Indblik: Kriminaliteten fortsætter

Ideen er enkel. Flyt familier med kriminel adfærd ud af deres udsatte boligområde og ind i et velfungerende alment byggeri. Giv dem en fribillet til en ny tilværelse, hvor de kan lægge kriminaliteten bag sig og få en ny start. Det har blandt andre Odense og Aarhus kommuner lavet forsøg med de senere år, men ingen af forsøgene er forløbet efter hensigten. I dag har de to kommuner droppet ideen. 

En ny start

Aarhus Kommune flyttede imellem 2013 og 2017 ni særligt kriminalitetsprægede familier fra de udsatte boligområder Gellerupparken og Bispehaven til velfungerende boligområder.     

Formålet med forsøget, der hed ”En ny Start”, var at få familierne på ret kurs ved at bidrage til at løse deres alvorlige og komplekse sociale problemer. Blandt andet stod næsten alle forældre uden uddannelse og arbejde. 

Familierne fik tilbudt en ny lejlighed og hjælp til at dække flytteudgifter. Efter flytningen blev de støttet i det nye boligområde i forhold til skole, uddannelse, sundhed, beskæftigelse, sociale forhold og fritidsliv.

Kriminel adfærd steg

Alle familier havde en såkaldt primær ung, som regel en storebror, med en kriminel adfærd, der medvirkede til, at de især yngre søskende i familien var i særlig risiko for selv at blive kriminelle. 

Evalueringen af forsøget viste, at de primære unge i gennemsnit øgede deres kriminalitet med 54 procent et år efter flytningen. 

”Nogle af de unge fortsatte deres kriminelle løbebane, og nogle havde også en tiltagende kriminalitet,” siger Jes Barsøe, leder af Ungerådgivningen i Familiecenteret i Aarhus Kommune. 

To familier flyttede så sent i projektet, at deres primære unge ikke tæller med i statistikken. Derfor viser evalueringen, at fem af de syv primære unge fortsatte deres kriminelle adfærd efter flytningen. Et par af de unge begik endda værre kriminalitet end tidligere. 

Foto: Simon Jeppesen

Kriminel aktivitet fortsatte i Odense

Odense Kommune besluttede i 2011 at flytte mindst 24 særligt kriminalitetsbelastede familier hvert år i fire år fra de udsatte boligområder Vollsmose og Solbakken. Målet var dels at tilbyde flytning til familier, der havde en belastende adfærd i deres nuværende boligområde, og hvor det kunne påvirke lokalmiljøet positivt, hvis de forlod det. Dels henvendte forsøget sig også til familier, der ville kunne få gavn af en ny start et andet sted. 

Da projektet sluttede i 2015, havde kun 14 familier bosat sig i et nyt og mere velfungerende alment boligområde.

”For et par familier var det en succes. Nogle familier kom ud af kriminalitet. Der er ingen evidens for, at det var flytteprojektet og den nye bolig, der fik et par familier ud af kriminalitet. Vi ser jo også familier i Vollsmose, der ændrer deres liv, uden at de flytter,” siger Tom Rønning, boligstrategisk konsulent, Odense Kommune.

”Men nogle familier blev meget synlige i det nye boligområde og bibeholdte deres kriminelle adfærd,” fortsætter han. 

Deres kriminelle aktiviteter foregik dog primært i de oprindelige boligområder.

”Det var kendetegnende for nogle af de mest belastede, som vi flyttede, at de tog tilbage til Vollsmose, hvor de så lavede deres kriminelle aktiviteter,
” siger Tom Rønning. 

Det kunne da heller ikke mærkes på miljøet i Vollsmose, at de 14 særligt kriminalitetsbelastede familier var flyttet. Også i Aarhus tog de unge kriminelle ofte tilbage til deres oprindelige boligområde.

”Større er Aarhus heller ikke. De tog simpelthen bussen tilbage og var stadigvæk en del af det gamle lokalmiljø. Kriminaliteten foregik forskellige steder, men det var tit sammen med de samme unge, de kendte i forvejen,” siger Jes Barsøe. 

Foto: Henrik Havbæk Madsen

Udfordringer i det nye boligområde

Både i Odense og Aarhus opstod der udfordringer i det nye boligområde for familierne efter flytningen.

”Der var udfordringer i den nye boligafdeling og skole. Alle gjorde, hvad de kunne, herunder kommunen, for at det skulle fungere godt, men det var en svær øvelse,” siger Tom Rønning, boligstrategisk konsulent i Odense. Projektmedarbejderne i Aarhus gjorde lignende erfaringer. 

