05. OKT. 2018 KL. 10:15

Regeringen vil bygge ny ø i København til 35.000 beboere

koebenhavn.jpg

Colourbox

København skal have en ny bydel og en ny havnetunnel. Ambitionen er, at hver fjerde bolig skal være almen, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

 

Københavns infrastruktur har udsigt til at få en ordentlig overhaling de kommende år.

Selv om udvidelsen af metronettet er i fuld gang, er regeringen og Københavns Kommune blevet enige om en række projekter, der blev præsenteret ved et pressemøde fredag formiddag.

"Det bliver en ø med plads til 35.000 beboere og med et tilsvarende antal arbejdspladser," siger Lars Løkke Rasmussen.

Det drejer sig først og fremmest om at rejse en ny bydel kaldet Lynetteholmen, der skal være fuldt bygget til 2070. Københavns Kommune og regeringens har en ambition om, at hver fjerde bolig på øen skal være almen.

"Det vil ikke kun gavne det nye boligområde, men hele trafikken i København. Man får en gratis ø, som man skal vil kunne sælge grunde til bagefter, det er salget, der skal finansiere det," siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Den skal etableres som en kunstig forlængelse af Refshaleøen, og indtægterne fra salget af byggegrunde skal finansiere en ny metrolinje derud. Den skal bygges af overskudsjord fra andre projekter i hovedstaden.

Samtidig er det tanken, at der skal bygges en havnetunnel og en ny ringvej øst for byen, ligesom der skal etableres bedre klimasikring.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2668 )

0

Læseliste