Tæt samarbejde imellem alle parter i projektet gør boliger klar til fremtiden

Glostrup Boligselskab er i sidste fase af en kæmpemæssig renovering af Stadionkvarteret.

Bondegården, Dukkehuset, Højhuset. Og der er mange flere. Det er Claus Krag, direktør i Glostrup Boligselskab, der hjælper med orienteringen. Han står ved en indrammet fotostat af Stadionkvarteret, der hænger i en gylden ramme på væggen på hans kontor.

Stadionkvarteret er en meget stor almen bebyggelse med cirka 1.200 boliger, der breder sig, adskilt af grønne plæner, imellem Glostrup Stadion og Rigshospitalet – Glostrup. Hvilket er umiddelbart nord for den gamle landevej mellem København og Roskilde.

Alle ejendomme har været tjenlige til modernisering. De første ejendomme blev opført i årene 1955-1966, mens seksetagers-højhuset kom til i 1997. Afdelingen er nu i gang med sidste fase af en kæmpemæssig renovering, som blev indledt i 2013.

Samtlige boliger er berørt. Prisskiltet lyder på 1,6 milliarder kroner.

”Vi forventer med renoveringen at få boligtyper og boligstørrelser, der svarer til det fremtidige behov. Standarden er som i nybyggeri,” siger Claus Krag og bemærker videre, at omkostningerne til drift og vedligeholdelse vil være mindre efter renoveringen end før.

ØNSKER TIL UDFORMNING

Claus Krag vurderer, at den rette udformning af renoveringen kan tilskrives et tæt samarbejde imellem alle parter i projektet – Glostrup Boligselskab i forhold dels til kommunen og Landsbyggefonden, dels til rådgiver og entreprenør.

Glostrup Kommune havde for eksempel et ønske om, at der ville komme et antal familieboliger på 90-100 kvadratmeter.

”Ideen med større familieboliger er at tiltrække og fastholde beboere, som ellers ville være tilbøjelige til at købe ejerboliger. Det er en måde at tilføre sociale ressourcer til boligafdelingen,” siger Claus Krag.

Kommunen så også gerne, at der stadig var mange etværelses lejligheder, henvendt til unge. Landsbyggefonden pressede for eksempel på for, at der kom mange flere boliger end hidtil med mulighed for adgang via elevator. Det skete med en begrundelse om, at andelen af ældre i Danmark stiger i de kommende årtier, oplyser Claus Krag.

DE FAKTISKE ÆNDRINGER

Her er detaljerne om renoveringen, som samtidig indebærer, at det samlede antal boliger i Stadionkvarteret reduceres fra 1.236 til 1.115:

Omkring en tredjedel af boligerne får tilgængelighed, ved at der installeres elevator. Mange et- og torums boliger lægges sammen og bliver til større familielejligheder. Den store andel af ungdomsboliger reduceres, men til gengæld bliver boligerne gjort mere attraktive.

Samtlige boliger bliver moderniseret i forskellig grad afhængig af behovet. Renoveringen kan omfatte køkken, bad, altaner og andet.

Hertil kommer en klimaskærm bestående af lavenergivinduer, nye indgangsdøre, nyt tag af naturskifer, isolering af udsatte ydermure og nyt varme- og ventilationsanlæg.

Desuden er en del af murværket repareret, oplyser Claus Krag, da han senere viser rundt i afdelingen. Det er med overlæg synligt, hvad der er nye sten i murene, og hvad der er gamle.

”Det er den første store renovering af alment murstensbyggeri,” siger han.

Undtagelsen er højhuset, som er af beton. Højhuset er stadig omgivet af stillads, og byggearbejdere manøvrerer materialer på plads, mens de råber beskeder til hinanden. Højhuset er samtidig sjette og sidste etape af renoveringen, som ventes at blive færdig i sommeren 2019.

ERFARINGER BLIVER OMSAT

Claus Krag udpeger på rundturen, hvordan det tætte samarbejde imellem projektets parter medførte, at det har været muligt hurtigt at foretage ændringer undervejs i forløbet.

De første lifte blev af beboerne oplevet som smalle og langsomme. Derfor blev det besluttet at indsætte elevatorer i de øvrige etaper – brede og hurtige.

Den direkte nedgang fra lejligheder i en hævet stueetage til en nyanlagt terrasse var oprindeligt placeret i midten, men nedgangen blev i senere faser rykket ud i siden, fordi det gav en bedre udnyttelse af pladsen.

”Alle har glæde af, at erfaringerne i forløbet kunne omsættes. Vi satte os sammen og løste udfordringerne,” siger Claus Krag.

Han tilføjer, at etableringen af et strategisk partnerskab med rådgiver og entreprenør desuden har medvirket til, at tidsplanen og rammen for huslejestigningen er overholdt. I en lejlighed på 70 kvadratmeter er den månedlige husleje steget med cirka 650 kroner. Dette er den ekstra pris for at komme til at bo i en moderne, fremtidssikret bolig.


Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018 - 2. sektionen