Indblik: Fremtidens multikulturelle skole ligger i Aarhus

Det første, der møder en i skolens vindfang, er en blå plakat; Indrammet og med skolens vision nedfældet. Drømmen er at skabe vindere i fremtidens globale verden. Og målet er intet mindre end at skabe fremtidens multikulturelle skole.

Der går 97 procent tosprogede elever på Søndervangskolen, som ligger midt i Rosenhøj. Hovedsageligt fra familier fra Somalia, Afghanistan og Tyrkiet. For få år siden var boligområdet præget af utryghed, kriminalitet, hærværk og arbejdsløshed. Men en gennemgribende – og endda prisvindende – renovering af boligområdet samt et godt samarbejde imellem boligorganisation, boligsocial indsats og skole har ændret radikalt på det billede.
Søndervangskolen gør sit til at skabe et markant aftryk i lokalområdet, som skolens ledelse ser som et ”community”, der udvikles bedst i fællesskab med andre aktører. Skolen hjælper forældre med papirarbejde, opholdstilladelser, fakturaer, regninger og følger op på elever, der er begyndt på ungdomsuddannelser. Dem inviterer de til pizza efter 3 og 15 måneder. Og så følger de børnenes tandhygiejne og har løftet antallet af 15-årige, der får lavet tandfyldninger markant.

”Det handler om at have en vision og et mål for, hvad vi vil. Vi driver skolen i en corporate ånd. Det her er en forretning og også lidt et opgør med en kommunal institutionel tænkning,” siger Martin Bernhard, viceskoleleder på Søndervangskolen. 

”Det er ikke kun 8-16 at drive folkeskole her. Og det med tænderne er vi jo interesserede i, fordi tandhygiejne er en super god indikator på, hvordan sundheden er i lokalområdet. De data følger vi og sætter ind overfor. Jeg kalder det for ”udlicitering af tid”, for man kan sagtens spørge, hvorfor vi gør dette, men vi får det tifold tilbage. Vi får nu også god hjælp fra forældre til tolkeopgaver. Vi løfter sammen, men vi har alle vores særegne arbejdsopgaver. Boligforeningerne har deres, og vi har vores. Det er et organisk samarbejde. Her i området er der også sket en gennemgribende fysisk udvikling, kombineret med det organisatoriske her på skolen og en indsats for at ændre beboersammensætningen i området. Det er svært at sige, at det er én ting, der gør forskellen. Det er en kombination,” siger Martin Bernhard, der er viceskoleleder på Søndervangskolen.

Michael Jordan og uniform
Det er på Søndervangskolen, at områdets tosprogede elever går. Og at der ikke er slendrian, fornemmer man straks, når man bevæger sig ind på skolen. Der er motiverende citater af John F. Kennedy, Churchill og Michael Jordan malet på toiletdøre og vægge, og lokalerne har navne som San Francisco, Hyde Park og Amsterdam. På et par farvede kasser sidder elever med deres personlige iPads og diskuterer. Der mangler egentlig bare en skoleuniform.

”Vi driver skolen meget corporate og ser skolevirksomheden som en offentlig servicevirksomhed, mere end den er et beskyttet værksted for medarbejderne. Det er sat på kanten, men når jeg ser rigtig mange skoler i det kommunale landskab generelt, så kan man også godt få den oplevelse, at arbejdspladsen er til for mig, mere end det, at man yder et stykke arbejde for eleverne, beboerne og borgerne. Det er den vinkling, vi har på. Der er ikke længere blandt medarbejdere, elever og forældre tvivl om, hvad skolens opgave er. Vi stiller høje forventninger,” siger Martin Bernhard og viser så en blazerjakke frem, som nogle udvalgte elever får på, når de skal vise rundt. På den venstre brystlomme er et lille badge, hvorpå der står ”Fremtidens multikulturelle skole”.

