Skolechef: Stopprøver starter overvejelser om skoleændringer

20 kommuner har folkeskoler med over 30 procent elever fra udsatte boligområder. Aarhus, Odense, Esbjerg og Høje-Taastrup har flest.

Folkeskoler med mange elever fra udsatte boligområder fylder kun ganske lidt på landkortet. I Aalborg er det for eksempel kun en enkelt ud af kommunens 48 folkeskoler, der har over 30 procent elever fra udsatte boligområder, og samlet set udgør de kun 2 procent af alle folkeskoler i Danmark.   

Men selvom skolerne er få, så spiller de en stor rolle i den aftale på undervisningsområdet, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik den 9. maj som en del af indsatsen mod parallelsamfund. På de skoler skal eleverne i 0. klasse fremover bestå en stopprøve, også kaldet en sprogprøve, for at rykke op i 1. klasse. Hvis aftalen vedtages som planlagt i løbet af efteråret, vil den gælde for skolebørn, der starter i 0. klasse i 2019. 

Overvejelser i Aalborg

I Aalborg Kommune giver aftalen allerede nu anledning til overvejelser, på trods af at den indtil videre kun omfatter en enkelt skole, fortæller skolechef Jakob Ryttersgaard. Den skole har omkring 270 elever, hvoraf halvdelen bor i et udsat boligområde.

”Den nye aftale betyder naturligvis, at vi stiller skarpt på kommunens indsatser. Vi er i en indledende fase med politikerne, hvor vi afdækker, hvad aftalen betyder for den pågældende skole og området generelt,” siger Jakob Ryttersgaard.

”Derfor ser vi på, hvad vi allerede gør i dagtilbuddene og skolerne, og hvor vi skal justere på vores indsatser. Det kan for eksempel blive i forhold til, hvordan vi systematiserer vores indsats for at styrke børnenes sproglige udvikling,” siger Jakob Ryttersgaard.  

Stor forskel i antal skoler

I alt 20 af landets kommuner har folkeskoler med over 30 procent elever fra udsatte boligområder. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet på baggrund af skoleåret 2017/2018. Aarhus, Odense, Esbjerg og Høje-Taastrup har hver tre folkeskoler på listen. De øvrige kommuner har en enkelt. Det gælder også landets største kommune, København.

Aalborg Kommune har igennem flere år haft en særlig indsats på den udvalgte skole for at styrke elevernes læring og trivsel. Men nu kan andre tiltag komme i spil.

”Vi bliver nødt til at være nysgerrige på, om det for eksempel vil styrke børnenes sproglige udvikling at ændre på skoledistrikter eller flytte børn fra et distrikt til et andet. Derfor undersøger vi forskellige løsninger, så vi kan kvalificere den politiske drøftelse og beslutning,” siger skolechef Jakob Ryttersgaard. 

Aarhus ser på skoledistrikter

I Aarhus har byrådspolitikerne også sat forvaltningen i gang med at analysere skoleområdet i kølvandet på aftalen mod parallelsamfund. Formålet er at sikre, at tosprogede skolebørn går i skole med børn uden tosproget baggrund. Børn fra udsatte boligområder skal ikke gå i skole isoleret fra resten af byen.

Aarhus Kommune har de senere år kørt børn fra udsatte boligområder i bus til skoler i andre bydele, men nu skal der nye løsninger til. Forvaltningen skal blandt andet komme med forslag til ændrede skole­distrikter.



Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018