Bispeparken vil ikke være 'hård ghetto' - manglede 17 beboere med uddannelse

”Fortæl os om dit uddannelsesniveau, så du kan undgå at bo i en hård ghetto.”

Umiddelbart en absurd besked at få, når ens dørklokke har ringet, og man har åbnet sin lejlighedsdør. Men det er faktisk, sat på spidsen og forsimplet, nogenlunde hvad adskillige beboere i Bispeparken i København Nordvest de seneste måneder har fået at vide.

Boligområdet har nemlig været med på de seneste tre udgaver af regeringens ”Ghettoliste”, og hvis det er med på listen fem år i træk, bliver det registeret som en såkaldt ”hård ghetto”. Kommer området med på den liste kan det komme til at betyde, at antallet af almene familieboliger i området skal nedbringes væsentligt.  

Det vil boligselskabet fsb, der ejer boligerne i området, gerne undgå, så det har sat gang i flere initiativer, der skal forsøge at få området af ”Ghettolisten”. Og et af dem gik ganske simpelt ud på at stemme dørklokker i området for at finde ud af, om nogle beboere havde uddannelser, som ikke var registreret i Danmark.

”Vores primære ærinde er at forhindre, at vi bliver en hård ghetto,” siger Mette Gram, specialkonsulent hos fsb, som har stået bag projekt ”Uddannelsesregistrering i Bispeparken”.

Læs også: Hvem står på ghettolisten?

Manglede kun 17
Bispeparken opfylder fire ud af de fem kriterier for at komme på ”Ghettolisten”. Det har ifølge ministeriets kriterier for mange beboere med udenlandsk baggrund, for mange dømte, for mange med en lav gennemsnitsindkomst og for mange, som kun har en grundskoleuddannelse. Da det gik op for fsb, at Bispeparken i 2020 vil blive en ”hård ghetto”, identificerede boligselskabet de kriterier, hvor området havde størst mulighed for at komme af listen.

Her var grundskolekriteriet en oplagt kandidat. Området lå nemlig kun omkring to procentpoint over den tilladte grænse på 60 procent, som kun har grundskoleuddannelse. Ud af de 1567 beboere i området drejede det sig derfor kun om 17 personer, som skulle have en højere uddannelse.

Fsb besluttede sig derfor for at undersøge, om alle områdets beboere nu også var registeret korrekt.

”Da vi hørte, at uddannelseskriteriet ikke gælder for selvrapporterede uddannelser, fik det os til at tænke over, om der ikke var nogen med høje uddannelser, der bare ikke var registeret i Danmark. Vi kunne jo se, at der var en høj andel af udenlandske beboere i området,” siger Mette Gram.’

20 nye registrerede
Så for at finde ud af, om der rent faktisk skjulte sig højtuddannede i området, sendte fsb de boligsociale medarbejdere, der allerede arbejdede i området, ud for at stemme dørklokker.

Og missionen, den lykkedes.

Siden den første dørklokke ringede tilbage i april, har fsb fundet 22 beboere, som har en uddannelse, der ikke var blevet registreret i Danmark. De boligsociale medarbejdere hjalp straks beboerne med at oversætte og indsende uddannelsespapirerne til godkendelse til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

20 af dem er siden blevet godkendt, mens to beboere stadig venter på svar fra ministeriet.

”Beboerne har været rigtigt taknemlige for, at vi forsøger at gøre noget for at komme af ’Ghettolisten’. Men det er jo faktisk ikke det eneste, vi opnår. Beboerne kan jo også bruge en registreret uddannelse på deres CV og i alle mulige andre sammenhænge,” siger Mette Gram.

Beboerne, der havde længere uddannelser end opgivet, kom fra Pakistan, Bangladesh, Nepal, Marokko, Albanien og Indien. Nogle få havde taget masteruddannelser i Sverige, som aldrig var blevet registreret i Danmark, men de fleste havde taget dem i deres hjemlande.

Mangler endnu et kriterium
Selvom man allerede har registreret flere uddannede, end de 17 der manglede på den seneste ”Ghettoliste”, er Mette Gram endnu ikke helt rolig. Marginen er nemlig så tæt, at små ændringer i beboerantallet kan gøre, at Bispeparken alligevel ikke når i mål. Hun håber derfor, at de sidste to uddannelser snart bliver registreret hos ministeriet.

Danmarks Statistik trækker nemlig uddannelsestallene til ”Ghettolisten” mere end et år før, listen udgives. Så for komme under grænsen på 60 procent på den afgørende 2020-liste, der kan gøre Bispeparken til en ”hård ghetto”, skal antallet nedbringes allerede inden 30. september i år.

Og selv hvis det skulle lykkes Bispeparken at komme under 60-procent-grænsen for beboere, som kun har grundskoleuddannelse, så mangler man stadig at komme af listen med endnu et kriterium.

”Ved de andre kriterier findes der nok ikke nogle ligeså lette løsninger. Vi forsøger alligevel at påvirke gennemsnitsindkomsten i afdelingen. Det gør vi blandt andet gennem vores nye udlejningskriterier.” siger Mette Gram.

Afsluttes som succes
Den 30. september vil Fsb afslutte projekt ”Uddannelsesregistrering i Bispeparken.” Med de 22 fundne uddannelser, anser Mette Gram projektet for succesfuldt, og hun vil anbefale det til andre udsatte boligområder, der ligger tæt på grænsen for grundskoleuddannede. I Lundtoftegade i København har man da også allerede med inspiration fra Bispeparken startet et lignende projekt.

Og selvom det måske for nogen kan virke som om, man spilder ressourcer på bureaukrati og tal fremfor rent faktisk at hjælpe folk i uddannelse, så holder Mette Gram fast i, at projektet er vigtigt.

”Vi laver jo også en masse andre ting derude for eksempel gennem vores boligsociale indsats. Men hvis vi skal være på ’Ghettolisten’, så er det vigtigt, at det er på det rigtige grundlag. Og samtidig så gør vi jo også noget for vores beboere, som pludselig kan bruge deres i uddannelse i Danmark, og som også er interesserede i ikke at bo i en ’ghetto’”, siger Mette Gram.

Også i   Lundtoftegade i København  er man i gang med at tænke kreativt. Det almene boligbyggeri i Lundtoftegade vil gerne af ghettolisten og søger derfor også beboere med eksamensbeviser i skuffen. Her vurderes det, at der ikke skal mere end 16 beboere med et godkendt eksamensbevis fra udlandet til for at få Lundtoftegade af listen.