Svær exit fra listren

De hidtidige kriterier for at ”kvalificere” sig til optagelse på regeringens såkaldte ghettoliste står måske foran en betydelig ændring. 

”Er et boligområde på ghettolisten, så er det fremadrettet betydelige ændringer, der skal til, for at komme af listen. Og konsekvenserne ved at komme på listen er fremadrettet, ud over det stærkt stigmatiserende, helt anderledes alvorlige for beboerne. Hvis et boligområde har været på ”ghettolisten” fire år i træk, så skal andelen af almene familieboliger reduceres til 40 procent frem imod 2030, så det ikke længere er en ”ghetto”.

Ændringerne er en del af den aftale imod parallelsamfund, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indgik i maj. Aftalen er endnu ikke vedtaget ved lov, men skal folketingsbehandles i løbet af efteråret.

Fælden

BL – Danmarks Almene Boliger har den 29. august indsendt et høringssvar til regeringen. I svaret dokumenteres det blandt andet, at boligområder risikerer at være dømt til at ende på enten den såkaldte ghettoliste eller endda den såkaldte hårde liste, uden at man på flere parametre har mulighed for at forebygge det. Den aktuelle opgørelse af ”ghettolisten” er baseret på 2015-tal. Det vil med andre ord ikke gøre nogen forskel, hvor mange man i slutningen af 2018 bringer i beskæftigelse. Det får ikke betydning for de lister, som vil være gældende næste år.

”Det er meget problematisk at anvende så gamle tal af flere grunde. For det første er især beskæftigelsen i de udsatte områder meget konjunkturfølsom. For det andet er det for flere af områderne kun få personer, som afgør, om de opfylder ”ghettokriteriet”. En opgørelse af ”ghettokriteriet” på aktuelle arbejdsmarkedstal vil fx betyde, at Finlandsparken i Vejle slet ikke er en ghetto og dermed heller ikke en hård ghetto, der nu står overfor at skulle omdanne, nedrive m.v.” Sådan hedder det blandt andet i BL’s høringssvar.

Overkriteriet

Af regeringens forslag fremgår det, at et boligområde kun kan komme på de såkaldte ghettolister, hvis området opfylder kriteriet om, at flere end halvdelen af beboerne skal være af anden etnisk oprindelse end dansk. Hvis et område ikke opfylder dette kriterie, kan det højst kvalificere sig til at komme på listen over udsatte områder (såkaldte boblere). 

Det er heller ikke et kriterie, som boligorganisa­tionerne kan regulere på. Almenboligloven giver ikke mulighed for at sortere i ansøgere på baggrund af etnicitet.

Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018