Indblik: Lærere, skoleledere og klassekammerater har stor betydning

Skolen – dens kvalitet og dens evne til at stille forventninger til eleverne – kan på mange parametre gøre en stor forskel for et barn. Ja! for barnets hele liv.

Lærernes undervisning er den enkeltfaktor, der kan påvirke elevens resultat mest, cirka 30 procent. Det mener i hvert fald Niels Egelund, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Han lægger blandt andet international forskning til grund for påstanden. Især en forskningsunderbygget teori af professor John Hattie ved University of Melbourne i Australien.

Ifølge Hatties teori er nedenstående afgørende for, hvor godt et barn klarer sig i skolen:

• 50 procent: Eleven selv, intelligens, vaner, motivation, forældres baggrund.
• 30 procent: Lærerne.
• 5 procent: Forældrenes støtte i skolearbejdet.
• 5 procent: Elevens klassekammerater.
• 5 procent: Skolens faciliteter.
• 5 procent: Skoleleder.

”Lærerne har en effekt på omkring 30 procent, hvad der ikke er mærkeligt, da det jo er dem, der påvirker eleverne i skolen,” siger Niels Egelund.

”Lærere og ledelse er afgørende for elevens resultat,” siger professor  Niels Egelund. Foto: Thomas Arnbo.

Skolens ledelse betyder ifølge professoren også meget.
”Hvis en elev går på en skole med en dygtig leder, så er det sandsynligt, at eleven også har dygtige lærere, som kan lære eleverne meget. De to faktorer er af afgørende betydning for elevens resultat,” siger han.

Det udsagn er Birgit Lise Andersen enig i. Hun er skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj, der hovedsagelig har elever med anden etnisk baggrund end dansk. Hun fralægger sig da heller ikke ansvaret for, hvad skolen skal præstere.

”Lærerne og pædagogerne er afgørende for de her børns trivsel og læring. Hvis der er forskel på, hvad den enkelte lærer kan lære børnene, så sætter vi fokus på det og støtter lærerne i arbejdet. Også skolelederen betyder meget. Eksempelvis i forhold til at sætte tydelige mål for skolen,” siger hun og understreger, at målet bør være:

”At vi brænder for at arbejde med de børn, der bor i det her distrikt.”
En stor del af eleverne på Strandgårdskolen har flere udfordringer end elever i et gennemsnitligt dansk skoledistrikt. Hun oplever, at de klarer sig meget forskelligt i skolen.

Børnene får masser af 12-taller, og det er vi stolte af, men vi er lige så stolte af 2-tallerne, fordi det nogle gange er et endnu større lærer- og pædagogarbejde, der ligger til grund for de 2-taller, fortæller Birgitte Lise Andersen. Foto: Thomas Arnbo

”Det afhænger i høj grad af forældrenes uddannelsesbaggrund, og om der er sociale udfordringer i familien,” siger Birgit Lise Andersen, skoleleder, Strandgårdskolen i Ishøj.

Kammeraterne betyder noget
Alt ansvar for børns udvikling i skolen skal dog ifølge professor Niels Egelund ikke lægges på skuldrene af skolens personale.
”Det betyder selvfølgelig også en hel masse, hvis et barn vokser op i et område med mange indvandrere med lavt uddannelsesniveau, måske uden arbejde og en rest danske familier, der også er uden for arbejdsmarkedet. Det er både på grund af de kammerater, barnet har i skolen, og de kammerater, barnet har, hvor det bor,” siger han.


Forventninger skal gøre forskellen
Lederen af Strandgårdskolen i Ishøj, Birgit Lise Andersen, kender problematikken med den manglende positive kammeratskabseffekt.
”Det kan betyde meget for en skole i et udsat boligområde, hvis der ikke er en stærk gruppe elever, der er med til at løfte,” siger hun.

”Når vi nu er sådan en skole i sådan et boligområde, prøver vi at kompensere for det ved blandt andet at have et ekstra godt uddannet personale og høje forventninger og ambitioner på elevernes vegne, uanset baggrund,” fortsætter skolelederen.
Og hverdagen byder da også på succesoplevelser.

”Børnene får masser af 12-taller, og det er vi stolte af, men vi er ofte lige så stolte af 2-tallerne, fordi det nogle gange er et endnu større lærer- og pædagogarbejde, der ligger til grund for de 2-taller,” siger Birgit Lise Andersen.

I den forbindelse spiller ressourcer en vigtig rolle i forhold til at arbejde med organisationsformer, der fremmer alle elevers læring og trivsel.

”Man kan for eksempel arbejde med at dele eleverne ind i mindre hold, hvor man i højere grad kan møde den enkelte elev i undervisningen samt prioritere mere tid til sociale problematikker, der indebærer en masse samtaler med forældre, elever og andre myndigheder,” siger hun.

Strandgårdskolen arbejder også på at fastholde distriktets børn, og det er med til at løfte eleverne.

”Det udfordres af, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk i høj grad ønsker, at deres børn skal gå i skole med etnisk danske børn, som i højere grad findes i andre områder,” siger hun.

Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018