05. NOV. 2018 KL. 00:00

Indblik: Skuffende resultat af nedrivninger og omdannede boligområder

dsc_0004.jpg

Signe Schlichtkrull

En af Europas førende forskere gør boet op efter nedrivningsbølgen: Dyrt og med begrænset effekt på socialt og etnisk mix.

                              

”Der er lavet mange evalueringer af nedrivninger og omdannelser af boligområder, og resultaterne er på mange måder ret skuffende,” siger dr. Gideon Bolt, Utrecht Universitet i Holland.

Han er en af Europas ledende forskere inden for effekterne af nedrivning og omstrukturering af boligområder. Dette er sket i stor skala i en lang række vestlige lande som Holland, England, Sverige og USA i de seneste årtier.

"Evalueringerne viste, at effekten på socialt mix var ret begrænset. I de omdannede boligområder fortsatte andelen af borgere med lav indkomst og andelen af etniske minoriteter med at vokse. Andelen voksede bare lidt langsommere end i de kvarterer, der ikke var blevet revet ned og omdannet,” siger han.

”Over tid klarerede nedrevne og omdannede kvarterer sig i gennemsnit ikke markant bedre end sammenlignelige boligområder, der ikke var omdannet,” siger Gideon Bolt.

”Nye boliger er en forbedring, men på kvartersniveau er effekterne begrænsede. Der er næsten ingen beviser for positive effekter. Det er en ret dyr politik, hvis du vil opnå mere social sammenhængskraft og mere livability,” siger Gideon Bolt.

Livability er et begreb, der samlet beskriver et områdes kvalitet set fra forskellige vinkler, for eksempel dets bygningsmiljø, tryghed, økonomiske perspektiver, sociale stabilitet og fritidstilbud.

Holland er bremset op

De seneste år er der sket færre nedrivninger af boligområder i Holland, fortæller Gideon Bolt. Det har flere årsager. Før finanskrisen var boligorganisationernes forretningsmodel lidt firkantet sagt at nedrive store boligområder og derefter bygge nye kvarterer, der bestod af en kombination af privatejede boliger og socialt boligbyggeri. Salget af de private boliger finansierede de sociale boliger, men finanskrisen betød, at det blev svært at sælge boliger, og dermed forsvandt en del af det økonomiske grundlag for nedrivningerne.

Derudover blev boligorganisationerne tynget af nye, store skatter efter finanskrisen. Sideløbende fik en række korruptionsskandaler i boligorganisationerne politikerne til at ændre lovgivningen, så boligorganisationerne i dag stort set kun må leje ud og bygge til folk med lave indkomster.

Svært at forsvare nedrivning

Endelig var der også kritik af nedrivningerne.

”Der har været meget kritik af nedrivninger i stor skala og den naive antagelse, at det at få middelklassen ind i et område vil løse alle problemer,” siger Gideon Bolt.

”Tidligere rev boligorganisationerne næsten per automatik billige boliger ned og erstattede dem med 70 procent private boliger og 30 procent sociale boliger, men siden krisen har mange boligorganisationer genovervejet den strategi og renoverer langt mere i stedet for at rive ned.”

”Det blev også svært at forsvare nedrivninger af billige boliger i byer med stor boligmangel. Nogle bygninger var dårlige før nedrivningen, men mange havde en fornuftig kvalitet,” siger Gideon Bolt.

Fagbladet Boligen nr. 6. - 2018

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
COLOURBOX23145527 Det er billigere og grønnere at renovere end at bygge nyt
Palle Adamsen 2019 02 08 Nr005 Undersøgelse: Sådan er landets almene boliger repræsenteret i samfundet
Foto Holger Anderson Rikke Lønne 23 BL: ”Almene boliger er med til at mindske social ulighed”
CHO 2019 Stor Imponerende indsats af Landsbyggefonden
Lisbjerg Bakke Al2bolig Endelig Træbygninger er mere klimavenlige og kan give et behageligt boligmiljø
Mariestaerke I Karlemoseparken Borgmester: Blandede byer er stærke byer
Se alle artikler ( 1942 )

0

Læseliste