02. NOV. 2018 KL. 11:47

Alment boligbyggeri der på alle måder er bæredygtigt

fyrvaerkeriparken46.jpg

Alex Tran

En bebyggelse med klynger af tæt-lav-huse nær Kolding bliver kaldt ”fremtidens bæredygtige almene boliger”. Miljøhensyn har høj prioritet i bygninger og omgivelser, der er socialt fællesskab med plads til privatliv, huslejen er gennemsnitlig, og driftsudgifterne er lave.

En bebyggelse med klynger af tæt-lav-huse nær Kolding bliver kaldt ”fremtidens bæredygtige almene boliger”. Miljøhensyn har høj prioritet i bygninger og omgivelser, der er socialt fællesskab med plads til privatliv, huslejen er gennemsnitlig, og driftsudgifterne er lave.

 

To håndværkere i blå overalls er ved at sætte et gelænder op langs trappen til overetagen. De arbejder med den sidste finish. 

Andre steder på grunden står der stadig stilladser, og tunge maskiner bakser med byggematerialer.

Stedet er Seest, sydvest for Kolding, der var skueplads for en ulykke på en fyrværkerifabrik i 2004. Siden overtog kommunen arealet. Og nu er, hvad der kaldes ”fremtidens bæredygtige almene boliger”, ved at være klar til de første indflyttere. De rykker ind senere i år.

Fyrværkeriparken, som bebyggelsen er navngivet, består af tre klynger med tre tæt-lav-huse i hver. Klyngerne er nærmest ”landet” på forhøjninger i det let kuperede landskab. 


Husene er i to etager og rummer for de flestes vedkommende fire boliger hver. Hertil kommer et fælleshus. Boligerne er af forskellig størrelse, men har stort set samme indretning med gennemlyst køkken-stue og højt til loftet. 
Fælles for dem er også, at de næsten udelukkende er bygget i træ.


Men ikke kun med hensyn til byggematerialerne er der tænkt på bæredygtighed. Det forklarer Bent Jacobsen, formand for Lejerbo i Kolding, som er bygherre.

Al nedbør i Fyrværkeriparken holdes på eget område. Vandet ledes hen til to søer, et naturområde og – om nødvendigt – bassiner under afdelingens to parkeringspladser.


”I alle beslutninger om projektet er der taget hensyn til bæredygtighed,” siger Bent Jacobsen under en rundvisning, der gennemføres under regntunge skyer. De miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter er alle tilgodeset. Hensigten er at sikre en lang levetid for byggeriet.

Fyrværkeriparken er designet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling, og projektet vandt tæt-lav-kategorien i en konkurrence om fremtidens bæredygtige almene boliger, der var udskrevet af Boligministeriet.

 

LAV CO2-BELASTNING

Den miljømæssige bæredygtighed ved selve byggeriet består blandt andet i, at både trædragere og anden struktur er af træ. Kun støttepillerne er af beton. Boligerne er beklædt med varmebehandlet fyrretræ. Brugen af træ mindsker byggeriets samlede CO2-belastning og er med til at sikre et åndbart hus med et sundt indeklima.

”Energiforbruget er nedbragt takket være varmegenvinding,” oplyser Bent Jacobsen.

”De ringe muligheder for offentlig støtte til solenergi i øjeblikket gjorde, at det ikke kom på tale med solpaneler,” siger Bent Jacobsen.

 

OPSAMLING AF REGNVAND

Også med hensyn til området rundt om bygningerne vejer miljøhensynet tungt. Regnvand bliver håndteret lokalt for at undgå at overbelaste kloaksystemet. Vandet bliver ledt hen til to søer på grunden og et beskyttet naturområde, som er nabo til området. Her kan vandet fordampe fra overfladen.


Desuden er der indrettet lave bassiner med 15 centimeter høje kassetter under Fyrværkeriparkens to parkeringspladser. Det er til midlertidig opbevaring af regnvand.


”Det var en udfordring at holde regnvandet på eget område, sådan som kommunen kræver, fordi det er svær lerjord med ringe muligheder for nedsivning,” siger Bent Jacobsen.


Affaldssystemet består i nedgravede, rummelige containere, såkaldte molokker, ved parkeringspladserne.


”De skal tømmes sjældent, og det giver mindre CO2-belastning,” siger Bent Jacobsen.

