Boligen der kan tænke selv

Intelligente vinduer, der åbner på klem, når luftfugtigheden i boligen bliver for høj. Genvinding af vand fra køkken og ba­de­værelse. Klimaanlæg, der kan fjernstyres via en smartphone-app. Belysning, der regulerer sig selv efter rutinerne i boligen. Smarte låse- og sikkerhedssystemer, der via ansigtsgenkendelse nemt lukker beboere ind og holder uønskede væk. Vaskemaskiner, der selv registrerer mængden og typen af vasketøj og sætter vaskeprogram og dosering af vaskepulver efter det.

”Nogle digitale løsninger er allerede veludviklede. De fleste findes stadig kun i en grov version,” siger Børge Obel, når han bliver bedt om at beskrive det digitale hjem anno 2028.

Han er professor på Aarhus Universitet med speciale i organisationsarkitektur og har netop indledt et forskningsprojekt om udviklingen af danske intelligente hjem-produkter til et marked, som er hastigt voksende.

”Teknologierne bliver særlig smarte, når de kan snakke sammen, og når de kan trække på opsamlet digital viden – Big Data,” siger han og nævner det smarte køleskab, der både overvåger beholdningen af mad og kender det skiftende behov i en husstand, og som bestiller varer hjem ved at sammenholde de to former for informationer. Behovet er skiftende over tid, hvis for eksempel delebørn kun er i hjemmet hver anden uge.

Det er ifølge Børge Obel afgørende for udviklingen, at der bliver enighed om én eller få standarder, sådan som vi kender det fra for eksempel styresystemer til computere. Kampen herom står i øjeblikket.

”I princippet er der ingen grænser for, hvad der kan udvikles teknologisk til boliger. De begrænsende faktorer er, hvad forbrugerne ønsker og er parat til at acceptere, og hvad producenter kan finde aftagere til,” siger han.

BRUGERVENLIGT

For at digitale løsninger flytter ind i hjemmene, er det en forudsætning, at forbrugerne tager imod dem. Børge Obel siger, at der ikke er så meget viden endnu om menneskers parathed til at overlade be­slutninger til teknologi. Han forklarer, at adfærden formentlig er forskellig hos forskellige grupper – unge og gamle, syge og raske.

Fortrolighed med teknologi og behovet for teknologien er et par vigtige faktorer.

”Alle kræver dog, at intelligente løsninger skal være nemme,” siger han. Her kan der være en barriere, fordi alle skal vænne sig til at foretage jævnlige opdateringer, eftersom teknologien er digital. Dette er kendt fra computere og fremkalder hos mange et dybt suk.

Hertil kommer, at bekymringer om privatlivets fred og sikkerhed imod indtrængen skal være imødekommet.

”Balancen imellem de teknologiske muligheder og begrænsninger, sat af mennesker, bliver bestemmende for, hvor hurtigt transformationen hen imod den digitale bolig kommer til at foregå,” vurderer Børge Obel. 

Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018 - 2. sektion