12. MAR. 2018 KL. 09:53

Lejerbo København skifter navn til Bo-Vita

signalhuset2c-oerestaden-ungdomsboliger.jpg

Signalhuset i Ørestaden, Lejerbo København

Fra 1. juli 2018 overtager Bo-Vest administrationen af Lejerbo København.

Ansatte og IT-løsninger bliver nu gjort klar til, at Bo-Vest overtager administrationen af Lejerbo København. Underskriften blev skrevet under d. 1 marts. Dermed træder Lejerbo København ud af Lejerbo Danmark og ind i Bo-Vest.

Lejerbo København meddelte i november sidste år, at de ville forlade Lejerbo Danmark på grund af uenigheder med hovedbestyrelsen. Derfor har Lejerbo København søgt efter et nyt administrationsselskab siden da, og Bo-Vest blev valgt på grund af et fælles værdisæt.

”Først og fremmest har vi et fælles værdigrundlag. I Bo-Vest vægter de beboerdemokrati, ordentlighed og samfundsansvar højt. Og der er god samklang rent politisk både i forhold til bestyrelse, direktion og personalegrupperne,” siger Jan Hyttel, formand for organisationsbestyrelsen i Lejerbo København.

Udmeldelsen af Lejerbo får umiddelbart ingen konsekvenser for Lejerbo Københavns boligafdelinger, driften forsætter som hidtil med det ansatte personale og inden for de vedtagne budgetter.

Det bliver det fjerde boligselskab i Bo-Vest, der i 10 år har bestået af de almene boligorganisationer Tranemosegård, Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab. Med tilføjelsen af København Lejerbo bliver Bo-Vest forøget fra 10.000 til godt 15.500 boliger.

Nyt navn gennem konkurrence
Organisationsbestyrelsen i Lejerbo København besluttede sig for at lave en konkurrence for alle i Lejerbo København – beboere og ansatte - for at finde det nye navn til boligselskabet.

Navnet skulle være mundret og afspejle værdier om rum til liv, tryghed og fællesskab.

”En bolig er en vigtig ting i tilværelsen. Bo-Vita kan oversættes til meget. Bolig for livet, livets bolig, bo og liv. Og det lægger sig meget op ad Bo-Vest,” siger Jan Hyttel.

Tidligere beboerformand Karsten Jensen der bor på Christianshavn fandt på navnet og modtager derfor en præmie på 10.000 kr. ved en reception.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2884 )

0

Læseliste