Ingenmandsland bliver til et landskab med mennesker

Her var der parkeringsplads før. En rundtur i udearealet i Rosenhøj i Viby ved Aarhus giver et overvældende visuelt indtryk af den forvandling, som en total renovering af denne almene boligafdeling har medført.

I det nye udeareal i Rosenhøj er der blevet anlagt en eng med en hævet træsti. På billedet øverst til venstre ses på træstien projektleder Mariann Lyshøj (tv.), informationschef Tina Axelsen (i midten) og afdelingsformand Gunni Petersen (th.).

Det er Mariann Lyshøj, landskabsarkitekt og projektleder i et arkitektfirma, der forklarer. Stedet er nu en eng med regnvandsbede, som det er muligt at komme tørskoet henover via en hævet træsti. Der er bænke hist og her at sætte sig på for at nyde skuet og udsigten over Aarhus og Aarhus Bugt.

Arkitektfirmaet var underrådgiver for vinderen af konkurrencen om renoveringsprojektet, som blev afsluttet med en indvielse i 2017 af ”Nyt Rosenhøj”.

Og som siden er belønnet med RENOVER jubilæumsprisen i 2017 for Danmarks bedste almene renovering.

Rundturen fortsætter fra engen videre i det store, sammenhængende aktivitetsområde – et grønt strøg, der er nyindrettet med naturgræs, buske, planter og træer, heriblandt el og birk. Den oprindelige hvidtjørn er bevaret.

”Landskabet har fået et mere vildt look,” siger Mariann Lyshøj.

To stier fører igennem området – en såkaldt oplevelsessti med et underlag af gule småsten og en direkte hurtigrute, som også kan bruges på cykel.

Og parkeringspladserne? Ja, de er afløst af flere mindre pladser, der er fordelt i bebyggelsen.

IDENTITET OG FÆLLESSKAB

Målet for renoveringen blev sat af beboerne i samarbejde med Boligforeningen Århus Omegn, som Rosenhøj tilhører. Nemlig identitet og fællesskab. Tryghed var også et vigtigt hensyn, oplyser Gunni Petersen, afdelingsformand i Rosenhøj.

91 procent stemte ja til projektet blandt de fremmødte beboere, som var lidt under halvdelen af samtlige. Dermed blev projektet sat i gang – til forskel fra flere andre i bydelen Viby Syd.

Udfordringen var betydelig med hensyn til udearealet. Rosenhøj, som ligger på en skrænt, bestod af 27 ens, grå blokke og to massive parkeringspladser. Området lukkede sig om sig selv. Byggeriet fra sidst i 1960’erne var slidt, og der havde været episoder med hærværk. De grønne arealer var langt overvejende ingenmandsland.

”Vi kunne se potentialet. Vi ville åbne bebyggelsen, udnytte den skrånende grund og omdanne de meget færdige plæner til noget biologisk mangfoldigt,” siger Mariann Lyshøj.

Øverst på bakken blev blokkene, der dannede en fælles front imod syd, omskabt til punkthuse, altså fritliggende etageejendomme med passage imellem. De resterende 22 blokke er bundet sammen parvis af rækkehuse og er samtidig opdelt i tre kvarterer med forskellig identitet, hvilket fremgår af facadebeklædning, belægning og beplantning.

Der er anlagt to nye boliggader, der bryder monotonien.

Hvor hver bolig før havde et nummer, har den nu en adresse med gadenavn og nummer.

Og så er der udearealerne?

”Vi ville lave et hierarki af udearealer,” siger Mariann Lyshøj. Fra nære gårdhaver via såkaldte kvarterstorve til det store aktivitetsområde, som er fælles for alle.

Arkitektfirmaet har også været opmærksom på driften. Omkostningerne til drift af udearealer overstiger ikke det tidligere niveau.

GÅRDHAVER OG TORVE

Så nu er hvert par af blokke samlet om en gårdhave. Der er lavet direkte gennemgang i opgangene i hver af de nordvendte blokke. Der er hængt altaner på blokkene og lavet adgang fra lejligheder til haver i stueetagen. Alt sammen giver det en orientering imod det fælles grønne område til leg, ophold og naboskab.

Eksempelvis er der i gårdhaven imellem blok 6 og 7 flere græshøje, stauder og regnvandsbede, terrasser med siddekanter, en legeplads og trækasser med højbede.

”Gårdhaverne har forskellig karakter, og beboerne har medbestemmelse. De har fået 100.000 kroner til hver gårdhave til at købe nyt,” siger Tina Axelsen, informationschef i Boligforeningen Århus Omegn.

Når beboerne søger lidt længere ud end gårdhaven, kan de gå hen til et af de to kvarterstorve, der er i tilknytning til boliggaderne. Her kan fællesskabet for det nære kvarter udfolde sig. Her kan beboere sætte sig og hyggesnakke på trædæk, børn kan lege, og der er også fitnessredskaber til alle aldre.

Yderst er det store aktivitetsområde.

MERE UDELIV

”Det er blevet til et landskab med mennesker,” siger Tina Axelsen. Hun udpeger på rundturen flere steder, som er blevet til uformelle mødesteder for beboerne.

Desuden har åbningen af boligområdet medført, at andre i Viby Syd lægger vejen igennem Rosenhøj. Der er gymnasium, folkeskole og togstation i udkanten. Læg hertil villakvarterets beboere længere oppe på bakken.

Gunni Petersen, formanden for de cirka 2.300 Rosenhøj-beboere, har sammen med sin kone boet i afdelingen siden 1975. Han glæder sig over forandringerne.

”Folk slæber grill ned for at lave noget sammen. Man kan tale med naboer fra altanen. De grønne områder bliver brugt mere. Beboerne tager det til sig,” siger Gunni Petersen og noterer, at trygheden samtidig er øget. 

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018
Sektion 2