Politiet har selv indset nødvendigheden i at trodse 2007-forliget

I 2007 indgik et flertal i Folketinget et forlig om de efterfølgende års budget og virke for politiet. Det blev i den forbindelse blandt andet vedtaget at reducere 54 politikredse til 12 storkredse. Politiets betjente skulle arbejde på en anden måde. Prioritere patruljering på fire hjul, og når noget skete, skulle nærmeste betjent i nærmeste patruljevogn rykke hurtigt frem. En række af politiets opgaver, hvor de ellers mødte borgeren – som for eksempel udstedelse af pas og kørekort – blev overtaget af kommunerne. Politiets kendskab til nærmiljøet blev mindre, og politiet blev fjernere for borgerne.

Relationerne til det lokale politi, der fx kom i den lokale fodboldklub, var med til at give en gensidig tillid og respekt, også når der skulle tales med store bogstaver. Erstatningen af den lokale betjent med ukendte og tilfældige politifolk, der nu bare regelmæssigt kørte igennem boligområdet, virkede ikke præventivt kriminalitetsforebyggende. Resultatet blev situationer, hvor nogle unge eksempelvis satte ild til skraldespande og lignende for at fremprovokere en konfrontation med politiet. Politiet begyndte i stigende grad, trods anmeldelser om kriminelle forhold, at holde sig væk. Relationen imellem politi og unge forsvandt. Det samme gjorde politiets relationsarbejde.

Uge 7 2008
Den manglende relation imellem politi og unge på kanten kom relativt hurtigt ud af kontrol. I februar 2008 trådte grupper af unge langt over stregen flere steder i landet, formentlig efter en uheldig politivisitation på Nørrebro i København. Især kommunikation via sociale medier medvirkede til det. I løbet af en uge i februar 2008 blev der foretaget ikke mindre end 658 ildspåsættelser af biler og andet.

I to boligområder, Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus, havde de lokale politistationer og bemandinger fået lov til at overleve politiforliget i 2007.
Begge steder havde man haft nogenlunde succes med at holde urolighederne nede i uge 7. Lokale betjente, ledere i ungdomsklubber og fritidsordninger havde med dygtighed samarbejdet om at mandsopdække de mest oplagte unge, som kunne tænkes at ville deltage. Mange forældre blev overtalt til at holde deres børn inde.

Omvendt var specielt byområder i København hårdt ramt i uge 7 i 2008. I 2009 brød Københavns Politi med intentionen bag politiforliget fra 2007. Etaten genopfandt som forsøg den nære betjent og det borgernære relations-arbejde i Bellahøj-kvarteret. De tilknyttede betjentes opgave var at være synlige i gadebilledet og gå i dialog med de lokale beboere, foreninger og forretningsdrivende.

I 2012 var erfaringerne med forsøget i Bellahøj-kvarteret så gode, at Københavns Politi ikke bare gjorde forsøget permanent – under navnet ”Din Betjent”. Det blev spredt til hele København.

Tillid tager tid
Over 100 betjente er i dag en del af ”Din Betjent” – betjente, der er tilknyttet hver deres bestemte kvarter i København.

”Der er ikke nogen lokal politistation. Betjentene er i stedet synlige i gadebilledet, De skal lære forretningsdrivende at kende. Igennem SSP også pædagoger og skolelærere,” siger Jakob Vilner, der er leder af ”Din Betjent”-indsatsen i København.
Konceptet fordrer betjentene rigtig tæt på borgerne – det er en betydelig udfordring.

”Erfaringen viser, at før man har opbygget både det nødvendige netværk og i øvrigt også den nødvendige tillid blandt områdets beboere og øvrige aktører, skal man arbejde i det samme område i to år. Derfra gør man virkelig en forskel,” siger Jakob Vilner.

Og lokalt har man bemærket og hilst politiets nye taktik velkommen.

”Før omlægningen til ’Min Betjent’ var beboernes tillid til politiet på eksempelvis Nørrebro pænt sagt lille. Unge, som var ordentlige og retskafne, risikerede til hver en tid en hurtig visitering på gaden – Ja! For øjnene af deres forældre. Befolkningen på Nørrebro så dem i højere grad hvis ikke som fjende, så som uven. For få år siden skulle det være grelt, før vi involverede politiet – endsige inviterede dem med til arrangementer og lignende,” siger tryghedschef hos Lejerbos afdelinger i København, Eskild Dahl Pedersen.

