Leder: Det rene Monty Phyton

Oprøret har mange former, men det retter sig imod den del af parallelsamfundsudspillet, som fanger såkaldt ”hårde ghettoer” i en musefælde, og som vil pålægge dem at reducere andelen af almene familieboliger med 60 procent inden 2030. Efterhånden som det går op for beboerne i områderne, for deres familier og venner og for andre fornuftige samfundsborgere, hvad det egentlig er, at et flertal af partier på Christiansborg er ved at vedtage, rejser der sig en bølge af forargelse og forundring.
Alle, der – som blandt andet jeg – har opgaven med at forklare borgere, politikere, embedsfolk og beboere, hvad denne del af parallelsamfundsudspillet går ud på, bliver mødt med de samme reaktioner: Det er da løgn. Det kan ikke passe. Det giver ikke mening. Det er uretfærdigt. Det kan de da ikke mene! Eller som jeg hørte det forleden: ”Det er da det rene Monty Phyton!” Og jeg forstår sammenligningen.

Man ser for sig en udsending fra ”Mini¬steriet for Gakkede Gangarter” gå fra dør til dør og forklare beboerne, at der skal nedlægges hundredvis af familieboliger, fordi der bor for mange uden for arbejdsmarkedet i området, eller at de bare tjener for lidt, eller fordi der bor to dømte for meget i afdelingen. Måske en dame på 60 åbner døren og ovenikøbet får at vide, at hun selv er ude om det. Hun forlod skolen som 15-årig og har siden tjent til føden som rengøringsassistent, og derfor slår hun ud på hele TO af ghettokriterierne. Hun har kun grunduddannelse, og hun tjener under 55 procent af gennemsnits¬indkomsten i regionen. Hende, der måske har boet der en menneskealder og passet sit. Hvis det ikke var tragisk virkelighed, så er det næsten taget ud af en sketch med John Cleese.

Den sørgelige komik er ikke blevet mindre af, at boligministeren har sagt, at det er de almene boligorganisationer selv, der har skabt problemerne med for mange uden for arbejdsmarkedet, for mange dømte osv., så områderne er kommet på den såkaldte ghettoliste. Det er jo nærmest dansk premiere på alvorlig fake-news på boligområdet. Boligselskaberne sikrer gode hjem, også til dem, der har det svært i tilværelsen. Men det er jo helt hen i vejret at påstå, at boligselskaberne har ”skabt” arbejdsløshed, kriminalitet m.v. Men vi tager et stort medansvar for at bedre situationen igennem vores sociale indsatser – og et langt større medansvar, end staten har udvist. Boligministerens udtalelse svarer nogenlunde til, hvis en sundhedsminister ville nedlægge hospitalerne, fordi man konstaterer, at der er mange syge mennesker der, og de derfor må være usunde. Almene boliger er ikke hospitaler, men som dem er de en del af løsningen og ikke problemet.

Groteskheden er ved at gå op for brede befolkningsgrupper. Dét, at man vil rive gode velfungerende boliger ned, mange af dem nyrenoverede, og de fleste af dem i områder med behov for boliger til rimelige husleje. Det vækker vrede langt ud over de beboere, som bliver direkte berørt. Og det er et kæmpe spild af midlerne i Landsbyggefonden – de almene beboeres kollektive sparegris.

Der har allerede været demonstrationer i de store byer. Der hænger ghetto-nøgler i træerne i utallige boligområder. Beboere i de berørte områder tager selvstændige initiativer. Og på sociale medier spreder protesterne sig som en digital steppebrand. ”Flyt jer selv – vi vil ikke flytte” lyder budskabet til flertallet på Christiansborg.

Tag nu og lyt.


Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018