Aftale begrænser oprykningsretten

Fremover skal halvdelen af fraflyttede boliger gå til den eksterne venteliste. Det er resultatet af den aftale om at ændre oprykningsretten, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 4. marts. I forbindelse med aftalen udtalte boligminister Ole Birk Olesen (LA), at ”den almene boligsektor skal ikke være et lukket system…” Det var også et argument, at der vil komme flere boliger til familier, der ikke bor i den almene sektor, men står på den eksterne venteliste.

Sidstnævnte er forkert. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Socialforskningsinstituttet (SFI) gennemførte som led i en boligaftale tilbage fra oktober 2002 en undersøgelse af den interne oprykningsret i almene boligorganisationer. Den fastslår, at oprykningen ikke medfører en formindskelse af det samlede boligudbud for andre boligsøgende. Undersøgelsen viser tværtimod, at oprykningsretten medfører en væsentlig forøgelse af mobiliteten i den almene sektor på op til 40 procent.

Går ud over svage grupper

Undersøgelsen viste videre, at ”Det er især grupper udenfor arbejdsmarkedet og de mindre velstillede, der benytter sig af oprykningsretten”. Enlige og ældre benytter ifølge undersøgelsen oprykningsretten til at få en mindre bolig, mens børnefamilier benytter den til at få en større bolig.

Samlet tegnede undersøgelsen et billede af, at oprykningsretten sikrer en bedre udnyttelse og mobilitet i de almene boliger, og på baggrund af den grundige undersøgelse blev der ikke foreslået en begrænsning af oprykningsretten.

En ændring af oprykningsretten vil især ramme de ældre beboere. Erfaringen i mange boligselskaber er, at det er ældre mennesker, som ofte har boet mange år i boligområdet og måske er blevet alene, der benytter sig af oprykningsretten til at få en mindre bolig i stueetagen eller i en opgang med elevator, fordi det er blevet svært at gå mange etager op. En begrænsning af oprykningsretten vil ramme disse ældre mennesker.

Drejer sig om få boliger

Boligkontoret Danmark har set nærmere på de seneste 14 måneders udlejninger i de 58 medlemsorganisationer. Ud af de i alt lidt over 4.000 flytninger, var der to procent, som flyttede internt i en afdeling, og to procent, som flyttede internt i et boligselskab. Altså i alt fire procent interne flytninger, hvilket ifølge Boligkontoret Danmark ikke vidner om det store behov for den indgåede aftale. Ifølge Boligkontoret Danmarks undersøgelse er det med andre ord mere end ni ud af 10 boliger, der udlejes via den eksterne venteliste.

”Vi har i flere år selv i bestyrelserne kunnet ændre fordelingen imellem interne og eksterne boligsøgende. Og det er altid sket i samarbejde med kommunerne. Det gælder både i nybyggeri og i eksisterende boligafdelinger. Det er et vigtigt udlejningsværktøj til at regulere beboersammensætningen, men det kommer måske ikke så meget i anvendelse, som det kunne. Men derfra og til at påtvinge en 50/50 fordeling ned over hovedet på os alle, er efter min mening alligevel alt for drastisk. Det vil betyde mere statslig detailregulering af vores almene boliger, som i forvejen har rigelig af regulering,” udtaler Boligkoret Danmarks tidligere formand, Lisbet Riis, på organisationens hjemmeside.

Bekymret for fleksibiliteten

Ifølge BL – Danmarks Almene Boliger risikerer den politiske aftale at gå ud over fleksibiliteten i ventelistesystemet.

”Det, som vi kan være bekymrede for, er, at hele den rotation, hvor man får en bedre udnyttelse af boligmassen, simpelthen bliver nedsat i de enkelte afdelinger og umuliggør for eksempel, at fru Jensen kan få sig en mere egnet bolig på sine gamle år”, udtaler BL’s administrerende direktør, Bent Madsen.



Fagbladet Boligen nr. 3 - 2019