Indblik: Skolen er afgørende

Debatten om de såkaldte parallelsamfund har fyldt meget siden statsministerens nytårstale. Der er i særlig grad sat fokus på de 22 boligområder på regeringens liste over særligt udsatte områder i december. 

Siden 1. januar har debatten bevæget sig mange veje, men den har også været med til at give et nuanceret billede af situationen i boligområderne, som omfatter knap 4 procent af husstandene i den almene sektor, men som lige nu tegner næsten hele debatten. 

Det er bredt anerkendt, at det går fremad i områderne. Kriminaliteten er faldet markant. Skoleresultaterne er steget markant, og det sidste sætter vi fokus på i dette Indblik. For skolen har en helt afgørende betydning for det enkelte barns liv og fremtid og også livet i boligområderne. Børn og unge i trivsel og med gode ambitioner for fremtiden er en gevinst på alle måder. 

Derfor sætter Fagbladet Boligen endnu engang fokus på skolen.      

_______________________________________________________________________________________________________________________

Fagbladet Boligen har sat tal på, hvordan det igennem generationer er gået med indvandrernes skolekarakterer og har også sat fokus på udviklingen i de udsatte områder.

Siden 2009 er det gået markant fremad med skolekaraktererne i de udsatte boligområder, og andelen af 20-årige med en studentereksamen er steger fra 22 % til 38 %. Markant og flot, men inden vi dykker mere ned i disse tal, tager vi de lange briller på.

For Fagbladet Boligen har fået Dan¬marks Statistik til at opgøre karaktererne i tre generationer for indvandrere, efterkommere og efterkommernes børn. Dette kan kun lade sig gøre for familier med oprindelse i Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, fordi den første indvandring fra disse lande skete for så mange år siden, at det er muligt at se udviklingen over tre generationer.

Der er tale om en opgørelse for hele Danmark, og den er således ikke begrænset til beboere i almene boligområder.

Efterslæb
Hovedresultatet er, at karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne stiger fra generation til generation, men der er fortsat et efterslæb. Efterkommernes børn fra Tyrkiet og Jugoslavien har to karakterers lavere gennemsnit end tallet for Danmark som helhed. For de pakistanske efterkommeres børn er gennemsnittet en karakter lavere.

”Der er fremgang for alle oprindelseslande, men der er stadigvæk et stort efterslæb i forhold til personer af dansk oprindelse. Det er et hovedelement, som man ikke må glemme,” siger Jens Bjerre, fuldmægtig i Befolkning og Uddannelse på Danmarks Statistik.
Det skal understreges, at gruppen af efterkommernes børn – altså de oprindelige indvandreres børnebørn – er en lille, men voksende gruppe.

Flot udvikling i de udsatte områder
På baggrund af Danmarks Statistiks tal har Fagbladet Boligen fået opgjort udviklingen i afgangskaraktererne i dansk og matematik i de særligt udsatte områder.

Når der er sat fokus på dansk og matematik, så skyldes det, at resultaterne i netop disse to fag – læse, skrive og regne – er helt afgørende for, om de unge får en videre uddannelse efter folkeskolen.

For at få god statistisk sikkerhed sammenlignes gennemsnittet af karakterer i 2008/09 med gennemsnittet i 2015/16, og her viser analysen, at andelen med minimum 4 i både dansk og matematik er steget fra 29 % til 45 %.
Meget markant og langt mere end i det øvrige samfund. Fokus er sat på et firtal i de to fag, fordi analyser viser, at netop karakterer på 4 og derover giver gode muligheder videre i livet.

Analysen viser imidlertid også, at der er et stykke vej endnu, for i 2015/16 fik 71% af eleverne minimum 4 i afgangsprøverne i dansk og matematik. Så der er fortsat behov for stort fokus på folkeskolen.

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018