"Tudetosset at rive ned"

Sådan indledte Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder, da hun tirsdag åbnede en mini-konference i Tingbjergs nye bibliotek og kulturhus. Og der kunne ikke presses flere mennesker ind i salen i stueetagen for at høre velkomsten. Arrangementet var udsolgt. Mere end 100 arkitekter, entreprenører, forskere, investorer og medarbejdere fra Københavns Kommune fyldte rummet helt ud.

Anledningen til mini-konferencen, som var arrangeret af Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, var netop regeringens ghettoliste. Mange i forsamlingen har allerede fingrene professionelt nede i boligudvikling, men timingen med udviklingsplanerne for de såkaldte “hårde ghettoområder” trak fulde huse.

Kort tid til deadline

Ud af de store glaspartier skinnede solen fra en blå himmel. Midt ned i et af de områder, som er at finde på regeringens såkaldte hårde ghettoliste. Ud af vinduerne havde deltagerne dagen igennem en direkte udsigt til smilende børn, der nysgerrigt kiggede ind fra området. Bydelen, som er kendetegnet ved de karakteristiske familiehuse i tre etager med gule sten og hvide vinduer.

I 15 områder landet over er arbejdet lige nu i fuld gang med udviklingsplaner for de områder, der skal reducere antallet af familieboliger med ned til 40 procent. Og det var med det afsæt, at konferencen blev skubbet igang.

“Kommuner og boligselskaber sidder og rykker sig i håret over de her planer lige nu med så kort tid til deadline. Der skal findes løsninger mange steder,” indledte Palle Adamsen, formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, som arbejder for at gøre bæredygtige løsninger, ordentlige arbejdsforhold, uddannelsesmuligheder og forretning til fundamentet for sund konkurrence i hele ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen.

Uenigheder i Gellerup

Første halvleg af mini-konferencen bød på de konkrete erfaringer fra Tingbjerg, Gellerup og Agervang i Holbæk.

Fra Brabrand Boligforening fortalte direktør Keld Laursen om de store udviklingsplaner i Aarhus-bydelen og de udfordringer, der lige nu er mellem boligorganisationen og kommunen som ser meget forskelligt på antallet af boliger, der skal rives ned. Boligforeningen mener selv, man kan komme i mål med under 200 nedrivninger, mens kommunen ser op til 720 boliger nedrevet.

Brabrand er langt fremme i renoveringerne og har åbnet bydelen op. Frem mod år 2030 kommer man til at bygge op mod 3.400 nye private boliger i Gellerup sammen med private investorer. Bydelen vil vokse fra de nuværende cirka 6.000 til minimum 12.000 beboere.

Læs mere om ‘Fremtidens Gellerup’ her

“Vi har udarbejdet hvert vores forslag til udviklingsplaner. Desværre peger meget på, at byrådet går efter mest mulig nedrivning. Det vil tage en lang årrække og en stor indsats i det næste årti at komme af listen,” sagde Keld Laursen bl.a.

1.000 nye boliger i Tingbjerg

Palle Adamsen, som også er direktør for Lejerbo, fortalte om “provinsghettoens udfordringer” i Holbæk, hvor Vangkvarteret står på listen. Også her arbejdes der på højtryk med udviklingsplaner.

Fra Rolf Anderson, som er byggedirektør i KAB, lød det om udviklingsplanerne:

“Ghettopakken peger på nogle sociale virkeligheder. Det er ikke skidt med det fokus, vi skal så lave nogle intelligente omdannelser i de her områder. Det gør vi bl.a. herude,” sagde Rolf Anderson og henviste til den udviklingsplan, som man er i fuld gang med i Tingbjerg og som omfatter 1.000 nye, private boliger, udviklet i tæt samarbejde med ejendomsudviklingsselskabet NREP. Her kommer en variation af rækkehuse og ejerlejligheder samt forskellige boligstørrelser og flere butikker.

Læs om planerne i Tingbjerg her

“Vi skal jo se på Tingbjerg som en bydel, ikke et boligområde. Der bor ligeså mange her som der bor i Gilleleje og når vi er færdige, så bor her ligeså mange som i Frederikssund. Det skal kunne bære sig selv sådan et område. Tingbjerg er ikke bare et fragment, men sig selv,” lød det.

Beboerne betaler for renovering - og nu for nedrivning

BL’s direktør Bent Madsen var også på scenen. Han tegnede rammerne op og gav et indblik i konsekvenserne omkring ghettoplanerne. 

“Tag et område som Skovparken/Skovvejen i Kolding. Det er renoveret for ikke så lang tid siden. Her skal vi i gang med at nedrive. Det er beboerne selv, der har sparet op til det her. Først betaler de for en renovering og nu skal de så åbenbart til at betale for en nedrivning. Vi arbejder big time med det her nu,” sagde Bent Madsen og henviste til boligområdet i Kolding, som netop har fået nej fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til en dispensationsansøgning.

Bent Madsen kom også med en opfordring til at kigge ud over regnearket, når processen skal køre videre. 

“Lige nu kører udviklingsplanerne. Det arbejde gøres nu, og det er vigtigt at være ekstremt omhyggelig derude. Planerne kører videre til Landsbyggefonden og her er det så vigtigt, at vi tænker ud over boligområdet, så vi åbner områderne endnu mere for omverdenen. Vi skal have det brede blik på og derfor skal der fra juni arbejdes og pudses virkelig meget med helhedsplanerne, så de bliver lækre og giver gode og robuste boligområder,” lød det.

Læs rapporten om de 16 ''hårdeste ghettoområder'' fra BL her

"Ingen ghettoer i Danmark"

I 2. halvleg kom arkitekterne på banen. Her var Thomas Krarup fra COBE på scenen og fortælle om udviklingen i Tingbjerg. Han fik følgeskab af Mette Skjold fra SLA og Tue Foged fra EFFEKT Architects, som bl.a. har været med til at omdanne Ny Rosenhøj i Aarhus.

“De nedrivninger er alene politiske. Vi har været med til omdannelser, hvor de fysiske indsatser sammen med de sociale indsatser rykker områder væk fra listen og får folk til at blive boende. I min optik, så findes der ikke ghettoer i Danmark,” lød det.

Som et sidste indslag kom investoren NREP, repræsenteret ved byudvikler. Anders Berg Sørensen.

“Det er nyt for investorer at rykke ind i de almene boligområder. Vi har kigget på området her og der er steder, hvor det er svært at få det til at hænge sammen, men vi tjener på de sidste boliger, vi bygger. Ikke de første. Men Tingbjerg her har nogle landsbykvaliter, som kan gøre området her meget attraktivt. Selvfølgelig ligger det meget tæt på byen, men her er grønt hele vejen rundt, arkitekturen er smuk og det er helstøbt område,” sagde Anders Berg Sørensen.