Skolebørn i udsatte boligområder skal til omstridte stopprøver

Fra sommeren 2019 vil der gælde særlige regler for børn, der starter i 0. klasse på skoler, der har over 30 procent elever fra udsatte boligområder. Når de børn spidser blyanterne og åbner kundskabens bog, skal de ikke kun lære det, eleverne lærer i resten af landet. De skal også bestå en sprogprøve. De får fire chancer, men hvis de ikke består, skal de starte i 0. klasse endnu engang i det efterfølgende skoleår. 

Det er resultatet af den aftale, regeringen indgik på skoleområdet i maj måned med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalen er del af indsatsen for at bekæmpe parallelsamfund. Den gælder folkeskoler og friskoler med over 30 procent elever fra udsatte boligområder. 

Etnisk dimension

Aftalen er usædvanlig set i skolehistorisk sammenhæng, fordi den kun gælder skoler med elever fra udsatte boligområder, forklarer skolehistoriker ved DPU, Ning de Coninck-Smith.

”Man har aldrig lavet sådan en lov før, men jeg siger det ikke på en moraliserende måde. For den politiske situation er en anden i dag end tidligere, samtidig med at vi har de her undersøgelser, blandt andet fra PISA, som ret entydigt peger på, at der er nogle udfordringer,” siger hun.

”Det særlige ved udviklingen er, at de her tiltag har fået en etnisk dimension, som de ikke havde tidligere, for da var Danmark ikke et etnisk sammensat samfund, men det er Danmark i dag. Det er jo det, som politikerne forsøger at håndtere,” siger Ning de Coninck-Smith.

Hun har blandt andet været medredaktør på det store værk ”Dansk Skolehistorie” og fortæller, at politikerne siden 1950’erne har forsøgt at skabe en folkeskole, der giver eleverne lige muligheder.

”Det er simpelthen til at græde over, når man tænker på, hvad der er investeret i skolen i forsøget på at give børn et bedre liv som voksne, uden at det er lykkedes at bryde den sociale arv, ” siger skolehistorikeren.

Børns vigtige sprog

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University College, synes da også, det giver god mening at sætte fokus på børns sproglige udvikling.

”Det er selvfølgelig et problem, at der starter børn i skolen, som ikke har de nødvendige sproglige forudsætninger,” siger han.

Desværre har stopprøverne mindst to slagsider.

”Den ene er, at der kommer et alt for snævert fokus på sprog og præcis de sider af sprog, som en stopprøve vedrører. Men de sociale og emotionelle sider af børnenes udvikling er også vigtige,” siger han.

”Den anden slagside er, at der selvfølgelig er en risiko for, at nogle børn meget, meget tidligt lider nogle personlige nederlag. Der skal en del pædagogisk støtte til, hvis de ikke skal opleve det som et nederlag, som kan betyde, at de mister motivationen.”

Stopprøverne kan få konsekvenser for den enkelte elev, men den kan også få betydning for boligområdet.

”Ud fra en faglig pædagogisk betragtning, så er det egentlig meget oplagt at sætte ind steder, hvor vi kan se, at problemerne er. Omvendt kan du også sige, at det er med til at stigmatisere nogle bestemte områder at stille bestemte krav til elever, der kommer derfra,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Flere uddanner sig allerede

Det er netop den stigmatisering, som forsker Morten Ejrnæs, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, vender sig imod:

”Det ødelæggende er, at aftalen rummer flere former for diskrimination. Det er en forskelsbehandling, som hviler på den antagelse, at der er grund til at udpege nogle grupper, som har behov for at blive testet på en ekstra måde. Det stigmatiserer den befolkningsgruppe, det drejer sig om. Og det stigmatiserer kvarterer,” siger Morten Ejrnæs.

”Det giver anledning til at tro, at er man født i det her kvarter, og går man på denne her skole, så har man altså meget dårlige udsigter, men det er jo ikke tilfældet.”

Han henviser til, at flere og flere unge i udsatte boligområder gennemfører en uddannelse.

”Hele signalet i den her lovgivning er, at det går forkert i de her boligområder, men når man kigger specifikt på det med uddannelsesniveauet, så er det altså meget paradoksalt, fordi vi ser, at uddannelsesniveauet i disse år øges rigtigt kraftigt i de socialt udsatte boligområder,” siger Morten Ejrnæs. 



Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018