 

EN SOCIAL BALANCE

Både klyngerne og husene er indrettet, så der er en fornuftig balance imellem hensynet til fællesskab og ønsket om at være privat.

Entré og køkken vender ind imod klyngen, mens værelserne er orienteret væk. Mange har udsigt til det beskyttede naturområde imod vest.

Hver bolig har egen indgang. Boligerne på første etage har egen udvendig trappe og altan, mens boligerne i stueetagen har en overdækket terrasse som adgang til hoveddøren.


”Man skal have mulighed for at kende naboerne, men også kunne være sig selv,” siger Bent Jacobsen.


Der er ingen private haver, men beboerne kan sammen etablere højbede, hvis de ønsker det.


Parkeringspladserne er en fælles zone, hvor alle tilfældigt møder hinanden. Ideen er, at det fremmer det gode fællesskab.

Et stisystem i bebyggelsen baner vej for, at beboere i villakvarteret ved siden af Fyrværkeriparken kan bevæge sig i området, så der sker en udveksling.

 

MINIMAL VEDLIGEHOLDELSE

Fyrværkeriparken er også designet med henblik på at sikre en billig drift. Således er vedligeholdelsen reduceret til et minimum. Husene kræver ikke maling eller anden behandling. Kun græsset, som husene i hver klynge danner rammer om, bliver slået. Arealet udenom er vildtvoksende. Stierne er vedligeholdelsesfri.


”Kun har vi ikke fundet en måde at undgå, at der om vinteren kommer sne, som skal ryddes væk,” smiler Bent Jacobsen.


IKKE DYRERE END TILSVARENDE

Fyrværkeriparken er ikke dyrere end andet alment byggeri. Dette var allerede et krav i ministeriets konkurrence. Huslejen ligger på 5.700-9.200 kroner om måneden. Bent Jacobsen oplyser, at det er et rimeligt niveau i Kolding-området, hvor 100 kvadratmeter i gennemsnit koster 8.000 kroner om måneden.


For at holde sig under udgiftsloftet har det været nødvendigt at sløjfe visse elementer i byggeriet undervejs. For eksempel er der plads til en kogeø i køkkenet, men den bliver ikke etableret. Beboere kan efterfølgende købe den som led i en grupperabat-ordning.


Interessen for projektet er stort. Der har været mange deltagere til orienteringsmøder – måske også som følge af grundens dramatiske historie, vurderer Bent Jacobsen. Op imod 80 procent af boligerne var afsat, da Fagbladet Boligen var på besøg. Lejekontrakterne var underskrevet.

Resten ventes afsat, inden de sidste boliger står færdig i marts-april 2019. 


FAKTA

NYBYGGERI MED BRUGTE MATERIALER

Byggeriet i Danmark skal tilrettelægges på en måde, så der sker mere genbrug og genanvendelse af materialerne, deres værdi udnyttes til fulde, og spild minimeres. Dette gælder også boligbyggeriet.

Det fremgår af en nylig strategi for cirkulær økonomi fra regeringen. Strategien består af 15 initiativer, som ifølge oplægget kan give store gevinster for både miljø og økonomi.

Bygge- og anlægssektoren er blandt de områder, hvor der vurderes at være et særligt stort økonomisk og miljømæssigt potentiale. Bygge- og anlægssektoren står alene for cirka en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark, og store dele af dette affald bliver kun gjort nyttigt med en lav værdi.

To af de 15 konkrete initiativer gælder byggeriet. Regeringen foreslår blandt andet, at der udvikles en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet, der skal give en bedre udnyttelse af ressourcerne og bidrage til udfasning af problematiske stoffer.

 

VERDENS FØRSTE CIRKULÆRE ALMENE BYGGERI

I 2019 begynder byggeriet af 60 almene boliger i Lisbjerg uden for Aarhus, der betegnes som verdens første almene boligbyggeri efter cirkulære principper. Circle House hedder projektet. Lejerbo er bygherre.

Principperne indebærer blandt andet, at byggeriet kan skilles ad igen, og at de brugte materialer kan genbruges. Målsætningen er, at 90 procent af boligernes materialer kan genanvendes uden at tabe nævneværdig værdi.




Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018 - 2. sektion

Om skribenten

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1843 )

0

Læseliste