03. SEP. 2018 KL. 00:00

En almen kunstnerghetto

bodilbremsbl50883f.jpg

Bodil Brems har boet i en kunstnerbolig i 25 år. Står det til hende, flytter hun aldrig derfra. Foto: Claus Bech

For 75 år siden tog en arkitektstuderende kontakt til direktøren i fsb. Formålet var klart. Det var for besværligt at finde atelierer til kunstnere i København. Løsningen blev 21 boliger, hvor atelier og hjem er kombineret i ét.

Beboerne flytter ikke derfra, når de først er kommet ind. Vi er på Grønnemose Alle i Københavns nordvestkvarter. Efterspørgslen efter de 21 fredede almene rækkehuse med have til i ”Kunstnerbyen”, også kendt som Atelierhusene, er høj. 


Billedkunstner Bodil Brems er en af de heldige kunstnere, der har fået fingrene i et af de relativt små huse med beboelse på 65 kvadratmeter, hvor pladsen virker trang, når man træder ind. Men pludselig sker der noget. Husets mest ekstraordinære rum, et atelier på 35 kvadratmeter med en loftshøjde på 4,2 meter og en stor glasfacade, får lyset til at falde så ubesværet ind, at hver en detalje i rummet fremstår ultraskarpt. Uden tvivl fantastiske arbejdsbetingelser for en kunstner.


”Lyset gør, at man ser farverne, som de er. Her er så velbelyst, at man maler det, man tror, man maler. Nordvendt lys har en blå tone. Lyset her er nordøstvendt, hvilket er et neutralt lys eller det, vi opfatter som lys. Lyset er mere levende, varmt og behageligt,” siger Bodil Brems og viser sine nyeste malerier frem, som er overdimensionerede eller genmanipulerede valmuer i stærke farver.

Jeg har jo arbejdsplads og mit hjem samlet et sted. Jeg sparer en hel masse tid på transport og sparer på huslejen. Får jeg en idé, går jeg direkte i atelieret og udvikler på ideen, mens jeg har koncentrationen. Det er bestemt en fordel.

Bodil Brems, billedkunstner

Sparer tid på transport

Det særlige nichebyggeri kan kun udlejes af udøvende kunstnere. Og da det blev bygget i 1940’erne, var kunstnerne med til at præge byggeriet ved blandt andet selv at vælge højden i atelieret.


Initiativet til den usædvanlige idé om almene boliger kun for kunstnere kom fra den arkitekt-studerende Viggo Møller-Jensen, som gik til fsb’s daværende direktør og stifter Rasmus Nielsen, som var en fremtrædende skikkelse i tidens boligsociale bestræbelser.


Således siger direktør i fsb, Pia Nielsen: 

”Rasmus Nielsen har sikkert tænkt, at der var nogle risici ved at bygge til en meget specifik målgruppe. Men det viste sig, at initiativtagerne havde skaffet omkring 30 kunstnere, som gerne ville flytte ind i et sådan byggeri. De henvendte sig også selv til Københavns Kommune, der havde en tidligere gartnerigrund ved Utterslev Mose.”


Egentlig er husene bygget til familier, og som Bodil Brems konstaterer, er det dog lang tid siden, at der har været børn i området, fordi folk simpelthen er blevet boende. Selv har Bodil Brems boet i huset i 25 år, og hun har heller ikke planer om at flytte. 


”Jeg har jo arbejdsplads og mit hjem samlet et sted. Jeg sparer en hel masse tid på transport og sparer på huslejen. Får jeg en idé, går jeg direkte i atelieret og udvikler på ideen, mens jeg har koncentrationen. Det er bestemt en fordel,” fortæller hun. 

Specielt koncept 

Pia Nielsen fortæller, at Atelierhusene er et lidt specielt koncept af en almen bolig at være. Hun forklarer, at når man som bygherre henvender sig til en smal målgruppe, risikerer man at blive mere sårbar.


”Skal man være kritisk, så er det måske et lidt ufleksibelt byggeri, for hvad nu, hvis der ikke var flere billedkunstnere, der gad at bo der. Hvordan gjorde vi det så til en almindelig bolig, Og det kan være svært, men så må man jo se på mulighederne for at bygge om eller indrette på ny. Heldigvis har byggeriet så høj en attraktionsværdi, at det går for at være en arkitektonisk perle og ligger i smukke grønne omgivelser. Det er et nøjsomt byggeri, hvor man har skabt en arkitektonisk værdi,” understreger hun. 


Skal man finde en pendant til Atelierhusene i dag, så kommer konceptet tættest på bofællesskaber. Her inviterer man også folk med ind i byggeprocessen og vil som bygherre gerne imødekomme kommende beboeres ønsker.


Ifølge Pia Nielsen ville det nok ikke være sandsynligt at bygge almene boliger som nichebyggeri, da tendensen for alment boligbyggeri typisk er at bygge til en bred målgruppe med boliger, der gerne skal stå i 100 år og være et godt tilbud på boligmarkedet til mange. 


Huslejen pr. kvadratmeter er på 800 kroner. Størrelsen på boligernes boareal varierer, men alle atelierer i de 21 huse er på 35 kvadratmeter.

  

Jubilæumsbog

I anledning af at det er 75 år siden, Atelierhusene er bygget, har boligselskabet fsb, Landsbyggefonden og Realdania støttet en særlig fotobog om husene.


Forfatterne til bogen ”Atelierhusene” er Berlingskes kunst- og arkitekturanmelder Torben Weirup og arkitekten Jens Thomas Arnfred fra tegnestuen Vandkunsten. Desuden har Jens Markus Linde fotograferet husene på alle årstider. 

Fagbladet Boligen nr. 5 - 2018

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste