden læses i de eksisterende boliger, fordi samfundet hele tiden udvikler sig.
Han brugte vaskemaskinens indtog som et godt eksempel.
“Da vaskemaskinen blev opfundet, blev det muligt for kvinderne at komme på arbejdsmarkedet. Inden var det ikke muligt, for da gik dagen med at vaske tøj. Og da kvinden kom på arbejdsmarkedet, gav det velstand og flere velfærdsgoder, som ændrede vores liv – og vores boliger,” forklarede han.
Og udviklingen stopper ikke.
“Et hjem i dag er slet ikke det samme som et hjem i 80’erne,” sagde Rane Willerslev.
Flere produkter
Og opfordringen fra museumsdirektøren til de almene boligers administratorer var at se indad.
“I skal også se indad. I har tre hovedprodukter på hylderne. Familie-, ungdoms- og ældreboliger. Men folk bor jo ikke længere sammen i de traditionelle mønstre,” sagde han.
“Folk vælger i dag at bo på alle måder. Eksempelvis er det at bo flere generationer sammen blevet populært igen, forklarede Rane Willerslev.
Han påtog sig på Nationalmuseets vegne også en væsentlig del af ansvaret for at afkode samfundet og vise vejen til fremtiden.
“Vores Frilandsmuseet i Brede skal også følge bedre med. Der skal være mere end de gamle bondegårde, der er i dag. Vi skal også have noget fra de seneste årtier. Og måske skal vi også som del af udstillingen prøve at give et bud på fremtidens bolig,” sagde museumsdirektøren.
Gør det meget godt
Udover udfordringen til at afkode samtidens signaler, var der i BL’s 100 årsfødselsdag ellers kun roser til administratorerne.
“I har problemer i nogle få områder. Men 96 procent af jeres boliger er en stor succes.”
“Det må I endelig ikke glemme. Ligesom I heller ikke skal glemme at gøre mere opmærksom på det.”
Om skribenten

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Viden om kriminelle bør deles med andre boligtyperRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Viden om kriminelle bør deles med andre boligtyper