Søndervangskolen er én af otte skoler, som er med i projektet ”Iværksætterunge”, hvor elever fra næste skoleår skal have forretningsudvikling på skoleskemaet. Et nytænkende projekt for rigtig mange skoler, også for Søndervangskolen. Men fokus på anderledes undervisning og ledelse er mere reglen end undtagelsen her midt i Rosenhøj. Og skolens ledelse har for længst begravet ”plejer”, når det kommer til det at drive skole.
Skolens leder, Rani Bødstrup Hørlyck, har siden 2008 ladet forandringens vinde blæse over skolen. Opskriften er fundet, og forandringerne sker i tæt samarbejde med personale, forældre og elever. I 2017 var hun nomineret til Årets Dansker i Berlingske for sin indsats (den vandt fodboldspilleren Nadia Nadim). Baggrunden for nomineringen var Rani Hørlycks meget håndgribelige ændringer af skolen. Med til forvandlingen er også viceskoleleder Martin Bernhard, som Rani Hørlyck hentede ind i 2009. Konsekvent ledelse, klare mål og klar kommunikation har været med til at hæve niveauet på skolen og sikre et bedre samarbejde imellem skolen og elevernes hjem og forældre.

“Vi sad nok lidt med en dødssejler. Dengang handlede det om hurtigt at etablere en brændende platform, en vision og en drøm, i forhold til hvad skolen kunne udvikle sig til i et samarbejde med lokalområdet. Vi skulle sætte en prop i det frafald af elever, der var, og så udvikle en ledelsesform, så vi kunne vinde skolen tilbage til lokalmiljøet og etablere en tillid,” fortæller Martin Bernhard.

Fordobling af karaktergennemsnittet
Dengang var trivslen i bund. Karakter¬gennemsnittet lå på 3,42. Over halvdelen af eleverne havde et fravær på 22 dage. Personalet lå endnu højere med 32 dages fravær ud af et skoleår på cirka 200 dage. Trivslen for både forældre og medarbejdere skrabede også bunden.
Nu forholder det sig helt anderledes. De 32 fraværsdage er reduceret til 11. I dag er karaktergennemsnittet på 6,5 på Søndervangskolen, mens det i Aarhus Kommune ligger på 7,2. På landsplan ligger karaktergennemsnittet omkring 7,0. På fraværssiden ligger skolen nu under det kommunale niveau. På trivsel rammer skolen over det nationale snit, og så besvarer over 90 procent af forældrene de spørgeskemaer, som skolen jævnligt sender ud, og ligeså mange er enten tilfredse eller meget tilfredse med skolen. Snittet for besvarelser er 80 procent i Aarhus Kommune, hvor der er 47 skoler. De skeptiske røster er gjort til skamme.

Vi har jo ikke anderledes forældre eller familier end dengang. Det handler om at arbejde med lokalmiljøet og blive en aktiv del af det. Skolen er tænkt som et lokalt kraftcenter i området. Børnene her er ikke dummere end gennemsnittet, og så bør de også få gennemsnitlige karakterer. Budskabet herfra er, at karakterer betyder rigtig, rigtig meget. De er adgangsbilletten til et lidt friere valg på hylderne efter grundskolen. Vi har ændret undervisningen, vores møde med forældrene og generelt hele ambitionsniveauet. Vi forventer en hel del af eleverne, men også af lærere og forældre. Vi kan se, det virker. Vi er på en konstant opadgående kurve i forhold til karakterer, men selvfølgelig kan vi altid ønske, at det går lidt hurtigere, men nu ved vi, hvor vi skal sætte ind,” siger Martin Bernhard.

Mandagsmøder og iPads
Søndervangskolens forvandling er inspireret af The London Challenge – et gennemgribende britisk skoleprogram, der trimmer skolerne til at præstere bedre. Hemmeligheden er partnerskaber, data og motivation. Og lærere og en stærk skoleledelse. Og så ideen om skolen som et kraftcenter i et community: “Vi kunne ikke finde nogle referenceskoler herhjemme med gode resultater på tosprogede, og så kigger man jo til England, Holland eller USA,” som Martin Bernhard siger.

