15. AUG. 2019 KL. 16:41
Beboer i Vollsmose: Vi vil så gerne dele vores herligheder
15. AUG. 2019 KL. 16:41
Store grønne områder med træer, søer, legepladser og boldbaner. Vollsmose er så meget andet end ballade og utryghed, fortæller Mette Rørvig, der har boet i bydelen i 40 år.
“Vi har så mange herligheder, som vi gerne vil dele med andre, for folk udefra kender dem ikke. Det er ikke dem, man hører om,” siger hun.
Mette Rørvig håber, at bydelen snart kan opnå en bedre forbindelse og komme tættere på resten af Odense, det nye supersygehus og uddannelsesinstitutioner med en letbane. Ikke fordi de kollektive transportmuligheder er katastrofale til og fra Vollsmose. Mere fordi det kan gøre bydelen attraktiv på områdets og beboernes egne betingelser.
“Der er ingen tvivl om, at der skal åbnes op til området. Men det skal stadig komme os beboere til gode. Og det gøres ikke ved at etablere store og trafikerede veje gennem vores boliger og grønne områder. Derimod får vi noget ud af en letbane,” siger Mette Rørvig og tilføjer:
“Det er ikke en rute, man lige nedlægger, den kører regelmæssigt også om aftenen, og så er den ensbetydende med en nem og enkel måde at komme rundt på.”
Om skribenten
Seneste Artikel
Derfor er en letbane vigtig for Vollsmose