Indblik: Hollands lejere: Nedrivninger tvang folk i dyrere boliger

Siden 1990’erne er tusindvis af hollandske lejere flyttet fra deres hjem i socialt boligbyggeri, fordi deres boliger er blevet revet ned. Men i dag er nedrivning af billigt, socialt boligbyggeri stort set et overstået kapitel i Holland. Og med god grund ifølge den landsdækkende hollandske organisation af lejere, Woonbond.

”Nedrivningerne kostede en masse penge for boligorganisationerne, men der var ikke bevis for, at det hjalp beboerne,” siger Bastiaan van Perlo, politisk konsulent i Woonbond.

Holland er det land i Europa, der har størst andel af socialt boligbyggeri, og nedrivningerne har i en årrække været omfattende.

”Det var især billige boliger, der blev revet ned og erstattet med privatejede boliger og dyrere lejeboliger. Folk var tvunget til at flytte ud.”

Nabokvarterer lider

Bastiaan van Perlo fortæller, at det er de lokale myndigheder, der beslutter, om et boligområde skal rives ned, og at politikerne i dag har ændret deres tilgang til problemerne.

”Effekten af nedrivninger er meget lille, men nabokvartererne lider under dem. Det var der flere videnskabelige studier som påviste, og det fik de lokale politikere til at overveje de uønskede effekter mere,” siger han.

”Nedrivning og omdannelse er måske godt for det enkelte kvarter, men det løser ikke beboernes problemer. Der er brug for andre former for hjælp,” siger Bastiaan van Perlo, der mener, at sociale programmer er nødvendige.

Kan jeg betale min nye husleje?                     

Bastiaan van Perlo arbejdede indtil for nylig for den lokale lejerorganisation i Amsterdam, Huurdersvereniging Amsterdam, hvor han var i kontakt med beboere i nedrivningstruede boliger.

”Lejerne oplevede dengang stor usikkerhed. Hvor kommer jeg til at bo? Kan jeg stadig betale min husleje i den nye bolig? Mister jeg kontakten til mine gamle naboer? Det var meget hårdt for mange mennesker,” fortæller han.

Beboerne havde reel grund til bekymring.

”Vi oplevede generelt, at folk fik højere huslejer i deres nye boliger. Folk havde færre penge efter flytningen.”

Nedrivning kostede også på det menneskelige plan.

”Folks netværk gik ofte i stykker med flytningen,” siger Bastiaan van Perlo.

Svært at genhuse

Bastiaan van Perlo anslår, at nedrivningerne især er faldet de sidste fem år.

”Det skyldes også, at det er blevet meget svært at finde boliger til at genhuse lejere. Lejere har ret til at blive genhuset, men der er boligmangel,” siger han.

Derudover har den hollandske regering pålagt boligorganisationerne hårde skatter.

”Skattestigningen er så stor, at alle boligorganisationer har skåret ned på investeringer og omdannelser af boligområder. Skatten har desuden fået huslejerne til at stige meget.”

Storbyen Rotterdam udgør en undtagelse i Holland, da der stadig foregår mange nedrivninger, også af dårligt privat udlejningsbyggeri, fortæller Bastiaan van Perlo.

Endelig mener han, at energieffektivisering kan betyde en del nedrivninger i fremtiden.

”Sommetider er det mere effektivt at rive ned og erstatte med energirigtige boliger i stedet for at renovere, men vi regner ikke med, at lejere vil være nødt til at flytte af den grund,” siger Bastiaan van Perlo.

Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018