”De familier, hvor der er de største kriminalitetsproblematikker blandt børnene, det er også nogle af vores meget belastede familier, hvor forældrene har massive sociale problemer. Der må vi nok erkende, at de var svære at nå, både i forhold til at få dem med på at flytte, men også, når de var flyttet. Det var udfordrende at integrere dem i de nye boligområder og se effekten for børnene,” siger Jes Barsøe. 

”Familiernes udsathed går jo ikke væk af, at vi flytter dem til et andet boligområde. Altså, hvis der for eksempel er psykisk sygdom blandt forældrene, så er det jo stadig et faktum, også efter flytningen. De problemer, forældrene havde, flyttede også med,” siger Jes Barsøe. 

Fravalgte de tungeste familier

De meget tungt belastede familier havde meget komplekse problemstillinger, som ofte involverede både kriminalitet, misbrug, psykiske diagnoser, dårlig trivsel, mistillid til myndighederne og interne konflikter i familien og deres netværk. 

Medarbejderne på projektet i Aarhus vurderede, at det krævede flere ressourcer at håndtere de mest socialt udsatte familier, end det var muligt at tilbyde i projektet. Derfor blev det, efter den femte familie var flyttet, besluttet at fokusere på familier, der ikke havde helt så tunge sociale problemer, for at opnå en mere forebyggende effekt.  

Ifølge evalueringen fik projektet da også bedre resultater ved at fokusere på kriminalitetstruede unge frem for de unge, der allerede var meget kriminelle.

De yngre søskende profiterede mest af at flytte. Deres chance for at forblive uden for kriminalitet og få en uddannelse blev vurderet til at være langt højere efter flytningen.

”Vi lykkedes bedre med at integrere de mindre søskende i det ny lokalområde i skole og fritidsaktiviteter,” siger Jes Barsøe, Aarhus.

Svært at finde store lejligheder

Både i Odense og Aarhus var det svært at finde lejligheder, som passede til familierne.    

”Mange af familierne var meget børnerige, og de fleste store lejligheder ligger i Vollsmose og to andre boligområder, hvor det ikke var hensigtsmæssigt, at de flyttede hen, i hvert fald ikke for mange af dem,” siger Tom Rønning.

Huslejen var også et problem.

”For familierne ville det derudover ofte medføre en dyrere bolig et andet sted, og det kunne vi ikke kompensere dem for, fortsætter han.”

I Aarhus fik mindst 30-40 familier tilbud om at flytte, men de fleste sprang fra. Ifølge Jes Barsøe begrundede familierne det også ofte med, at de tilbudte lejligheder ikke svarede til deres behov.

”De står jo i en situation, hvor de faktisk har en bolig, typisk i Gellerupparken, og det er store boliger. Der har vi så haft udfordringer med at finde boliger i alment boligbyggeri andre steder i byen, der kunne matche det, de kom fra, for eksempel størrelsesmæssigt og i antallet af værelser. Der er jo typisk flere børn i familierne,” siger Jes Barsøe. 

Han mener dog også, der var andre grunde til, at familierne sagde nej.

”Vores indtryk er, at det har handlet om usikkerhed for mange af forældrene. De har typisk boet mange år i området og har hele deres netværk boende her,” siger han. 

Flytter ikke kriminelle familier i dag

I Odense arbejdede Tom Rønning med projektet fra dets start i 2011, og til kommunen opgav det i 2015. Der var flere grunde til, at kommunen sluttede det før tid. Det var blandt andet dyrt at have lejligheder stående tomme i venteposition til familierne, og det var meget svært at få familierne til at sige ja.

”Vi brugte rigtig meget tid på at motivere familier til at flytte, der slet ikke selv havde tænkt på at flytte. Det var udfordrende og vanskeligt,” siger han.   

Projektet var støttet af Socialministeriet. I dag tilbyder Odense Kommune ikke særligt kriminalitetsbelastede familier hjælp til at flytte. Det gør Aarhus Kommune heller ikke.

Forsøget i Aarhus kostede omkring 2,5 millioner kroner, hvor størstedelen kom fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og resten fra Aarhus Kommune. Langt hovedparten af midlerne gik til personale, der blandt andet var tilknyttet Aarhus Kommunes familiecenter.

”Udfordringen er, at vi ikke har afsat økonomi til, at vi kan gå ind at løfte store økonomiske byrder, som for eksempel istandsættelse af lejligheder. Der var også afsat medarbejdere til projektet,” siger Jes Barsøe. 


Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018