29. NOV. 2018 KL. 13:51

Sådan bliver beboerne bedre til at sortere affald

fsbsorter.png

fsb

Det er dyrere at komme af med affald, der ikke er sorteret. Derfor har flere afdelinger i fsb lukket for affaldsskakterne i håb om at give beboerne nye vaner.

Kommer man som beboer ud i opgangen med en fyldt affaldspose, som man vil af med i affaldsskakten, går man forgæves i seks afdelinger hos fsb. Afdelingsmøderne har besluttet at nedlægge affaldsskakterne, og har i stedet forsynet beboerne med affaldsposer.

Drevet af effektiviserings-tanken håber formand Steen Søndergaard Thomsen, fsb, at de nye affaldsposer kan bidrage til gode vaner med sortering, og gøre det lidt enklere i hverdagen.

Erfaringerne viser, at beboere, der bor i afdelinger med affaldsskakter, er dårligere til at sortere affaldet, fordi det er nemmere for beboerne at smide affaldet i skakten end at bære det ned i gården.

Men en bedre sortering af affaldet kan også påvirke huslejen. Restaffald, der ikke er sorteret, er meget dyrere at komme af med, end sorteret affald.

”Efterhånden er der jo nærmest ingenting, der må komme i skakten, måske lige bortset fra et stykke tyggegummi. For når bioaffald, plast, metal, glas, pap og papir er sorteret fra, er der kun meget lidt tilbage," siger Steen Søndergaard Thomsen til fsb.dk

De seks afdelinger, hvor man har lukket for affaldsskakterne er: Kantorparken, Fælledhaven, Skolevangen 1 og 2, Husumgård og Stakhaven.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste