05. NOV. 2018 KL. 00:00

Ejendomsfunktionærer og brandmænd i fælles station

_dsc1503.jpg

Simon Jeppesen

Win win! Boligorganisationen kan rationalisere drift og navnlig forbrug. Brandvæsnet får frivillige brandmænd, der kan rykke ud på minuttet.

Set fra taget af byens vartegn – ”Klædefabrikken” – der er opført i nye klæder af B45, ligner brandstationen i Grenaa noget fra drenges legehylde. Ikke mindst de store brandbiler og den mobile vandpumpe, der holder foran bygningen, ligner lege¬tøj, der lige er pakket ud af Tekno-æsken.

Men der er rod i legetøjet. Imellem det potente brandudstyr er der nogle små ubestemmelige køretøjer, som afgjort ikke ligner noget, der er velegnet til akut udrykning. Det er små havetraktorer.

Boligorganisationen B45 har samlet driften for samtlige afdelinger i Grenaa på den lokale brandstation, som de nu deler med brandmændene fra Beredskab & Sikkerhed.

Drømte om en brandstation
Siden juli har B45’s ejendomsfunktionærer haft deres servicecenter på brandstationen i Grenaa. Før var de fordelt på to servicecentre – et ved havnen, et i byen.

”Det var ikke rigtig rationelt. Vi har derfor længe tænkt, at vi skulle noget andet. Og det skulle medføre en sammenlægning, siger driftschef i B45, Bjarne Böhl Pedersen.
”Vi nåede faktisk frem til, at et perfekt servicecenter ville være noget, som lignede en brandstation,” fortsætter han.

Skæbnen er til tider sælsom. Mens B45 gik og gjorde sig tanker om, at en brandstation kunne være noget nær den perfekte servicestation, var Beredskab & Sikkerhed, der varetager brand-bekæmpelsen i kommunerne Randers, Favrskov og Djursland, nået frem til, at de havde overkapacitet på brandstationen i Grenaa.

”Tre uger senere havde vi indgået en aftale med Beredskab & Sikkerhed om, at vores 11 ejendomsfunktionærer med udstyr rykker ind på brandstationen,” siger Bjarne Böhl Pedersen.

Vi nåede faktisk frem til, at et perfekt servicecenter ville være noget, som lignede en brandstation.

Bjarne Böhl Pedersen, driftschef, B45

Overvejer korpset
Omvæltningen har dog også medført udfordringer.

”Der var forskellige kulturer på de to driftscentre,” siger Bjarne Böhl Pedersen.

”Uden at man har kigget skævt til hinanden, så var det ikke et tema, at man eksempelvis skulle dele noget med det andet servicecenter. Og medarbejderne er da også i en proces, hvor de skal vænne sig til hinanden og til at samarbejde med hinanden. Selvom de har arbejdet i samme boligorganisation, har man gjort tingene på lidt forskellige måder,” fortsætter han.

At være en del af sådan et beredskab er jo noget andet end at køre i en brandbil og sprøjte med vand. Vi kommer jo også ud til tragedier.

John Hansen, ejendomsfunktionær

Medarbejderne er dog fortrøstningsfulde.

”Det er fint nok. Også selv om det er anderledes, end da jeg og mine kolleger arbejdede på driftscentret på havnen. Vi finder ud af det med de nye kolleger, vi har fået fra bycentret. Det gør vi også med de nye kolleger fra brandstationen,” siger John Hansen.
Om brandmændene er kolleger, er nok meget sagt. Men John Hansen og de øvrige 10 ejendomsfunktionærer arbejder nu tæt sammen med to faste brandmænd og et kontorpersonale på brandstationen. For John Hansen er det i øvrigt naturligt, at han er begyndt at tænke dem som kolleger. Han går i stærke overvejelser om at tilslutte sig de frivillige brandmænd, som udgør det meste af Grenaas brandvæsen. Hans kollega Klaus Nielsen har allerede meldt sig.

”Det er naturligvis fascinerende at gå rundt imellem brandbiler og anden udrustning. De fleste drenge har nok på et eller andet tidspunkt kunnet se sig selv som brandmand,” siger John Hansen.

Når han endnu ikke har meldt sig, handler det om eftertanke.

”At være en del af sådan et beredskab er jo noget andet end at køre i en brandbil og sprøjte med vand. Vi kommer jo også ud til tragedier,” siger han.

Win Win!
For Beredskab & Sikkerhed er det en stor gevinst, hvis ejendomsfunktionærerne bliver en del af korpset. De arbejder blandt andet på brandstationen og vil nærmest altid være klar til at rykke ud på sekundet. For boligorganisationen er der også en stor gevinst.

”Vi har i nogle år arbejdet på at effektivisere driften af afdelingerne. Det her er endnu et skridt i den rigtige retning”, siger Anders Lisvad, direktør for B45.
Effektiviseringerne har betydet, at hvor der tidligere var en ejendomsfunktionær pr. 78 lejemål, er der i dag en medarbejder pr. 140 boliger.

Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Modstand mod parallelsamfundslovgivning

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Modstand mod parallelsamfundslovgivning

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste