Vi har et kollektivt ansvar, men lejerne betaler

Siden statsministeren holdt sin nytårstale den 1. januar i år, er der gradvist, bevidst og dygtigt bygget en betydelig spænding op om, hvad oplægget fra regeringens ministerielle udvalg ville komme frem med, når den var færdig. Spændingen blev undervejs dygtigt holdt ved lige med små og hyppige dryp, som vedholdent blev leveret fra ministerierne til pressen… Senest i morges, da det blev meddelt, at boligområder, der står mere end fire år på regeringens liste over særligt udsatte boligområder, skal opløses – om nødvendigt ved ekspropriation.

I dag skulle det så være – klokken 11.00 i Mjølnerparkens Fælleshus. Allerede klokken 08.00 begyndte de første journalister og fotografer at indfinde sig. De ville være sikre på at få en plads i det ikke alt for store hus. Politiopbuddet var proportionelt stort i forhold til spændingen. Ingen kom ind uden grundig undersøgelse og legitimering. Og bombehunde gik af flere omgange deres runde imellem stole og gæster.

Efter en rundtur i Mjølnerparken guidet af den lokale Lejerboformand, Jan Hüttel, ankom statsminister Lars Løkke Rasmussen fulgt af ikke mindre end otte fagministre, tydeligt forfrosne, klokken 11.28 til forsamlingshuset.

Et kollektivt ansvar

”Tak til Mjølnerparken for at huse dette arrangement,” lød det indledningsvist fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Da jeg gik i skole, boede der cirka 50.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark, i dag er det en halv million. Hver tredje af dem bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent af beboerne er af anden etnisk oprindelse end dansk. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det kan vi også se mange steder i udlandet, hvor problematikken er nået ud over kanten. Så langt er vi heldigvis ikke nået i Danmark. Det må heller ikke ske, sagde statsministeren.

”Derfor har vi udarbejdet planen ”Et Danmark uden Parallelsamfund. Ingen Ghettoer i 2030. De handler ikke om hudfarve eller religion. Det handler om, at for mange ikke deltager. Ikke tager ansvar.

Lars Løkke Rasmussen slog fast, at skylden for problemerne var kollektiv.

”Det skyldes blandt andet en slap indvandringspolitik, der har været ført af flere regeringer,” erkendte statsministeren.

”Problemerne er ikke skabt over en nat. Derfor kan de heller ikke løses over en dag. Men vi skal i gang nu,” fortsatte han. 

Det meste lækket i forvejen

Herefter blev ordet givet til formanden for regeringens ministerielle udvalg for bekæmpelse af parallelsamfund, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, med henblik på at uddybe oplægget. 

Der blev ikke nævnt så meget nyt af økonomi- og indenrigsministeren… langt det meste var igennem de seneste uger blevet offentliggjort i skiftende medier… Børn skal i daginstitution i de udsatte områder. Kontant belønning til kommuner, der kan få flest skolebørn fra de udsatte områder igennem 9. klasses afgangsprøve. Dobbeltstraf for særlige forbrydelser, der begås i områderne med mere.

Landsbyggefonden skal betale

Enkelte nyheder var der dog. Regeringens liste over områderne var blevet betydeligt mere omfattende og dækkede nu over tre kategorier, og så vil regeringen bakke op om indsatsen hele vejen.

”Regeringen har derfor øremærket 12 milliarder kroner til indsatsen,” sagde Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Senere i seancen erkendte ministeren for transport, bygninger, og boliger, Ole Birk Olesen, at de 12 milliarder, regeringen vil bruge på at bekæmpe skiftende regeringers igennem årtier fejlslagende indvandrerpolitik, skal hentes i Landsbyggefonden. Han ville dog ikke svare på, om han syntes, at det var rimeligt, at det på den måde blev Danmarks almene lejere, der kom til at betale for regeringens bidrag.

Direktøren for BL – Danmarks Almene Boligen, Bent Madsen siger:

”Vi kender ikke den nærmere begrundelse for, at de 12 milliarder skal indgå som en del af Landsbyggefondens Renoveringspulje. Det er dog helt afgørende, at det ikke kommer til at betyde, at andre boligområder ikke vil få midler til helt nødvendige renoveringsprojekter. Det vil være fuldstændigt uacceptabelt.”