Flere kvinder og børn bliver hjemløse

300 flere kvinder er blevet hjemløse fra 2015 til 2017. På blot to år er antallet af hjemløse kvinder vokset fra 1.300 til 1.600, viser en ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. En femtedel af dem har hjemmeboende børn. Det svarer altså til 250 kvinder, der bor sammen med et barn eller flere, når de mister deres bolig. Og det er bekymrende, mener Lars Benjaminsen, der er en af forfatterne til rapporten:

”Der sker ofte et sammenbrud i moderskabet, når kvinderne mister boligen, og det kan starte en ond spiral af ulykkelige begivenheder,” siger han og uddyber, at kvindernes psykiske tilstand bliver kraftigt forværret af hjemløshed. Hertil kommer de sociale og økonomiske konsekvenser, som hjemløsheden og en eventuel anbringelse får for kvindernes børn.

KONTANTHJÆLPSREGLER GIVER FLERE FOGEDSAGER I SYDHAVN

Der er flere årsager til den stigende hjemløshed, understreger Lars Benjaminsen. En kombination af psykiske problemer og stramme sociale ydelser er sammen med manglen på billige boliger i de store byer en del af problemet.

”Mange af kvinderne har i forvejen svært ved at håndtere deres økonomi og få betalt husleje, fordi de har psykiske problemer. Og hvis de først bliver sat ud af boligen, kan det være rigtig svært at finde en ny bolig, som de kan betale,” siger forskeren. Og det genkender Allan Lund, der er social vicevært i AKB’s afdeling Kongens Enghave, der ligger i den københavnske Sydhavn. På den sociale viceværts bord ligger der lige nu en liste med navne på fem enlige kvinder, der står til at blive sat på gaden af fogeden. Flere af dem har børn. Allan Lund har arbejdet i afdelingen i seks år, og det sidste års tid har kvindernes fogedsager hobet sig op. Det skyldes blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere skal leve op til det nye krav om 225 timers arbejde om året, mener Allan Lund. Kvinderne i Sydhavn har svært ved at opfylde kravet og bliver derfor trukket i kontanthjælpen.

”Det er blevet sværere for mig at forebygge besøget fra fogeden. Jeg plejede at søge hjælp hos Socialforvaltningen og KAB, når en beboer manglede at betale husleje. Men det giver kun mening at give kvinderne en afdragsordning, når beboernes dårlige økonomi er et kortvarigt problem,” siger Allan Lund, der derfor ofte får afslag. Han tilføjer, at boligorganisationens holdning er helt forståelig, for ”ellers ville lejerne stå med regningen”.

TUNG SOCIAL STØTTE FOREBYGGER FOGEDBESØG

Socialforvaltningen i Københavns Kommune forklarer, at de laver en individuel vurdering, når en beboer søger om at få dækket sin gæld til husleje, og her ser de blandt andet på muligheden ”for at kunne betale den næste måneds husleje,” uddyber afdelingslederne fra Socialforvaltningens boligenhed i København.

år Sydhavns sociale vicevært får afslag på hjælp til kvinderne, begynder han at søge legater og fondsmidler. Han henter også indkøbsbilletter hos Frelsens Hær, som kvinderne kan bruge i supermarkedet. Og han ringer rundt til forskellige arbejdspladser for at skaffe kvinderne mindst 225 timers arbejde. Men det skal være lønnet, ordinært arbejde, og det er udfordringen, mener han. Praktik tæller ikke.

Den sociale støtte, som Allan Lund giver kvinderne i Sydhavn, kan være med til at forebygge udsættelser. Men ofte kræver kvindernes situation en tungere social støtte – som for eksempel en støttekontaktperson fra kommunen. Men ”der er pres på den såkaldte paragraf 85-ordning, fordi stadig flere kvinder har brug for den,” siger forsker Lars Benjaminsen.

MANGLER OPHOLDSSTEDER TIL KVINDER MED

BØRN Når fogeden banker på, skal kommunen tilbyde et midlertidigt opholdssted, forklarer Lars Benjaminsen. Men de fleste opholdssteder er rettet imod mænd. Et herberg er et hårdt miljø for mænd med misbrugsproblemer. Kvindernes problemer er ofte psykiske, og derfor takker mange kvinder nej til et herberg og ender på gaden eller sofaen hos venner og bekendte.

”Kvinder er ekstra udsatte, når de er gadesovere. Både fordi mange har børn, og fordi de risikerer vold og overgreb. Er de sofasovere, slider de hurtigt deres netværk ned og havner i en ustabil situation,” siger Lars Benjaminsen. Krisecentre er kun for kvinder, der er udsat for vold.

”Kvinder med børn, som ikke bliver udsat for partnervold, har ganske få muligheder for at få plads på et herberg. Men hvis deres barn bliver anbragt, kan de henvende sig bagefter,” siger han og tilføjer, at det er svært at komme videre, hvis man først er havnet på et herberg, hvor opholdstiden er stigende. En af årsagerne er de lange ventetider på en almen bolig – især i de store byer.

OP TIL 265 DAGES VENTETID PÅ BOLIG

Kvinder med børn kan springe ventelisten over – ”hvis de vel at mærke bliver indstil let til kommunal anvisning,” siger Lars Ben jaminsen og henviser til, at kom mu nerne har forskellige kriterier for, hvornår man har et akut boligbehov. Hos Københavns Kommune er det en ”individuel og konkret vurdering,” om kvinder med børn kan komme på venteliste til en bolig. Og hvis det lykkes, lyder den længste ventetid på 265 dage, hvis den boligsøgende har højst 3.500 kroner til huslejen hver måned. Ventetiden ryger ned på 170 dage, hvis huslejen må være imellem 3.500 og 5.000 kroner, og har man mere end 6.500 kroner, er ventetiden helt nede på 72 dage.

”Desværre forringer det kvindernes psykiske tilstand, jo længere tid de venter,” siger forsker Lars Benjaminsen. Og for den sociale vicevært i Sydhavn er det stort set umuligt at skaffe mindre, billige boliger til de kvinder, der har problemer med at betale huslejen. Han kan ”prøve at vinde tid” og ”lave lappeløsninger” i form af madbilletter og legater, men han kan ikke fjerne problemet. 


Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019