Indblik: Byggeriets nye grundlov

Bedre byggeri for pengene og til tiden boligbyggeri.

Det er ambitionen med nye standardaftaler for alt byggeri, herunder også den almene sektor. Aftalerne vil stille krav om velforberedte projekter, tydeliggørelse af parternes roller og ansvar, fælles gennemgang af hver fase i forløbet, styring af pris og tid, bedre håndværksmæssig udførelse og hurtigere udbedring ved mangler. 

Lever man op til kravene, vil aftalerne til gengæld give et mere solidt grundlag for det konkrete samarbejde imellem byggeriets parter.

Aftalerne indeholder også en mekanisme, så tvister kan løses uden en dyr og langtrukken sag i branchens klagenævn.

...................................................

Hovedelementerne

De nye standardaftaler for byggeriet, AB 18, ABR 18 og ABT 18, træder i kraft til nytår. De nye aftaler afløser de nuværende aftaler, 

som været gældende i cirka 25 år.

Herunder er de vigtigste elementer i denne nye ”grundlov” for byggeriet:

> Professionalisering og bedre styring af samarbejdet imellem parterne – især i forholdet til rådgiver.

> Grænseflader tydeliggøres. Først og fremmest præciseres forholdet imellem rådgiver og entreprenør i byggeprojektet. Rådgiver skal projektere det hele, medmindre andet er aftalt, eller andet er sædvanligt.

> Hvis der er flere projekterende, herunder en projekterende entreprenør, skal bygherre udpege en projekteringsleder, der skal koordinere tværgående granskning.

> Der stilles flere krav til udbudsmaterialet – blandt andet til indholdet af en hovedtidsplan.

> Rådgiver skal ved afslutning af hver fase i rådgivningsforløbet foretage granskning af projektet. Rådgiver skal fremlægge dokumentation om dette samt en opdateret tidsplan og et opdateret budget. Bygherre skal godkende, at fasen afsluttes.

> Der bliver større mulighed for at gøre rådgiver ansvarlig for projektmangler.

> Obligatorisk projektgennemgang med deltagelse af alle parter, inden byggeriet sættes i gang. Alle parter har pligt til snarest muligt at meddele hinanden om eventuelle uhensigtsmæssigheder, uklarheder, utilstrækkeligheder samt fejl. Projektgennemgangen beskrives i en redegørelse.

> Alle parter har under byggeriet pligt til snarest muligt at fremsætte krav om ekstra betaling eller ekstra tid i tilfælde af ændringer. Kravene registreres i en logbog, der fremlægges på byggemøderne. Kravene kan fortabes, hvis de kommer for sent. Formålet er at sikre, at bygherre har styr på sin økonomi og kan foretage eventuelle besparelser i tide.

> Der er strammet op på reglerne om prissætning af arbejder, som er ændringer.

> Der indføres en obligatorisk gennemgang inden afleveringen af arbejdet.

> Det hidtidige voldgiftssystem udvides med en løsningstrappe, der skal forebygge sager i Voldgiftsnævnet, der kan være dyre og trække en afgørelse ud i lang tid.

> På de første trin på løsningstrappen skal projektlederne forsøge at nå frem til en løsning. Hvis dette mislykkes, skal parternes ledere forsøge sig.

> Hvis der stadig ikke er enighed, får parterne en betænkningstid på fire uger, hvor de ikke kan anlægge voldgiftssag, men de kan ty til mægling/mediation.

> Parterne kan i mange tvister også aftale at bede om en såkaldt hurtig afgørelse af en opmand, udpeget af Voldgiftsnævnet. Opmanden skal træffe afgørelse inden for en måned.

> Hvis alle disse bestræbelser slår fejl, kan tvisten stadig ende i Voldgiftsnævnet.

Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018