Indblik: Løsning af et problem blev til to nye

Omdannelsen af Riddersborgparken i Nakskov betød, at udsatte beboere flyttede til nye boligområder, hvor de skabte uro og konflikter med naboerne.

Foto: Ridderborgparken før renovering, Arkitema

Virkeligheden for Nakskov var i 00’erne en stigende fraflytning af borgere. Det gjaldt også almene boligområder i byen. Særligt udsat var Riddersborgparken. Stadig flere boliger stod tomme. Det var de ressourcestærke, der flyttede. Riddersborgparken var blevet en nedslidt og på grund af stigende huslejetab konkurstruet afdeling med stadig svagere beboere. 

Ny beboersammensætning

Handling var nødvendig. Boligkontoret Danmark, der administrerer for Nakskov Almene Boligselskab, udviklede en helhedsplan for området. De 15 boligblokke med i alt 414 boliger blev til 191 boliger, hvor over halvdelen var helt nye rækkehuse af høj arkitektonisk kvalitet. Ombygningen gav også mulighed for at rokke ved beboersammensætningen. 

Før renoveringen var 88 procent af beboerne på overførselsindkomst. Mange var pensionister og især førtidspensionister. 46 procent af beboerne var indvandrere og efterkommere, ifølge en evaluering fra Statens Byggeforskningsinstitut. 

”Store grupper kunne ikke tale dansk. Halvdelen af familierne havde en børnesag i Lolland Kommune,” fortæller Karsten Jensen, leder af Helhedsplanen Lolland.
 

”Der var en hel del kriminalitetsprægede familier i Riddersborgparken,” siger han.

I dag bor der hovedsagelig ressourcestærke beboere i Søhusene. En del er ældre fra lokalområdet, der er fraflyttet deres parcelhuse. 

”Det sociale liv i området er ændret fuldstændigt, dog ikke, fordi de sociale problemer er løst, men fordi de er eksporteret ud til andre områder i kommunen,” siger Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet.

Foto: Søhusene, Arkitema

Han forsker blandt andet i, hvordan renoveringer og omdannelser af udsatte boligområder i Danmark og udlandet påvirker det sociale liv i boligområderne. I 2017 evaluerede han renoveringerne af en række danske boligområder, herunder Søhusene. 

”Der var for eksempel ingen af de oprindelige roma-familier tilbage i bebyggelsen efter renoveringen,” siger Claus Bech-Danielsen.

Det bekræfter Karsten Jensen, leder af Helhedsplanen Lolland. Omkring 400 familier skulle genhuses i forbindelse med renoveringen af Ridderborgparken.

”De 20 procent mest ressourcestærke familier valgte at flytte før genhusningen. De sidste 80 procent, der var tilbage, havde de absolut største problemer,” siger Karsten Jensen.

”Der var rigtig mange indvandrerfamilier imellem, og der er ingen tvivl om, at en stor del af dem er romaer.”

Genhusede familier pressede nye boligområder

Omkring 200 familier flyttede i løbet af 2014-15 til to andre almene boligafdelinger, der ligger side om side i Nakskov. Det er Nakskov Almene Boligselskabs afdeling Nørrevænget og Lejerbos afdeling Birkevænget, der ligger side om side. 

”Der blomstrede problemer op, som der skulle tages hånd om med det samme,” siger Karsten Jensen.

Nørrevænget havde allerede en boligsocial helhedsplan, og Birkevænget fik nu brug for en og overtog simpelthen Riddersborgparkens plads i helhedsplanen, da nyrenoverede Søhusene ikke længere havde brug for den.

”Det var sådan set positivt, at de to boligområder fik fyldt de tomme lejligheder op, men når du fylder dem op med ressourcesvage beboere, så pibler der problemer frem. Det handlede især om mistrivsel blandt børn,” siger Karsten Jensen.

I helhedsplanen står, at det handler om familier, hvis børn og unge medvirker til uro og utryghed. De vokser op i familier med meget få ressourcer, både økonomisk, kulturelt, kognitivt og socialt. 

”Det var og er en kæmpe opgave at få de her børn til at passe deres skole og at sørge for, at mor og far får et job,” siger Karsten Jensen.

Alkohol og hash, gæster og fester 

Men der dukkede også andre problemer op.

”De genhusede beboere gav anledning til mange nabokonflikter. En stor del af dem har misbrugsproblemer. Der er meget alkohol og hash, gæster og fester. Der er mange af dem, der laver om på døgnrytmen,” siger Karsten Jensen.

”Nabokonflikter skyldes tit mange gæster sent om natten. De har kort lunte og kan ikke løse uoverensstemmelser i mindelighed. Vi prøver i den forbindelse at arbejde med forældrene. At deres børn ikke skal løbe på løbehjul i stuen kl. 23 om aftenen. At børnene ikke skal i seng kl. 2 om natten, når de skal være i børnehaven inden kl. 9 med en smurt madpakke,” fortsætter han.

Endelig flyttede der også en del psykisk syge beboere fra Riddersborgparken til de nye boligområder.

”Det giver også nogle udfordringer i forhold til nabokonflikter.”

Kunne ikke flytte tilbage

Det renoverede Søhusene havde 223 færre lejemål end Riddersborgparken, og alene af den grund kunne alle de genhusede beboere ikke flytte tilbage. Reduktionen i boligantallet var også et af de centrale formål for at komme antallet af tomme boliger til livs, hvilket også lykkedes i de to afdelinger, der primært løftede genhusningen. 

”Det første år løb vi meget stærkt her, og det gør vi også stadig, men man skal tænke på, at mange familier i det almene byggeri på Lolland generelt har det rigtig svært,” siger Karsten Jensen.

Han gør opmærksom på, at det er særligt vanskeligt for udsatte familier at flytte.

Foto: Nørrevænget. Fotograf Ingrid Riis

”Det er rigtig vigtigt, at man forstår, at hvis folk ikke har så mange ressourcer, så er deres hjem det dyrebareste, de har, næstefter deres familie. Det er virkelig hårdt for dem at flytte. Det er der, de har deres liv. De har ikke andet. Mange er ikke på arbejdsmarkedet.”

Derfor er det også afgørende, at der er en boligsocial helhedsplan i det område, genhusede familier flytter til, mener han. En del af genhusningen bestod i at hjælpe beboerne med alle mulige lavpraktiske ting. Mange kunne for eksempel ikke bruge NemID og tænkte ikke på at melde flytning til kommunen.

”Det handler om, hvordan man får flyttet de mennesker, uden at de går i stykker.”

”Jeg er helt sikker på, at det er relationsarbejde, der skal til. Det er ikke gjort med at lave om på boligområderne. Du flytter reelt bare problemerne til et andet sted,” siger Karsten Jensen.

Foto: Birkevænget, fotograf: Ingrid Riis

Brug for mere forskning

Professor Claus Bech-Danielsen har forsket i, hvordan det sociale liv i udsatte boligområder ændrer sig efter en stor fysisk renovering, men ikke i, hvad der sker, der, hvor beboerne fra de udsatte områder flytter hen. Han mener, der er brug for forskning i Danmark, der undersøger konsekvenserne for de boligområder, der modtager udsatte familier.

”Vi ser ressourcesvage familier, der bliver presset ud i forbindelse med renoveringer. Derfor har vi også søgt penge til at lave forskning, hvor vi undersøger, hvad der sker med de mennesker og de boligområder bagefter, men det har vi endnu ikke fået støtte til,” siger han.

”Man skal være klar over, at de sociale problemer ikke forsvinder, fordi man fjerner boligområderne,” siger han.