Ny viden fra Aarhus Universitet skal forebygge bandekriminalitet

Banderne lokker med fællesskab og en form for anerkendelse, som kan friste unge udsatte. Så meget vides ifølge lektor Kirsten Elise Petersen. Hun står i spidsen for et nyt forskningsprojekt om fritids- og ungdomsklubbers betydning i udsatte boligområder.

"For et par år siden gennemførte jeg en undersøgelse blandt unge bandemedlemmer, som netop pegede på fællesskabets betydning i banderne. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvordan man kan skabe andre stærke fællesskaber og på den måde forebygge, at nogle børn og unge bevæger sig ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger," siger lektoren.

Hun er netop nu i gang med at indsamle data i tre udsatte boligområder. Hun taler med børn og unge, pædagoger, SSP, repræsentanter for boligforeninger og andre samarbejdspartnere.

Undersøgelsen skal bl.a. give svar på, hvilke forebyggende indsatser der findes, hvilken betydning de har, om de unge bandemedlemmer går eller har gået i en fritids- eller ungdomsklub og hvad gode voksenkontakter betyder.

Formålet er at få ny viden, som kan bruges til at udvikle forebyggende indsatser.

Der mangler forskning

I mere end 60 år har de fritidspædagogiske institutioner spillet en vigtig pædagogisk rolle. Her skulle de unge kunne dyrke deres interesser sammen med andre unge. Fra starten var der også et klart kriminalitetsforebyggende perspektiv.

"Der er årtiers praksiserfaringer med brugen af fritidsklubber og ungdomsklubber, som en del af en forebyggende indsats i f.eks. udsatte boligområder, men der er ikke forsket meget i, hvordan de pædagogiske indsatser tilrettelægges, og hvordan de opleves af børnene, de unge og deres forældre," fortæller Kirsten Elisa Petersen.

Forskningsprojektet har fokus på de 10-18 årige, som bredt set er den periode, hvor man fra både den nordiske og internationale forskning ved, at nogle børn og unge er i særlig risiko for at bevæge sig ind i kriminalitet.