01. SEP. 2018 KL. 12:20
Langkærparken vinder nordisk 'Bostadspris'
01. SEP. 2018 KL. 12:20
Boligområde fra Tilst modtager prestigefuld nordisk pris for renovering og jobindsats. Samtidig blev en ny rapport om det nordiske byggemarked præsenteret på NBO-konferencen.
Ikke blot for beboerne i Langkærparken i Tilst er renoveringen af boligområdet ved Aarhus en succes, men også i et nordisk lys er der fokus på forvandlingen fra slidt boligområde til velfungerende kvarter.
Torsdag 30. august vandt projektet fra Langkærparken den såkaldte ‘Bostadspris’, som blev uddelt i Stockholm i forbindelse med en konference for almene boliger i norden, arrangeret af repræsentanter for boligorganisationer i hele norden. NBO - Housing Nordic var arrangører af konferencen.
Projektet i Langkærparken er en succeshistorie, som mange andre renoverede boligområder herhjemme, men udmærker sig også ved at kombinere den store planlægnings- og håndværksmæssige indsats med et beskæftigelsesprojekt. ”JobFirst” kaldes dén indsats.
I forbindelse med renoveringen af det udsatte boligområde Langkærparken i Aarhus indledte bygherre Al2bolig, Jobcenter Aarhus og entreprenør Enemærke & Petersen det ambitiøse JobFirst-samarbejde, der havde til hensigt at beskæftige områdets unge i renoveringsprojektet. 24 unge arbejdsløse beboere kom i fuldtidsarbejde arbejde ved renoveringen.
Til NBO-konferencen, arrangeret af repræsentanter for boligorganisationer i hele norden, tog projektet også kegler, da det blev præsenteret torsdag.
Otte nominerede fra Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark var nominerede. Hensigten var klar: at sætte fokus på den værdi renoveringer i de nordiske boligområder giver både lokalområdet og samfundet. Også et renoveringsprojekt som Tellusgatan i Göteborg, hvor 800 lejere bor, var med langt fremme, lyder det.
Langkærparken blev valgt som samlet vinder blandt de otte nominerede og understøtter visionen i det nordiske samarbejde, som på engelsk lyder: "NBO, Nordic cooperative and public housing associations, has a vision of a Nordic region with economically, ecologically and socially sustainable housing for all.”
Du kan læse mere om alle de otte nominerede og NBO-konferencen lige her - og læse mere om tendenserne på det nordiske boligmarked i en helt ny rapport lige her.
Du kan læse mere om Langkærparken og 'Jobfirst'-indsatsen hos Al2Bolig her.
Vinderen af den såkaldte 'Bostadspris' gik til Langkærparken i Tilst ved Aarhus.
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Almene mål sætter retning for de kommende to årKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Almene mål sætter retning for de kommende to år