”Men de sidste to år har vi dem med til næsten alt, selv afdelingsmøder. Det ophidser ikke længere nogen. De er velkomne,” fortsætter han.

Beboere tør i stigende grad anmelde
Af politiets statistikker fremgår ikke et markant fald i anmeldelser. Men det kan paradoksalt forklares med, at indsatsen for alvor begynder at gøre en forskel.
”I takt med at tilliden til politiet vokser, anmeldes betydeligt flere forbrydelser. Og med et stigende kendskab til lokalområdet og dets potentielle forbrydere, opklarer vi til stadighed flere forbrydelser,” siger Jakob Vilner.

”Politiet er helt og aldeles afhængige af, at folk tør tippe os, når de har et problem eller opdager, at andre har det. Vi kan mærke, at det er blevet meget bedre. Men det skal blive endnu bedre,” fortsætter han.

Politiet i København har oprettet en tiplinje på telefonen, som borgerne kan bruge anonymt. Og nogen gange kommer tip via en omvej.
”Mange beboere er i al diskretion kommet med deres viden om et eller andet til politiet,” siger Lejerbos tryghedschef, Eskild Dahl Pedersen.

Dialogprojektet
I Vollsmose har Fyns Politi og lokalstationen i de seneste år også gjort en massiv indsats for at øge befolkningens tillid til politiet. I 2012 startede det såkaldte dialogprojekt. Politiet søgte kontakt til udvalgte nøglepersoner i civilsamfundet – det kunne være den lokale formand for en af de mange lokale nationalitetsforeninger, som så introducerede det lokale politi for medlemmerne.

”Det er i kriminalitetstruede områder helt nødvendigt at have et stærkt og lokalt forankret politi med stort kendskab til beboere og andre aktører. Det har vi opbygget i Vollsmose, og indsatsen vil fortsætte,” siger direktøren for Fyns Politi, Kit Klaudi.

Trods en forhærdet kriminel kerne, som blandt andet har forskanset sig i banden Black Army, har politiet i Vollsmose haft succes med at øge trygheden i Vollsmose. Antallet af anmeldelser steg voldsomt i perioden, efter dialogprojektet begyndte. Det toppede i 2013, og siden er det støt gået ned.

”Der er ingen tvivl om, at der stadig er et mørketal for personer, som ikke tør anmelde kriminalitet. Men det er blevet mindre. Faldet i anmeldelser af kriminalitet skyldes nu mindre kriminalitet. Og det er sket i takt med beboernes øgede tillid til politiet,” fortsætter hun.

Og politiet i Odense passer godt på deres lokalt forankrede betjente. Ved enkelte lejligheder med udfordrende bandekriminalitet må politiet rykke ud med blandt andet hollændervogne.

”Når vi ved en sjælden lejlighed er nødt til at rykke ind i boligområdet på den måde, så er lokalbetjentene i området ikke med. Der må ikke ske noget, som kan ryste den tillid, der opbygges imellem vores lokalt opererende betjente, beboere og andre aktører,” sige Kit Klaudi.
Og de øvrige aktører er også begyndt at mærke forskellen.

”Der er i det seneste år sket meget i Vollsmose, som går den rigtige vej,” siger direktør for boligorganisationen Civica, Jens Pilholm.
”Blandt andet er der virkelig kommet gang i samarbejdet imellem politi, os og andre institutioner, som arbejder i området. Vollsmose er afgjort blevet et tryggere sted at være,” fortsætter han.

I København er der fra Lejerbos tryghedschef, Eskild Dahl Pedersen, tilsvarende roser til politiet.
”Nørrebro og rigtig mange andre steder i København er blevet et betydeligt bedre sted at være. Men der er langt igen. Skulle jeg ønske mig noget, så var det endnu flere betjente.

Bemandingen af ’Din Betjent’ har lederen Jakob Vilner ikke nogen kommentar til.

”Det er mine overordnede og politikerne, som afgør den,” siger han.
Udfordringerne med uro i uge 7, hvor de unge mange steder har vinterferie, har vi ikke oplevet de sidste 7 år.


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018