Nye ghettokriterier låser boligområder fastere til ghettolisten

Tre planlagte ændringer af ghettokriterierne vil fremover låse almene boligområder fast til ghettolisten i højere grad end tidligere.

"De ændrede kriterier betyder, at hvis et boligområde er kommet på ghettolisten, så er det ret radikale ændringer, der skal til for at komme af listen. Det var svært før, og nu er det endnu sværere," siger Jonas Strandholdt Bach, Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og ansat af Brabrand Boligforening til at forske i flyttemønstre.

Ændringerne er en del af den aftale mod parallelsamfund som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indgik i maj. Den er endnu ikke vedtaget ved lov.

Kun danske uddannelser tæller

I dag skal et boligområde opfylde mindst tre ud af fem kriterier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst, andelen af dømte og andelen af ikke vestlige beboere for at være en ghetto. En af de mest markante ændringer sker i forhold til kriteriet om uddannelse. Fremover er det kun uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller med.

"Ministeriets nye måde at beregne på, betyder, at de her boligområder i højere grad bliver låst fast på ghettolisten," siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Ændringen betyder, at alle beboere, der for eksempel har taget en uddannelse som tømrer eller pædagog i et andet land, kommer til at tælle som ufaglærte statistisk set. Det gælder også dem, der for eksempel bruger deres uddannelse og arbejder i Danmark," siger hun.

"Det skærper kriteriet ret meget. De boligområder, der har mange indvandrere, vil have sværere ved at opfylde målene," siger Mie Dalskov Pihl.

Konsekvensen er, at de 22 boligområder på den gældende ghettoliste med et snuptag i gennemsnit får dobbelt så mange beboere på den forkerte side af kriteriegrænsen.

Samtidig med at opgørelsesmetoden ændres, så hæves kriteriegrænsen fra 50 til 60 procent. Det opvejer dog ikke effekten af at udelade indvandreres medbragte uddannelse. Opgørelsesmetoden står i modsætning til Danmarks Statistik, der generelt medregner indvandreres medbragte uddannelse.

Ikkevestlige beboere vejer tungere

Lovforslaget medfører desuden, at boligområdets andel af ikkevestlige beboere vejer tungere.

"Indtil nu har man ligestillet de fem kriterier. Nu fastlåses ghettobegrebet til boligområdets andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande," siger Kristina Bakkær Simonsen, integrationsforsker, Aarhus Universitet.

"Det at have mange indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kommer til at trumfe de andre kriterier," siger hun.

Fremover er det kun boligområder, der har over 50 procent beboere fra ikkevestlige lande og som samtidig opfylder mindst to af de øvrige kriterier, der betegnes ghettoer. De boligområder, der udelukkende opfylder flere af de øvrige kriterier, havner derimod på en ny type liste over ”Udsatte boligområder”.

For boligområderne er det afgørende, hvilken liste de står på. Det skyldes, at den kommende lovgivning lægger op til, at boligområder, der står fire år på ghettolisten, skal afvikle op til 60 procent af deres familieboliger, for eksempel ved salg eller nedrivning.

Må ikke sortere efter etnicitet

"For boligområderne vil den logiske konsekvens af de nye kriterier på papiret være at få indvandrere og efterkommere til at flytte ud af boligområdet," siger Kristina Bakkær Simonsen.

"Boligområderne kan jo bevæge sig fra at være ghetto til udsat boligområde alene ved at få indvandrere og efterkommere til at flytte," siger hun.

I praksis er det dog vanskeligt for boligorganisationerne at regulere den etniske sammensætning.

"Almenboligloven giver ikke mulighed for at sortere i ansøgere på baggrund af etnicitet. Det ville være diskrimination," siger Jonas Strandholdt Bach, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet.

Han mener heller ikke, at det boligsociale arbejde eller regler om kombineret eller fleksibel udlejning kan ændre den etniske beboersammensætning.

"Det er blevet sværere at komme af ghettolisten for de områder, der har en høj andel af ikkevestlige indvandrere og efterkommere," siger Jonas Strandholdt Bach.

Ungdomskriminelle og færre dømte

Endelig ændres det kriterie, der omhandler andelen af dømte beboere. De dømte under 18 år skal ifølge lovforslaget fremover indgå i statistikken. Det kan sandsynligvis gøre det sværere at komme af listen i nogle boligområder, men omvendt giver det også et mere præcist billede af eventuelle kriminalitetsproblemer, lyder Jonas Strandholdt Bachs vurdering. 

                            
Samtidig ændres kriteriets grænseværdi. Siden de første ghettokriterier blev vedtaget i 2010, har det været sådan, at andelen af dømte beboere ikke må overskride 2,7 procent af områdets beboere. Fremover vil grænsen kunne svinge fra år til år, da den fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.

Ministeriets foreløbige bud angiver en grænseværdi på 2,2 procent. Det medfører, at 10 ud af de 22 nuværende ghettoområder opfylder kriteriet. Ifølge den gamle grænseværdi gælder det kun 2 boligområder. 

"Kriteriet om andelen af dømte beboere er meget sårbart overfor små ændringer. Hvis grænsen lander på 2,2 procent, så kan det i et tænkt eksempel med et boligområde med 1.000 voksne beboere dreje sig om, hvorvidt der bor et gennemsnit på 21 eller 22 dømte personer i forhold til, om kriteriet er opfyldt," siger Jonas Strandholdt Bach.

"Hvis grænsen bliver lavere, kan det altså komme til at betyde endnu mere for et boligområde, om der flytter en eller to dømte personer til eller fra," siger han.