Fagbladet Boligen følger mediernes dækning af 40-procentreglen

Ekstrabladet.dk

29. november 2018

Stemningen er trykket blandt beboerne i Agervang - en boligområde i Holbæk Kommune, der florerer på ghettolisten.

I portrætartiklen af Agervang møder Ekstra Bladet Anne-Bodil Olsen er 65 år, og har boet i den samme lejlighed i 30 år. I 1988 flyttede hun ind i Agervang, og hun har aldrig mærket noget til, at det sted, hun bor, er karakteriseret som en ghetto.

Området har været betegnet som en ghetto siden 2010. Agervang står stadig på listen, fordi arbejdsløsheden er for høj, antallet af u-uddannede er for højt, og koncentrationen af mennesker med ikke vestlig-herkomst overstiger 50 procent.

EB møder også 52-årige Anette Olsson. Hun er uddannet bygningsmaler, men er på kontanthjælp.

Hun har boet i Agervang de sidste 12 år, og hun elsker det fællesskab, hun oplever herude, fortæller hun. Den 52-årige kvinde mærker ikke noget til, at der skulle være problemer i Agervang. Anette Olsson er tryg ved at bo her. Til gengæld er hun ikke tryg ved sin fremtidige boligsituation.

Socialdemokratiets boligpolitiske ordfører, Kaare Dybvad henviser til justeringen i planen, der medfører at måske kun 40 procent af området skal omgøres fra familieboliger:

”Der kommer ikke nogen nedrivninger i Holbæk. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle nå dertil. Men det er klart, at der vil være nogle ændringer af området.Jeg forstår godt, at der er en utryghed i de her boligområder. Noget af det stammer fra, at man ikke stoler på os politikere, og det kan jeg godt forstå. Men noget af det stammer også fra, at dem, der er imod pakken, taler om det, som om at alting skal rives ned, udtaler Kaare Dybvad til Ekstra Bladet.

Bent Madsen, der er direktør i Almene Boliger (BL), mener, det er fornuftigt med et krav om 40 procent almene familieboliger i mere belastede områder som Vollsmose og Gjellerup. BL mener til gengæld, at det virker 'åbenlyst ufornuftigt' at flytte folk ud af et område som Agervang.

”I Agervang er der omkring 50 for få i beskæftigelse. Det er derfor, området er på ghettolisten.

- Når der er for mange uden for beskæftigelse i Holbæk, er det mere logisk at prøve at få flere folk i beskæftigelse i stedet for at rive boliger ned eller få dem til at flytte ud, siger Bent Madsen.

Læs artiklen her: "Beboere i ghetto: Umenneskeligt at behandle folk på den måde"

TV-Avisen

22. november 2018

TV-Avisen interviewer Jens Pilholm fra Civica, der udtrykker bekymring for det realistiske i at skulle genhuse de mange, der rammes af 40-procentreglen. Odenseindslaget følges op af et interview med Rikke Skovgaard fra Statens Byggeforskningsinstitut, der fortæller om udenlandske erfaringer herunder de hollandske og vandsengseffekten. Indslaget fortsætter i Rotterdam med et besøg i et boligområde, som har været gennem en behandling, der minder om 40-procentreglen. Forholdene er ifølge indslaget forbedret. Efterfølgende besøges et boligområde, som har taget imod beboerne fra det renoverede område. Her er sociale problemer og kriminalitet eksploderet.

Se udseendelsen her: Ghettoplan - Flytter problemet andre steder hen

Ritzau

22. november 2018
Stort flertal vedtager omstridt ghettoplan, der betyder, at der fremover højst må være 40 procent almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder.

Blandt kritikerne er Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

”Hvordan kan det være en hjælpende hånd, at boligerne enten skal sælges fra eller rives ned? Der er mennesker i det her land, der ikke bare kan gå ud og købe sig en ejerlejlighed,” er hun af Ritzau citeret for at have udtalt under debatten.

Det er transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der står bag lovforslaget. Ud over regeringen stemte også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for.

Selv om forslaget kommer fra regeringen, så fremhæver Ritzau at den halvanden time lange debat torsdag formiddag mest blev en diskussion mellem Socialdemokratiets ordfører, Kaare Dybvad, på den ene side og Enhedslisten og Alternativet på den anden.


