Flere boligformer flettes sammen

De almene boligorganisationer, kommuner og private investorer har positive forventninger til de nye blandede boligområder med forskellige ejerformer, der dukker op flere steder i landet i disse år. Især forventer de, at forskellige beboertyper kan løfte udsatte boligområder i kraft af en positiv ”nabo-effekt”.

I Aalborg har Himmerland Bolig­forening to afdelinger, hvor almene lejligheder ligger i samme byggeri som ejerboliger, og i en tredje afdeling – Kildeparken – er blokkene blevet renoveret, og nye private boliger er ved at blive bygget i området. Boligselskabet har frasolgt grunde, hvor der var p-pladser.

”Området bliver åbnet, og byen kommer ind. De klassiske boligområder fra 1960’erne og 1970’erne er lukkede, men nu har vi brudt de grønne volde rundt om blokkene ned. Det er væsentligt, at beboerne oplever, at det er normalt, at de er forskellige indbyrdes,” siger direktør i Himmerland Boligforening, Ole Nielsen. 

Han forventer, at Aalborg fremover undgår udsatte områder, fordi alle områder brydes op i mindre enheder. 

SOCIAL MANGFOLDIGHED

I Aarhus har chefen for Aarhus Kom­mu­nes Arealudvikling og Almene Boliger, Bente Lykke Sørensen, også høje forventninger til de blandede byggerier.  

”Vi ved, at forskellige boligtyper tiltrækker forskellige beboertyper. Nogle foretrækker ejerboliger eller andelsboliger, og typologien af boliger er med til at sikre en mangfoldighed,” siger Bente Lykke Sørensen. 

Men man kan ikke altid være sikker på en positiv ”nabo-effekt”, fortæller Marie Stender, forsker på Statens Bygge­forskningsinstitut under Aalborg Universitet i København. 

”Ejerformen gør det ikke altid i sig selv. Der er stor uenighed blandt forskere om ’nabo-effekten’. Der er mange studier i udlandet, men ikke et entydigt resultat. Det kommer meget an på det lokale område og beboerne,” siger Marie Stender.  

Hun peger blandt andet på, at højere husleje i nybyggede almene boliger betyder, at det ikke er muligt at få alle med ind i de nye områder. 

”Det kan ende med, at der er ressourcestærke beboere i alle boligerne i stedet,” siger Marie Stender. 

Både i København, Aalborg og Aarhus er man bevidste om, at de nye almene boliger kan være for dyre for beboere på de laveste overførselsindkomster. I København har boligorganisationen AKB, København nye byggerier flere steder i byen. 

”Derfor er det også essentielt for os, at vi kan blive ved med at skabe nye boliger i København, når byen vokser, så der også i fremtiden er plads til alle indkomstgrupper. Vi prøver med lys og lygte at finde steder at bygge til almindelige indkomster, og der skal også være attraktive steder at anvise til for kommunen,” siger chefkonsulent Morten Hellsten i KAB, der administrerer boligerne i AKB, København.

MAN MØDES I SKOLEN

De danske erfaringer kan ikke måles endnu, og Marie Stender fra Statens Byggeforskningsinstitut fremhæver et eksempel fra Frankrig, La Duchère ved Lyon, hvor det lykkedes at bygge nye boliger ind i et udsat boligområde. 

”Sociologer fulgte udviklingen, og det viste sig, at der var størst succes med de indflyttere, som allerede havde tilknytning til området. Omvendt gav det problemer med tilflyttere, der ikke kendte området i forvejen. Deres børn kom ikke i den lokale skole, og der var en polarisering imellem nye og gamle beboere,” fortæller hun. 

Og netop skolen som mødested har stor betydning i Aarhus Kommune for de blandede boligområder. 

”Byrådet i Aarhus følger den vision, at en blandet beboersammensætning giver den gode skole i lokalområdet. Derfor afgøres det ud fra skoledistrikterne, hvor høj en procentdel af et område der skal være almen bebyggelse,” forklarer Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger. 

NYE MULIGHEDER MED PRIVATE

Ved at indgå i større byggerier med private ejendomsudviklere kan de almene boligorganisationer få adgang til attraktive beliggenheder. Boligorganisationen fsb har i København fået 40 af 118 boliger i Tagkronen, et nyt boligbyggeri på toppen af butikscentret Kronen lige ved Vanløse Station.

”40 boliger er en ret lille byggesag, og i det nuværende marked er det er stor fordel for os at være med i en større volumen. Det gør byggeriet billigere,” siger fsb’s direktør, Pia Nielsen. 

Boligerne ligger helt blandet, og man kan ikke udefra se, om naboen bor alment eller privat. Opdelingen er sket i samarbejde med den private ejendomsudvikler.

”Vi accepterer fuldt ud, at vores private samarbejdspartner har retten til at vælge, hvilke byggeretter de ønsker at sælge til os. De arbejder på andre kommercielle præmisser end os, ” siger Pia Nielsen, der fremhæver, at fsb har fået attraktive placeringer i Vanløse.

AKB, København har et projekt på vej ved Lundtoftegade, et område på regeringens liste over udsatte boligområder.

”AKB, København er partner i et projekt med medlemsforeningen Urbania, der ønsker et bofællesskab. Det er stadig tidligt i projektfasen, og lokalplanen er ikke på plads,” oplyser chefkonsulent Morten Hellsten. 

I Aarhus ser kommunen også på nye bofællesskaber.

”Vi er i gang i Lisbjerg, men det er ikke klart endnu, om det er fællesskaber på tværs af generationer, men det er tydeligt, at både borgere og investorer går efter bofællesskaber,” siger Bente Lykke Sørensen.