Driften skal lade græsset gro

Flere end 50 driftsmedarbejdere fra boligselskabet AKB, København er blevet uddannet grønne gartnere siden foråret. Kursusforløbet, der varer to halve dage, er udviklet i samarbejde med firmaet Tag Tomat og skal lære driften at bygge bæredygtige gårdmiljøer, der er nemme at vedligeholde.

Foto: Marianne Svolgaard

”Kurset fokuserer på biodiversitet – altså, hvordan vi laver grønne gårdmiljøer, der tiltrækker bestemte fugle og insekter,” siger Christina Lundbye, der er konsulent i administrationsselskabet KAB og har været med til at udvikle kurset for AKB, København. Mange driftsmedarbejdere gør sig selv en bjørnetjeneste, når de bruger tid på at slå græs helt tæt på træerne i boligafdelingen, forklarer hun. Idealet om en trimmet græsplæne med snorlige kanter hører til en svunden tid, for de vilde græsplæner er bedre for både miljøet, dyrelivet og personalet.

Højt græs tiltrækker dyrene

”Barken bliver ødelagt, når vi slår græs for tæt på træet. Når vi i stedet laver drypzoner rundt om træet, hvor græsset kan vokse højt, tiltrækker det flere dyr, og driften bruger kortere tid på at slå græs,” siger Christina Lundbye.

Mindst én medarbejder fra hver boligafdeling skal deltage i kurset, og ejendomsmester Janus Grønbæk Jensen er en af dem, der nu kan kalde sig for grøn gartner. Han arbejder i boligafdelingen Frederiksholm Karré i Sydhavn og er oprindeligt uddannet kok. Ligesom mange af kollegaerne har han altså en uddannelse, der hverken indeholder viden om miljø eller gartneri. Opgøret med de snorlige græsplæner kalder han for en ”øjenåbner”.

”Nu kan jeg se pointen i, at græsplænerne gror vildt. Gårdmiljøerne er normalt meget polerede. Men jeg kommer til at spare meget tid over en hel sæson, når jeg får brugt det, jeg har lært,” siger han. Han er allerede i dialog med bestyrelsen i boligafdelingen, men den helt store udfordring er at få involveret beboerne i arbejdet. Og det gælder for mange driftsmedarbejdere, forklarer Christina Lundbye fra KAB.

Tænk i tidsbegrænsede projekter

”På kurset får de også flere gode ideer til, hvordan de inddrager beboerne. Men vi taler også om, hvordan de kan prioritere deres tid bedre,” siger hun. For eksempel får de at vide, at det er okay at lukke ned for grønne projekter, hvis interessen for dem forsvinder.

”Plantekasser er et projekt, der ofte bliver startet op af beboerne. Men når initiativtagerne flytter, skal driften overtage arbejdet, selvom ressourcerne i forvejen er knappe,” siger hun. I den situation har driften lov til at nedlægge projekterne, for det er ingen skam at tænke i mere tidsbegrænsede projekter, slår hun fast.

Kurset er en del af AKB’s bæredygtighedsprofil, og mangler medarbejderne mere inspiration, kan de søge om at blive bæredygtighedsambassadører i KAB.