DR.dk

22. november 2018

Nyere forskning fra Holland viser, at indsatser med nedrivning og nybyggeri i de udsatte boligområder indskrænker beboernes mulighed for at finde et andet sted at bo, og til sidst ender de med at klumpe sig sammen igen i andre udsatte områder.

”I forhold til Holland taler man om vandsengs-effekten. Når du ligger i en vandseng, skvulper vandet over i den anden side. Så du har ændret beboersammensætningen i et specifikt område, men folk er flyttet til naboområder, hvor der sker en koncentration igen,” siger Rikke Skovgaard, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut til DR.

Begrænsede valgmulighederHun har kigget nærmere på erfaringerne fra Holland, der i flere år har arbejdet med mange af de tiltag, der nu ligger i den nye ghettoplan.

”Vi har at gøre med mennesker, der bor i de her områder, blandt andet fordi at de har begrænsede valgmuligheder. De kan ikke vælge at flytte i ejer- eller andelsbolig. Så når de ikke længere skal bo der, så skal de finde noget nyt, og det vil typisk blive en anden form for almen bolig. Derfor er der risiko for, at de igen samles nye steder, som så bliver morgendagens udsatte boligområde,” udtaler Rikke Skovgaard til DR.

Læs artiklen her: Ghettoplan i skudlinjen: Sociale problemer skubbes videre til nye områder

DR.dk

21. november 2018

DR Nyheder skriver om livet i Sundparken i Horsens, indtil Folketinget torsdag stemmer om regeringens ghettoplan. Centralt i dækningen er Adisa Besic, der har boet i området i 16 år. Her har hun fejret fødselsdage og højtider. genrejst familien efter en hovedkulds afrejse fra Bosnien. Set pigerne vokse op og gennemlevet en skilsmisse.

Der er ifølge artiklen ikke mange der opfatter Sundparken som en ghetto. Ellers ville 839 personer ikke stå på ventelisten.

Læs artiklen: 839 står i kø for en bolig som Adisas: Nu skal den måske rives ned

Licitationen

21. november 2018

I en  artikel i byggebranchens blad, Licitationen, kritiseres 40 procentreglen for at være alt for vidtgående.

”Nogle af de områder, som ville blive ramt, fremstår i dag som nyrenoverede boliger, der er velfungerende. Men de bliver ramt udelukkende på sammensætningen af beboere. Selvom nedrivning også er en opgave, som byggebranchen gerne tager sig af, er det nok alligevel de færreste, der kan se det fornuftige i at nedrive velfungerende og renoverede boliger. Der kan godt være en idé i at forandre et belastet område, blandt andet ved hjælp af nedrivning, men det oprindelige forslag går for vidt - bare på grund af noget statistik. Og derfor bør kommuner og boligforeninger også have noget at skulle have sagt,” hedder det blandt andet i artiklen.

Læs artiklen her: LICITATIONEN MENER: Fornuftigt at justere i ghettoplanen

Berlingske Tidende
20. november 2018
Flere borgmestre rejser skarp kritik af Lars Løkke Rasmussens ghettoplan, der står til at blive stemt igennem Folketinget i denne uge. Trods løbende justeringer af planen er 40-procentplanen fortsat et centralt punkt i planen, som frustrerer borgmestrene, og som kan sende beboere ud af boligerne. Frustrationerne har blandt andet hobet sig op blandt en række Venstre borgmestre. Herunder Jens Ejner Christensen (Vejle), Jørn Pedersen (Kolding) og Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen. Kritikken lyder i artiklen også fra Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen og Horsens socialdemokratiske borgmester Peter Sørensen.

Læs artiklen på Berlingske: Borgmestre kræver stop for Løkkes ghetto-nedrivninger: "Det vil gøre ondt lang ind i borgernes krop"

Altinget
20. november 2018
”Regeringens ghettopakke vil ikke klare udfordringerne i de udsatte boligområder, men derimod kun sprede dem til andre egne, hvilket modvirker løsningen af de sociale problemer”

Så klar er meldingen i et debatindlæg skrevet af Troels Schultz Larsen, Kristian Nagel Delica & John Andersen. Hhv. lektor, lektor og professor, Roskilde Universitet.

”Lokale netværk og social kapital ødelægges, hvilket modvirker løsningen af de sociale problemer, man fra politisk hold signalerer at ville arbejde med,” skriver de tre forskere.