Samarbejdsskolen i England er Isaar Academy i Bolton, hvor de har succes med at bryde den sociale arv og løfte det faglige niveau markant.
Et af tiltagene er i kompetenceudviklingen hos personalet. Helt konkret så mødes lærerne og ledelse hver mandag og kigger på undervisningsdesignet for de forskellige klasser. Hvad kan der skrues på i næste uges undervisning, som i høj grad foregår digitalt. Alle har en iPad, der er digitale whiteboard-tavler og store fladskærme på skolen. Også her er skolen en foregangsskole. Til januar skal fire elever sammen med Martin Bernhard til England for at vise, hvordan de arbejder med digital læring på en kæmpe undervisningsmesse. Kun fire skoler i Europa er inviteret.

“Det handler om at have en vision og et mål for, hvad vi vil. Vi driver skolen i en corporate ånd. Det her er en forretning og også lidt et opgør med en kommunal institutionel tænkning, hvor der kan være en tendens til at sidde på sin flade og vente på, at andre kommer og løser problemerne. Det tror vi ikke på. Vi har ligeså gode chancer for at lykkes som andre. Måske endda flere. Vil du noget, så drøm det. Det er et meget liberalt synspunkt, men vi kan, hvad vi vil, og vi kæmper for det,” siger Martin Bernhard.

Hver uge modtager forældrene inden søndag aften en besked om, hvad der arbejdes med i klasserne. Og så er der fire gange om året – eller hver 50. skoledag – et såkaldt ”elev-review”, hvor elev og forældre mødes med lærerne i 15 minutter for at fastlægge, hvad der går godt, og hvad der skal arbejdes med. Dukker forældrene ikke op, så tager skolen fat i dem og får styr på det. Alle dukker stort set op.

“Jeg tror ikke på forældremøder i tradi¬tionel forstand. Vi arbejder med åbne skoledage, hvor eleverne selv fortæller, hvad de arbejder med, samtidig med at vi får kaffe og kage, som forældrene har medbragt. De fleste forældre skal være sært skruet sammen, hvis de ikke bliver glade og stolte, når deres børn står og fortæller om projekter. Det skaber igen en gensidig forpligtigelse og forventning til, hvad skolen er til for,” siger Martin Bernhard.

Børnene skal arbejde i køkkenet
Skolens transformation betyder, at den også har større succes med fundraising. I alt har skolen skaffet 30 millioner kroner til en transformation fra bl.a. Realdania, Danmarks Idrætsforbund og Lokale og Anlægsfonden og Aarhus Kommune. Men også fra skolepuljen fik Søndervangskolen 1,4 millioner kroner i år, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom forbi. En pulje, der har mødt kritik, fordi skolerne kunne stå tilbage med en udgift, hvis man ikke lykkes. “Det er vilkårene. Og der er altid forskellige kriterier i de puljer, vi søger,” lød det fra Søndervangskolen.
Som noget helt nyt har Søndervang-s¬kolen netop hentet yderligere 30 millioner kroner, som skal udmøntes fra januar 2018. Dagtilbuddene skal ind på skolen for at udnytte bygningerne, men også for at trække de 0-6-årige ind. Også klubben kommer ind centralt. Og så skal der etableres et produktionskøkken og en ny plads foran skolen, så den kommer til at spille sammen med boligområdet Nyt Rosenhøj.

“Vi får kendskab til forældrene fra en helt tidlig alder og så helt op til 18-års-alderen. Vi får udnyttet bygningerne og får med de helt små en tidlig relation til forældrene. Og så produktionskøkkenet bliver spændende. Her laver vi en lidt ekstrem udgave af de madskoler, der er i København. Der bliver tryk på, og børnene kommer til at arbejde fuldtid i køkkenet i perioder. Det har en konsekvens, hvis maden brænder på. Så er der mange elever, der ikke får noget at spise den dag. Den seneste bevilling her er kommet i lyset af de mange gode resultater, som vi har opnået i perioden imellem 2009 og 2017. Jeg synes, det sender et signal om, at man virkelig vil noget med den her skole,” siger Martin Bernhard.


Fagbladet Boligen nr. 2 - 2018