Indblik: Vanvittigt dyrt med tvivlsom effekt

Regeringen indgik den 9. maj forlig med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti om en række initiativer, der skal forebygge såkaldte ghettoer. Et af pakkens forslag er, at 60 procent af alle familieboliger skal afvikles i de såkaldte hårde ghettoer. 

I Danmark har vi ikke erfaringer med så radikale omdannelser af store boligområder, der er opført med et boligsocialt sigte. Derfor har Fagbladet Boligen bedt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) undersøge, om noget tilsvarende er sket i lande uden for grænserne, som er sammenlignelige med Danmark. 

De udenlandske erfaringer peger i retning af, at flytning af store grupper af beboere fra et boligområde til et andet ikke automatisk fører til en højere grad af socialt mix af beboerne. Udsatte borgere flytter nemlig ofte til boligområder, som geografisk ligner dem, de er fraflyttet. Og hvor beboerne socioøkonomisk og etnisk ligner dem selv.

Erfaringerne viser også, at starter man transformationen af et boligområde, så er processen ikke umiddelbart til at stoppe igen. Hvor planen oprindeligt var, at et boligområde skulle have en blandet sammensætning af ressourcestærke og -svage beboere, så er der en klar tendens til, at de svage beboere med tid skubbes helt ud. 

I stedet må andre boligområder overtage de ressourcesvage, og deres problemer – herunder fattigdom og kriminalitet, som vil belaste det nye område.

I nogle områder har genhusningen medført et betydeligt løft i boligkvaliteten for de beboere, som er flyttet. Det er dog næppe noget, som der i væsentlig grad vil opnås i Danmark, hvor boligstandarden i den almene sektor generelt er høj.

Fagbladet Boligen har besøgt Holland, som igennem de seneste 20 år har gennemført mange tusinde nedrivninger af ejendomme til boligsociale formål og i den forbindelse flyttet beboerne.

Red.