Læs debatindlægget på Altinget: Forskere: Regeringens 'ghettopakke' gør problemerne værre*

Ritzau

19. november 2018
Sundparken i Horsens har brugt 350 millioner på renovering. Alligevel risikerer boligerne at blive revet ned.

”Det her er helt galt. Vi hører meget om genbrug, cirkulær økonomi, og at man ikke skal smide tingene ud. Vi kan blive tvunget til at rive over 300 lejligheder ned, som er velfungerende, og hvor beboerne er glade for at bo, siger Michael Meldgaard, der er direktør for boligselskabet Odingaard i Horsens.

Læs artiklen: Boligdirektør ryster på hovedet af ghettoplan

Altinget
19. november 2018

Lejernes Landsorganisation, LLO, går i et læserbrev skrevet af organisationens chefjurist, Anders Svendsen, ind i debatten om 40-procentreglen.

”Regeringens ghettoplan bygger på et fundament af mavefornemmelser. Der er nemlig intet videnskabeligt belæg for, at man kan komme de hårde ghettoer til livs ved at reducere mængden af almene boliger,” skriver chefjuristen og henviser blandt andet til den undersøgelse af udenlandske erfaringer, Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget for Fagbladet Boligen.

Læs debatindlægget på Altinget: Lejere: Indrøm nu, at ghettopakken bygger på mavefornemmelser

Ritzau
19. november 2018

En tillægsaftale indgået af partierne bag aftalen om parallelsamfundspakken fra den 9. maj.

Aftalen betyder, at afdelinger i boligforeninger med under 2.100 beboere, hvor kriminaliteten ikke er for høj, kan få dispensation fra kravet om, at højst 40 procent af boligerne skal være almene familieboliger.

I stedet kan man i disse seks områder, som aftalen omfatter, få lov til at bevare op til 60 procent af boligerne, som de er.

”Vi undgår ikke at skulle tage hånd om det her, for man har jo nogle udfordringer i forhold til kriminalitet og arbejdsløshed i de hårde ghettoer,” siger Dansk Folkepartis boligordfører, Merete Dea Larsen.

”Men vi indfører en ekstra dispensationsmulighed, der prøver at tage højde for, at nogle afdelinger kan være velfungerende, siger hun.

Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, mener også, at med den nye tillægsaftale har partierne forhindret, at velfungerende boligområder bliver ramt uhensigtsmæssigt af de nye regler. 

”Jeg kan ikke love, at der ikke bliver revet boliger ned i de områder, for det er i sidste ende kommunen og boligforeningerne, der skal beslutte det. Men det er helt åbenlyst, at der er mulighed for at undgå det, hvis man vil,” siger han.

Adm. direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, udtaler til Ritzau, at tillægsaftalen er oversolgt.

"Det bliver præsenteret, som om at aftalen forhindrer nedrivning af boliger, men det er ikke tilfældet."

"Man sætter ikke nedrivningen i stå. Det bliver så bare ikke 330, men måske 200 gode boliger, der rives ned i Finlandsparken i Vejle," siger han.

Kristeligt Dagblad
19. november 2018

Avisen har i dag i en stor artikel fokus på Finlandsparken i Vejle, der på grund af den foreslåede 40-procentregel risikerer at må sælge eller nedrive 317 boliger med i alt 970 beboere.

Formanden for Arbejderbevægelsens Andelsboligforening, Helge Andersen, udtaler til avisen, at salg ikke er en sandsynlig mulighed, fordi efterspørgslen er beskeden, og fordi der er betydelige lån, som skal indfries. Tilbage er nedrivning, og han har meget svært ved at se en løsning på genplacering af 970 beboere.

Forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut under AUC, Hans Thor Andersen, finder, at boligorganisationens frustrationer er naturlige.

”Det er virkelig en dyr strategi. Men det, der er mest fortvivlende, er, at man ikke havde gjort sig den ulejlighed at høre evalueringer fra Landsbyggefondens indsatser, der løbende evaluerer, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men politikerne besluttede bare skråsikkert, at nu river vi skidtet ned,” siger Hans Thor Andersen.

Læs artiklen på Kristeligt Dagblad: Kritik: Nedrivning af ghettoer er spild af penge