Parallelsamfund: 40-procentreglen i Folketinget tirsdag

Tirsdag den 20. november starter 2. behandlingen i Folketinget af det lovforslag, der kan betyde nedrivning og salg af tusindvis af almene boliger over hele landet. To dage senere skal lovforslaget efter planen endeligt vedtages.

Hvis det sker, vil beboerne i store boligafdelinger allerede den 1. december 2018 modtage en helt speciel kalendergave. De vil få at vide, om netop deres boligafdeling står på regeringens årlige ghettoliste, hvad der fremover kan betyde, at de mister deres bolig. I modsætning til tidligere vil fire år på ghettolisten medføre, at boligområderne får betegnelsen ”hård ghetto.” Konsekvensen er, at andelen af almene familieboliger i området skal reduceres, så de højest udgør 40 procent af boligerne i 2030.

Den ghettoliste, der pakkes ud den 1. december, vil bygge på ændrede kriterier, som placerer flere boligområder på ghettolisten og gør det sværere for boligområderne at komme af listen igen. Det har flere eksperter påpeget i Fagbladet Boligen.

Boligorganisationer fik foretræde for udvalg

BL har, blandt andet i høringssvar, advaret stærkt mod at vedtage lovforslaget i sin nuværende form.

I en overgangsperiode indtil 2020 kan boligområder stå fem år på ghettolisten, før de skal reduceres. Det hjælper imidlertid ikke en række boligområder, der den 1. december 2018 allerede har stået fem år på ghettolisten. Det gælder for eksempel Finlandsparken i AAB Vejle.

Organisationens bestyrelse fik i november foretræde for politikerne i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget og holdt oplæg om den velfungerende afdeling, der for nylig er renoveret for 433 millioner kroner, og hvor bestyrelsen ikke havde ment, der var grund til bekymring. Nu vil nedrivninger være svære at undgå, da det kommercielle potentiale for fortætning og nybyggeri næppe er tilstede i området.

Kendte ikke risiko

Meget bedre ser det ikke ud for beboerne i Bispeparken, fsb, København, hvis bestyrelse også fik foretræde for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

”Vi har været på den gamle liste i to-tre år i denne omgang uden at vi eller kommunen vidste, at det vil betyde, at vi om to år risikerer at få ødelagt vores boligområde,” lød det i oplægget.

Bestyrelsen anførte, at ændringen af kriteriet for andelen af dømte lige præcis rammer dem. Desuden vil det strammede uddannelseskriterie forlænge vejen væk fra ghettolisten. Endelig kan boligorganisationen ikke påvirke andelen af ikkevestlige beboere, da det ikke er tilladt at diskriminere i udlejningen.

Lovforslaget indebærer, at det fremadrettet kun er boligområder med over 50 procent ikkevestlige beboere, der kan betegnes som ”ghettoer” og dermed risikerer afvikling.

Bispeparkens bestyrelse opfordrede til, ”at vi og de andre boligområder får tid til og mulighed for rent faktisk at arbejde os ud af listerne lang tid inden 2030.”

Forældede data og geografisk skævhed

Flere af BL´s kritikpunkter blev rejst i udvalget. Blandt andet kan et boligområde, der reelt ikke længere opfylder ghettokriterierne, alligevel blive ramt af 40-procentreglen på grund af forældede data, for eksempel fordi de nyeste beskæftigelsestal ikke er anvendt.

Kirsten Normann Andersen (SF) spurgte til et andet kritikpunkt i BL´s høringssvar, hvor det fremgår, at kriteriet om beboernes gennemsnitsindkomst har en stor geografisk skævhed og udelukkende rammer områderne i hovedstadsregionen.

Minister for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Ole Birk Olesen, svarede skriftligt:

”Hvis man valgte alternativt at beregne indkomsten i områderne i forhold til landsgennemsnittet, ville områder, der ligger i landsdele med generelt lavere indkomst end landsgennemsnittet, fx i Syddanmark, have større sandsynlighed for at komme på ghettolisten – og omvendt.”

Hvem er på listen 1. december?

Udvalget var også interesserede i at få at vide, hvor mange ghettoområder der forventes at blive repræsenteret med det nye kriminalitetskriterie i forhold til det nuværende. Hertil svarede ministeren den 8. november:

”Jeg kan ikke oplyse, hvor mange boligområder der opfylder det justerede ghettokriterie for andel dømte. Ghettolisten efter de nye kriterier offentliggøres den 1. december 2018, hvorefter det vil være muligt at sammenligne andelen af dømte i de boligområder, der optræder på de relevante lister.”

Udvalget bad desuden ministeren oplyse, hvilken betydning det ændrede uddannelseskriterie får for andelen af personer med grundskoleuddannelse.
Heller ikke her gav ministeren et svar, der gjorde effekten af det ændrede kriterie umiddelbart sammenligneligt med det nugældende kriterie. Ministeren henviste i øvrigt til offentliggørelsen af de nye lister den 1. december.

Almene beboere og politikere må altså vente til efter vedtagelsen af loven med at se den fulde effekt af de ændrede kriterier på ghettolisten.