14. NOV. 2018 KL. 00:00

Investorer tøver med at bygge i udsatte boligområder

gellerup-toveshoej-013.jpg

Ifølge undersøgelsen fra COWI er investorer overbeviste om, at Gellerup i Aarhus bliver et attraktivt sted at bo. Foto: Simon Jeppesen

Der skal ske et stort løft af de hårdeste almene boligområder, før private boliginvestorer tør investere i nye boliger. Kravet om maksimalt 40 procent almene boliger er for stift, mener COWI.

Der skal en stor indsats til for at få private boliginvestorer til at bygge boliger i de udsatte boligområder. For de store boliginvestorer vil være sikre på, at områderne kan tiltrække de nye beboere, der vil betale højere huslejer og dermed sikre et fremtidigt afkast.

Byudviklingschef i COWI, Svend-Erik Rolandsen

Det rådgivende ingeniørfirma COWI har adspurgt 11 store investorer, herunder pensionsselskaber og ejendomsselskaber, om deres prioriteringer for boligbyggeri.

Helt generelt stiger byggeriet af nye boliger, og med en stor efterspørgsel er det især i de store byer en god forretning.

Men undersøgelsen viser også, at investorerne tøver med investeringer i de udsatte boligområder.

”Vi har blandt andet undersøgt investorernes tilgang til de 16 hårdeste områder på regeringens såkaldte ghettoliste, fordi der er meget fokus på 40-procentreglen, hvor de almene familieboliger enten skal nedrives, bygges om til andre boligtyper, eller området skal have tilført nye private boliger,” siger byudviklingschef i COWI, Svend-Erik Rolandsen.

Læs artikel fra COWI: Investorer går nye veje for at sikre høje afkast på boliginvesteringer

Tæt samarbejde nødvendigt

Det kræver ifølge rapporten et tæt samarbejde med boligselskaberne, for investorerne mener ikke selv, at de har kompetencerne til at gøre områderne attraktive nok til nye lejere.

I undersøgelsen udtaler udviklingsdirektør Jesper Korsbæk i Calum A/S:  ”Det er for risikofyldt. Det er fint nok, at man har mange planer om opgradering af disse områder, men der skal jo virkelig noget power til at få dem til at lykkes, og det er ikke alle steder, at man har de ressourcer, der skal til, for at det lykkes.”

København og Aarhus er de store vækstområder, og det er også her, der er eksempler på, at der faktisk sker private investeringer i områder fra regeringens ”ghettoliste”.

”For eksempel i Gellerup i Aarhus, hvor kommunen også selv flytter kontorarbejdspladser ud i området. Der sker også renovering og et socialt løft. Og det skal der til for at gøre det attraktivt,” siger Svend-Erik Rolandsen, COWI.

Men ikke alle områder har potentialet til at tiltrække private boliginvestorer.

”Udfordringerne med at tiltrække private boliginvesteringer til ghettoområder er alvorlige. I nogle områder, hvor de landsdækkende investorer er tøvende, kan lokale investorer med stærkt lokalkendskab måske skabe rentable, private boligprojekter. Men der er en stribe ghettoområder, der ligger i områder, hvor det er vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt afkast. Her er der brug for politisk anerkendelse af, at et mål om maksimalt 40 procent almene familieboliger kan være for stift,” udtaler Svend-Erik Rolandsen fra COWI. 

 

Undersøgelsen ”Fokusområder og prioriteringer inden for boliger/byggeri” er foretaget for COWI af Megafon. 



Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste