Indblik: Ghettoens iscenesættelse

Listerne har i høj grad virket som offentlig gabestok til skade for ikke mindst beboerne.

Ifølge en undersøgelse, A&B Analyse har foretaget for Fagbladet Boligen, overvejer 75 procent af beboerne jævnligt at flytte fra området på grund af ghettostemplet. 

Omvendt siger kun 4,3 procent af befolkningen, som bor uden for områderne, ja til at flytte til et område med prædikatet ghetto.

Som konsekvens af den parallelsamfundspakke Folketinget vedtog sidste år, er der nu ikke længere kun ”ghettoer”. Der er også ”hårde ghettoer”. Og hvor der tidligere var 22 såkaldte ghettoer, er der efter en række kunstgreb på kriterierne 29. 

Det er sket, på trods af at udviklingen i områderne på næsten alle parametre har været positiv. Trygheden er generelt stigende, stadig flere unge fra udsatte områder uddannes med mere.

Udviklingen er i flere år gået den rigtige vej. Alligevel skrives der stadig mere om ghettoer. I 1988 var der ifølge en søgning i Infomedias Mediearkiv 12 artikler, som indeholdt ordet ghetto. I 2018 var det tal vokset til 17.382.

Fagbladet Boligen har søgt forklaringen på misforholdet. 

Red.


Andelen af 20-årige, der gennemfører en gymnasial elle en erhvervsfaglig uddannelse, er steget markant i udsatte ghettoområder. Uddannelsesfrekvensen blandt unge i udsatte boligområder sig således unge i andre almene omnråder.



Der har ligeledes været en markant stigning i andelen af unge, der afslutter en videregående uddannelse i ghettoområder. Områderne har indhentet de øvrige almene boligområder. Som helhed ligger de almene boligområder dog fortsat under resten af Danmark.

Læs mere om ghettolisten her


Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019