05. NOV. 2018 KL. 00:00

Indblik: Vandsengs-effekten

dsc_0085.jpg

Signe Schlictkrull

Nyt hollandsk studie af 393 nedrevne og ombyggede boligområder viser, at nabokvarterene mister højtlønnede beboere og i stedet får flere med lave indkomster.

I Holland kalder de det vandsengs-effekten. Når man presser ned i den ene side af en vandmadras, hæver den sig i den anden side. Vand kan ikke presses sammen, så det fylder mindre, og det kan fattige mennesker heller ikke. Forsvinder de fra et sted, dukker de op et andet sted, og meget tyder på, at det er i nærheden af det sted, de befandt sig før.

Det er en af konklusionerne på et stort studie, som den hollandske sociolog og statistiker Merle Zwiers har offentlig¬gjort i 2018.

”Når du river en masse socialt boligbyggeri ned, skal mennesker med lave indkomster flytte et sted hen, og de fleste foretrækker at blive i nærheden af det kvarter, hvor de har familie og venner, og hvor deres børn går i skole. Jeg tror, det er hovedårsagen til, at tilstødende kvarterer lider under omdannelserne,” siger Merle Zwiers, der forsker i byudvikling ved Delfts Tekniske Universitet.

Hun har analyseret udviklingen i beboernes indkomst i 393 boligområder, der undergik store fysiske forandringer, som for eksempel nedrivning og nybyggeri, over en periode på 14 år fra 1999 til 2013.

Indkomsterne steg hos beboerne i de omdannede boligområder, der som regel var transformeret fra lejeboliger til et mix af ejerboliger, private lejeboliger og socialt boligbyggeri. Men Merle Zwiers kiggede også på, hvordan det gik i de 921 kvarterer, der grænsede op til de ombyggede boligområder. Her var udviklingen negativ.

Ingen positiv naboeffekt
Undersøgelsen viste, at naboområderne fik flere beboere med lave indkomster. Samtidig mistede de også flere højtlønnede beboere end lignende boligområder andre steder i byen.

”Til en vis grad er de fysiske omdannelser af udsatte boligområder succesfulde i forhold til at modvirke koncentrationer af fattigdom, men til dels flytter du også bare problemet,” siger hun.

”Der har været en stor diskussion i Holland om, hvorvidt den førte politik med at nedrive boligområder har været en succes. Ideen var, at hvis bare folk flyttede til en anden type boligområde, så ville de automatisk blive mere socialt mobile og klare sig bedre,” siger hun.

”Hvis du virkelig vil takle problemet, så skal du også investere i mennesker,” siger hun.

Det handler blandt andet om at uddanne og at øge folks muligheder på arbejdsmarkedet.

De værste boliger fjernet fra landkortet
Alt er dog ikke endt dårligt. Merle Zwiers mener, at de sidste cirka 20 års mange nedrivninger og omdannelser af socialt byggeri betyder, at Holland i dag ikke har store slumområder, som for eksempel USA, England eller Frankrig.

”Det har i høj grad været de værste boligområder, der blev omdannet. De var af virkelig dårlig fysisk kvalitet – for eksempel dårligt isolerede, meget kolde om vinteren og varme om sommeren, eller utrygge. Dårlig kvalitet var en af hovedårsagerne til, at boligområderne blev nedrevet. Og de beboere, der var tvunget til at flytte, bor nu ofte i bedre socialt boligbyggeri,” siger hun.



Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1843 )

0

Læseliste