08. MAR. 2018 KL. 16:41

KL-formand: ”Nej tak til tre vise mænd”

img_4271.jpg

KL.DK

Regeringens pakke til bekæmpelse af parallelsamfund fylder også på Landsmødet i Kommunernes Landsforening, det såkaldte ”topmøde”, der i dag holdes i Aalborg med deltagelse af kommunalpolitikkere fra hele lande.

"Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det skal være med respekt for, at det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst. Staten skal ikke blande sig på institutionsniveau i kommunerne. Vi vil heller ikke have "tre vise mænd" til, uden om de demokratiske regler, at sætte dagsordenen for kommunalbestyrelserne. Vi skal ikke have skærpet straffeansvaret for vores medarbejdere, der arbejder for at løse problemerne. Og hvis kommunerne pålægges nye opgaver, forventer vi naturligvis, at vi bliver økonomisk kompenseret for dem."

De kontante ord kom ved middagstid fra KL’s daværende formand, Martin Damm, som er borgmester i Kalundborg Kommune, hvor han er valgt for Venstre. 

"Kommunerne er allerede godt i gang. Antallet af boligområder på ghettolisten er mere end halveret, og kriminaliteten er faldet. Der er en stribe positive eksempler, hvor kommuner, boligforeninger og beboere med fælles hjælp har løftet i den rigtige retning,” fortsatte han.

KL-formanden var dog ikke kun afvisende over for statsministeren og partikammeraten, Lars Løkke Rasmussen.

”Der er ingen tvivl om, at der skal gøres mere. Regeringen har stillet den rette diagnose. Men vi er nødt til at drøfte behandlingen," sagde Martin Damm, som stillede sig parat til at gå i dialog om indholdet og finansieringen af de forskellige elementer i regeringens udspil.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bander skal bekæmpes med forebyggelse

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Bander skal bekæmpes med forebyggelse

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2726 )

0

Læseliste